28 tidscirkler og en sci-fi solnedgang – Interview og mix med Portal Pets

I sange, som kan spille fra en ensom teenagers perspektiv og skifte til en ulvs, finder Xenia Xamanek, Emil Palme og Oliver Laumann hinanden i drømmende verdener og tidscirkler, der mødes igen og igen, nu på den selvudgivne debutplade som Portal Pets. Som et bankende hjerte gemt inde i albummet findes et aflåst øvelokale, hvor to teenagere – Xamanek og Palme – engang fandt hinanden i at føle sig anderledes på musikgymnasiet og i at ville noget andet end normen på den elitære skole.

De seneste ti år har medlemmerne hver især arbejdet på deres soloprojekter og samarbejdet med bl.a. ML Buch, Clarissa Connelly og Ydegirl, men det musikalske sprog, som blev etableret imellem dem som helt unge, kommer til udtryk både som legesyge og melankoli, støj og improvisation. Xamanek synger sfærisk som fra en anden virkelighed i en undersøgende samtale med Palmes guitar og Laumanns trommer med referencer til alt fra støjrock til indiepop, grunge og folk. 

Jeg har mødt bandet til en snak om at være venner i musik og om at finde hinanden i nye former, i fælles virkeligheder og i et materiale, der insisterer på at overraske og være sit eget fortællende væsen. Energien i musikken er lidenskabeligt introspektiv, men søgende mod det andet i et tilbagesyn og fremtidssyn på samme tid: Et ulvehyl forført af 90’er-modkultur i en dæmrende sci-fi solnedgang. Et cyanblåt Narnia-snelandskab, hvori det fortællende stof allerede er på vej videre ind gennem det næste garderobeskab til den næste mulige virkelighed, gærende, søgende, skiftende.

“Min største skræk er, at et projekt definerer sig selv for meget, og så på en måde bare bliver en kopi af sig selv.” – Emil Palme

P/A: Hvad er Portal Pets’ historie? 

Xenia Xamanek: “Det begyndte med, at jeg hørte Emils soloalbum, Ripen. Jeg gik og lyttede til det og begyndte at synge lidt over det. Det var sådan en dejlig følelse, og så fik jeg lyst til at spille med ham igen. Vi lavede en session, hvor vi jammede, hvilket der kom rigtig mange sange ud af. Det var d. 28. oktober 2023, som har givet titel til en af sangene. Den 28. er en dato, der er blevet ved med at komme tilbage til os. Vi var begge to ret oppe at køre over, hvor nemt det var, hvor godt det føltes. Som et flow, sådan magiagtigt.”

Emil Palme: “Byggestenene til Portal Pets blev lavet den dag, og det er blevet et hjem til alle de idéer, vi hver især går med. Da vi begyndte at spille, var det som om, musikken som sprog talte sig selv. Jeg havde en følelse af, at musikken kunne blive hvad som helst og samtidig var helt sit eget. På det tidspunkt var det mest guitar og vokal, mere simpelt, men samtidig et utroligt elastisk materiale. Det rummede at kunne forstørres op eller foldes ud på alle mulige måder.” 

XX: “Jeg var i Marrakech i fem uger, og så kom Emil, for at vi kunne lave musik. Så lavede vi en sang hver dag i det hus, og det er de takes, vi senere producerede på. Vi optog det bare med en SM-58 og Emils guitar direkte ind i lydkortet. Så man kan også høre lidt fugle.” 

EP: “Efterfølgende da vi producerede videre på musikken, kunne vi mærke, at vi gerne ville have trommer på, og så inviterede vi Oliver ind i projektet.” 

Oliver Laumann: “Da jeg lyttede til numrene, som de var, følte jeg mig meget ramt af deres kraft. Da jeg så senere skulle spille på dem, føltes det som et familiært rum at komme ind i, fordi vi har været venner og kendt hinanden længe, men med en ny friskhed, fordi der var den her nye musik hængende i luften imellem os.” 

EP: “Det er virkelig en følelse af fælles tidscirkler, der mødes. Vi mødes igen, beriget af alt det vi hver især har lavet de seneste år.” 

“Jeg tror, vi har en fælles forståelse af, at ting, som andre ville kalde for overnaturlige, for os bare er en del af virkeligheden.“ – Xenia Xamanek

P/A: Hvad betyder det at være venner ind i musik? 

EP: “Der er en tillid til hinandens idéer, som gør, at man prøver nogle ting af. Den måde det bliver grebet på af de andre, løftet op og foldet ud på nye måder, tror jeg har noget med venskab at gøre. Den der eufori i at skabe noget nyt sammen, som ikke fandtes, lige inden man gik ind i et rum. Det er virkelig en fantastisk ting. Min største skræk er, at et projekt definerer sig selv for meget, og så på en måde bare bliver en kopi af sig selv. Men her føler jeg, at nye verdener bliver ved med at åbne sig.” 

OL: “Jeg synes at fortroligheden mellem os og det trygge fællesskab, hvilket kunne have resulteret i magelig musik, i stedet fordrer modige beslutninger, der bliver ved med at udvide det her univers.”   

XX: “Og det er fordi, vi alle tre er ret nysgerrige. Vi er alle hele tiden i gang med at udforske.”

P/A: Hvordan vil I beskrive det univers, der er dukket op?

EP: “Det ligger i navnet, at det er noget, der kan skifte form eller tage mange forskellige former.” 

XX: “Det kan føles lidt portal-agtigt at spille musikken, som om der bliver åbnet nogle verdener, og man kan læne sig ind i dem, få lov til at gå ind i dem på en blid måde.”

P/A: Hvad er det for nogle verdener, der åbnes? 

OL: “Der var helt fra begyndelsen et univers eller en fantasi, en eller anden form for virkelighed, som ikke var endeligt defineret, men når man så træder ind i det rum, forstår man at fiktionen faktisk er virkelig. Det var vildt at opleve, at det, musikken påstod var virkeligt, rent faktisk viste sig at være det. De her verdener er ikke bare en illusion.” 

P/A: I arbejder også med at fortælle fra forskellige steder – der er en drage og en ulv og andre væsener til stede – hvordan har det været at indtage de positioner?

XX: “Det er en shapeshifter-tanke, det at kunne se og opleve verden med andre øjne end sine egne. Hvordan ville det være, hvis man fik lov til at sætte sig ind i en drages perspektiv på verden? Eller hvis man kunne shapeshifte ind til en ulv, faktisk forsøge at sætte sig ind i den tanke og så skabe noget ud fra det stadie. Jeg tror, vi har en fælles forståelse af, at ting, som andre ville kalde for overnaturlige, for os bare er en del af virkeligheden.” 

EP: “Vi deler en form for interesse og tro på, at naturen og tingene omkring os kan kommunikere til os på forskellige måder. Gennem forskellige medier og udtryksformer og relationer.” 

OL: “Jeg kommer til at tænke på Slow.” 

XX: “Ja, det nummer handler bare om en snegl. Om at prøve at forstå sneglens liv. Og ikke at kunne forstå det, måske. Ikke at kunne forstå, hvad den føler, men at kunne se, at der er en følelse. Det handler egentlig også ret meget om død og hvad tid er, og at det kan være alt muligt. Jeg bliver tiltrukket af at skabe tekster væk fra lineære forløb og mere i fragmentariske eller abstrakte scenarier. At bruge fantasi og nogle fantastiske elementer til at åbne mulige måder at udtrykke sig og forstå på.” 

“Der er en enorm transmission af smerte og af livserfaringer, der ligger i det klanglige, og som transcenderer ordene.” – Oliver Laumann

P/A: Hvordan har det flersproglige aspekt på det tekstuelle plan fyldt for jer?

XX: “Jeg synes, det er spændende at lave sin egen form for engelsk. Jeg går ikke så meget op i grammatik for eksempel. Det samme gælder spansk, som jo også er et kolonialt sprog og har fået sine egne dialekter alle mulige steder. Der er nogle mærkelige mutationer, som jeg elsker. De er sine egne. Jeg laver nogle ting, der måske ikke er korrekte, fordi jeg synes, det er en spændende del af at arbejde med sprog. Det er også en diaspora-ting, det at være vokset op flersproget og ikke være helt flydende på alle sine sprog. Så føles det naturligt at blande dem. For mig er det her blevet et sted at arbejde med sangskrivning på en anden måde og et sted at afprøve nogle latinamerikanske sangskriver-inspirationer.”

“Nogle gange har jeg haft nogle bøger med til at generere tekst. Derfor har vi referencer til den chilenske forfatter Gabriela Mistral, som skriver nogle virkelig flotte tekster. Både En Secreto og 28 er inspireret af hendes tekster. Og min farfar. Han ender tit med at være med i, hvad jeg laver.” 

P/A: Hvordan forholder I jer til nogle af de begreber, jeres musik er blevet beskrevet med – “vampire rock”, “emo grunge” og “a sci-fi sunset”?

OL:  “Det er vel en måde at sætte spørgsmålstegn ved hele idéen om genre, når man siger, “Jeg er en vampyr” og forsøger at forstå genren ud fra en fiktion eller en karakters blik. Men jeg ved altså ikke, om jeg kan stå 100 procent inde for, at det er vampyrrock. Måske man skulle starte omvendt. Altså: hvordan lyder musikken ift. hvad det er man kalder den? For mig er det virkelig rørende bare at høre det rent klanglige og ekspressive i Xenias stemme og i Emils guitarspil. Der er en enorm transmission af smerte og af livserfaringer, der ligger i det klanglige, og som transcenderer ordene.”

XX: “Jeg er begyndt bare at kalde det for poprock. Det kan være alt.” 

Portal Pets’ mix for P/A:
Becca Reyes – Stor Verden 
Violeta Parra – Volver a los 17
Sonic Youth – Shadow of A Doubt 
Portal Pets – Slow
Dawda Jobarteh – Hello
Blonde Redhead – Sit Down for Dinner (part 1)
DNA – Blonde Red Head 
Portal Pets – Azul 
CTM – Vind 
Sinéad O’Connor – Feel So Different 
Abdullah Miniawy – Danza del ventre رقصة البطن
John Frusciante – Every Person 
Embaci, Nudo – Noche En Abril 
Lord Spikeheart – ANVNNAKI 
100 – RED FLAGS 
Maurizio Curadi plays Captain Beefheart – One Red Rose That I Mean Peon Flavor Bud Living 
Vaseline – Shiny Things 
Takkak Takkak – Dedemit 
Tyshawn Sorey – Only One Sky 
Victor Jara – Manifiesto 
Mary Halvorson:Jessica Pavone – 13th Assembly – Live
Charli xcx – House featuring John Cale 
Le Diouck – Émeraude 
TRIPPIE (+44xTENSION EDIT)

Info: Portal Pets holder releasekoncert i aften på Christianshavns Beboerhus.