Alter 2026 – Støj, mos og ånder
Anbefalinger af Nikola Nedeljkovic Gøttsche. Foto: Rolf Meldgaard.
Skæv post-folk-revival, plunderphonics og fri improvisation: Årets Alter-program giver mulighed for at stifte bekendtskab med en række af de mest interessante navne på den britiske og irske musikscene lige nu. Milkweed og Olan Monk forvrider folkesangtraditioner og lader dem føre ind i en verden af shoegaze og støjpop; Tara Clerkin Trio leverer jazztåget trip hop, mens feeo og Laura Misch på hver deres måde udforsker noget på én gang dronepræget ambient, improvisatorisk og minimalistisk.
Forskellene er store, men forbindelserne er konkrete. Flere af årets navne er udkommet på det London-baserede pladeselskab AD 93. Jennifer Walton og den dugfriske duo Curbside Lambsear har begge konkrete forbindelser til det anmelderroste post-rock-band caroline: Walton samarbejdede med gruppen på deres seneste album, mens Magdalena McLean fra Curbside Lambsear er medlem af orkestret. Det er et lille, men sigende eksempel på, hvor tætknyttet den musikalske familie, som Alter i årets program stiller skarpt på, er.
I den anden store bevægelse i årets program tegner der sig en international undergrund af dekonstrueret klubmusik, som strækker sig fra Kampala og Buenos Aires til Mexico City og Detroit, hvor lokale musiktraditioner fortolkes i et elektronisk univers. Ecko Bazz kommer ud af miljøet omkring Kampala-kollektivet Nyege Nyege med et indkog af grime, dancehall og bastung 808-hiphop, mens den argentinske DJ og producer Tayhana arbejder med reggaeton, cumbia og baile, som hun skruer ind i et hårdtslående klubformat. DJ Stingray 313 leverer hektiske maskinrytmer med rødder tilbage til 80’erne og Drexciyas afrofuturistiske univers, og så er der Muskila og Simona Abdallah, som lader kurdisk percussion og palæstinensisk darbuka møde rave.
Detroit electro, industriel ugandisk rap, latinamerikansk rave og mellemøstlige percussiontraditioner har hver deres historie og musikalske logik. Men der er en klar fælles interesse i at tage musikalske former med en stærk geografisk forankring og føre dem ind i nye sammenhænge.
Statoil
Fredag, 11/9
Statoil er ikke et band, der gør meget for at forklare sig selv. Heldigvis. Det norsk-danske projekt beskriver sig selv som verdens eneste udøver af det, de selv kalder static-oil-core: tunge og repetitive riffs druknet i skærende støj. Bandet består bl.a. af den københavnske støjmager og nofigore-labelboss Jonatan Uranes på bas, og deres musik er tænkt som et langstrakt fuck you til skruppelløs råstofudvinding og forbrugerisme. Deres seneste album, Trickle Down, udkom i april og er en overbevisende demonstration af projektets idé. Selvom de ikke ligefrem overgør deres digitale tilstedeværelse med pressefotos og store armbevægelser, er der én ting, de er tydelige omkring. Nederst i deres tech rider står med store røde bogstaver: WE WILL PLAY LOUD ON STAGE AND THERE IS NO WAY TO CHANGE THAT.
Sofie Birch
Onsdag, 9/9
Sofie Birch er aktuel med Bivabippabualukka, der er et stærkt bud på en af årets mest interessante udgivelser. Den københavnske komponist og lydkunstner har i efterhånden en del år arbejdet i krydsfeltet mellem ambient, eksperimenterende elektronik og en mere organisk form for improvisation af feltoptagelser og fundne lydkilder. Synthesizere og trommemaskiner bruges til at dyrke noget underfundig: Små melodier spirer frem, rytmer slår rod, og lydene vokser ind og ud af hinanden. Der er noget næsten botanisk over måden, musikken breder sig på – som om elektronikken selv er blevet en mærkelig, frodig lille natur.
Curbside Lambsear
Fredag, 11/9
Curbside Lambsear er et nyt projekt fra Annabelle Mödlinger fra The Umlauts og Magdalena McLean fra caroline. Debut-EP’en Put Rings On All My Fingers To Weigh Down My Hands udkommer samme dag som koncerten, 11. september, og de første singler peger på en musik bygget af løse stumper, loops og improvisationer klippet sammen til skæve, iørefaldende sange. McLeans viola skærer sig gennem rumklang og distortion, fra dronende slowcore til noget, der næsten lyder som shoegaze-guitar, mens Mödlingers sampler hakker, flimrer og skubber musikken ud af kurs. Ovenpå ligger deres to stemmer: Mørk sprechstimme, melodiske omkvæd. Det er lydkollager i ordets bedste forstand: Ujævnt, intuitivt og fuld af små ting, der pludselig hænger sammen, både uskrømtet og excentrisk.
Ange Halliwell
Lørdag, 12/9
Ange Halliwell trækker harpen ind i mørke og uforudsigelige klanglige territorier. Den franske musiker lader hypnotiske figurer møde tågede elektroniske lag og dystre droner i en musik, der lyder, som om noget fra en anden verden er ved at trænge igennem. Fascinationen af spøgelser bliver til et egentligt musikalsk univers. Harpen er hverken akkompagnerende eller dekorativ, men selve musikkens centrum: Halliwell bruger instrumentet til at gentage, strække og forvrænge små melodiske idéer, indtil det store strengeinstrument næsten mister sin genkendelighed. Det er harpemusik for kolde stengulve, rustne maskiner og røg, der har sat sig i træværket.
Alter Festival 2026 finder sted på forskellige venues i Aarhus fra 10.-12. september. Se tidsplan og fuldt program på alterfestival.dk.
