På “Bivabippabualukka” gøres barndommen til stof og muse af søskendeparret Sofie Birch og Alfred Bundgaard, der i samarbejde har komponeret et på mange måder fortryllende album. Barndommen er ikke bare inspirationskilde, men et sted inde i os selv, som Birch og Bundgaard virker til at ville bringe os tilbage til, som et mål, der nås med magien som middel. Musikken lyder lige dele kalejdoskopisk og jordnær, og det hele starter med en portal af flygelhorn på “Juaduddanya”. Læs Ilsebil Søe Iwans anmeldelse.

Anmeldelse af Ilsebil Søe Iwan. Kan et eksperimenterende, nordisk bigband få os til at sanse de intergalaktiske, biologiske top-hemmeligheder? Ja! Ja, det kan det. I årets første sommerdage har jeg lyttet intenst til albummet Øyeblikk af ensemblerne Caktus og OJKOS. Og det har betydet, at jeg har lært noget at kende, som jeg vil betegne som mikrobiologisk jazz. Med musikken i ørerne har jeg følt mig som noget nær en Alice i Eventyrland remixet med minimoyseren Arthur. Det ene øjeblik i formindsket størrelse, i ave over at vandre omkring i et koloenormt blomsterbed. Det andet øjeblik tilbage i normal størrelse, mens musikkens mikrobiologiske funktioner puster naturen, cellerne, bladenes strukturer, vinden i pilen og søernes åkander op. Øyeblikk er som en portal, et musikalsk mikroskop, der åbner mine sanserne for naturens fortryllelse og intime impulser.