Black Bananas – Headbanging og hula hoops

Konstellationen af ordene Black og Bananas henleder i sin bogstaveligste forstand tankerne på noget organisk og nærende, der for længst har passeret stadiet for forrådnelse, hvilket hos de fleste resulterer i en invaliderende kvalme.

Selv samme tilstand skal Black Bananas nok fremkalde i ørene på den type, der hellere vil foretrække økologisk broccoli-rock og latté-art. Enten forstår man, eller også gør man ikke. Hvis du synes, at Nephew (wtf) er rockmusik, så behøver du ikke at læse videre.

Jennifer Herrama James’ white-trash-lorte-liv

Black Bananas, tidl. RTX, udgav i starten af dette år det længe ventede album “Rad Times Xpress IV” med tretten standard sangtitler som “It’s Cool”, “Acid Song” og “Killer Weed”. Bandet inkluderer samme folk som det nedlagte band RTX, der også var ledet af frontfigur og badass Jeniffer Herrema (JJ), som i en alder af femten skabte bandet Royal Trux (i dag er hun fyrre) sammen med partneren Neil Hagerty. Bland alt muligt shit sammen, og du får Black Bananas, der trods navneskiftet blot bør ses som en direkte forlængelse af RTX, der i 2007 også udgav sangen med samme titel som det nyskabte band.

I Black Bananas videreføres nemlig rimelig stabilt en kaotisk sammensætning af de ældgamle, fesne rockelementer som sex, drugs og blablabla, kombineret med den friske natur, white-trash-lorte-liv, surfing, high-fashion modelarbejde for Calvin Klein (hint: heroin-chick) og tøjdesigner for Volcom. En opremsning, der både synes at være beskrivelsen af JJs liv, samt den musik hun står bag. Når man ikke ser billeder af JJ sammen med langhårede bandana-dudes, finder man billeder af hende og Elisabeth Jagger.

JJ er vild. Med en stemme, der lyder som et levende askebæger og pakket godt ind i pels og cowboystøvler, leverer hun et album fuld af old school rock, glamrock, pop, funk, autotune, uigennemskuelige beats og whatever, du kan komme i tanker om.

Det burde ikke være muligt

Tag et nummer som “Do It”, hvor sætningen “I do what I want, when I want” bliver gentaget henad en milliard gange, kun afløst af “don’t wanna do it” – primitivt! Alt imens kombineres det med et forvirrende og uforudsigeligt arrangement, der lyder som en del forskellige genrer samplet oven i hinanden, sat på repeat og dernæst sat ind i en ramme af dårlige effekter, røvsyge trommer, uafhængige guitarsoloer og lyde, der lige så godt kunne komme ud af en gameboy fra halvfemserne. Det burde ikke være muligt eller tilladt, men det blev det, og resultatet er voldsomt godt og forstyrrende på én gang.

Samtidig er der også en sang som “My House”, der blot synes at være en klassisk rocksang, der er båret af JJs hæse og sammenpressede vokal, som den huskes fra Royal Trux og RTX. Den geniale musikvideo dertil (http://www.youtube.com/watch?v=6EUNOnGmOU4) hævder at være en krydsning mellem: Native American dances, hydraulics, cigarettes, headbanging, and hula hoops, hvilket vist beskriver sangen meget godt.

Hvis du har det kaotisk oveni hovedet, vil BB med garanti være noget for dig. Og ja, dette er 100% en hyldest til Jennifer Herrema James – kun fordi hun stort set er anonym i dette Nephew-elskende land.

Black Bananas – Do It

Dette indlæg blev udgivet i International og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>