Julie Bo “Julie Bo – Collected Songs 2007-2009” (Forlaget Kornmod, 2019) – anmeldelse af Nils Bloch-Sørensen
Hvor båndstøj fra slut-00’erne og frem har knitret af hjemsøgelse og tabte fremtider, var den omkring årtusindskiftet repræsentant for sød nostalgi og en lettere diffus forestilling om autencitet. Nærvær, intimitet og de gode gamle dage (i 1960’erne). På “Julie Bo – Collected Songs 2007-2009” er netop båndstøjen allestedsnærværende og ligger som en hinde over albummet. Ikke som distancerende interferens, men som en art intimitetsskabende tilstedeværelse. En hule, man kan kravle ind i – tryg og endeløs.
“Collected Songs” blev oprindeligt udgivet i 2009 af selskabet Ark Tarp – for derefter desværre at gå lidt i glemmebogen. Efter udgivelsen af pladen stoppede Julie Bo med at udgive musik og har siden helliget sig billedkunsten under sit borgerlige navn Julie Riis Andersen (i hvilken egenskab hun dog også har arbejdet med lyd). Det er synd, for der er tale om en herlig samling folkede sange og små lydeksperimenter.
Yearling “PARTNERS008” (Partners, 2019) – anmeldelse af Alexander Julin Mortensen, foto af Cameron Pagett
Mathias August har i de seneste år positioneret sig som en af de mest lovende og interessante nye elektroniske musikere i Aarhus. Efter en række koncerter i denne periode har Partners nu endelig udgivet hans debut som Yearling, “PARTNERS008”.
Yearlings musikalske udtryk deler flere lighedstræk med kunstnere, der i senere år har banet vejen for den såkaldte ‘dekonstruerede klubmusik’: en musik, der ofte har balanceret mellem dansegulvs-appel, lyddesign samt frenetisk og uforudsigelig rytmik. Også hos Yearling er udtrykket kendetegnet ved en emotionel ambivalens mellem ubehag og paranoia på den ene side og intensitet og eufori på den anden, såsom på numrene “Limp / Fit” og “XGOT”.
Af Morten Ettrup Larsson – foto: Thomas Gunnar Bagge/Kunsthal 44 Møen
I landlige omgivelser i Askeby ligger Kunsthal 44 Møen i et gammelt traktorværksted og to tilstødende bygninger. Nogle uger endnu kan man se udstillingen “Rolling Stone” af den japanske lydkunstner Akio Suzuki, som ud fra sin fascination af den mønske kugleflint har skabt en tværmediel udstilling, der også strækker sig ud fra kunsthallens matrikel.
Akio Suzuki har lavet performances og udstillet over det meste af Europa, USA og Østasien siden 60’erne og udgivet en række musikværker. Han har bl.a. arbejdet med Jim O’Rourke. Derudover er Suzuki kendt for at bygge sine egne instrumenter, som indgår i hans performances og udstillinger.
David Berman er død, og det er en stor sorg. Verden har mistet en poesisanger i ordets bedste forstand. Sammensat. Som menneske og kunstner. Uadskillelig. Den frigjorte energi kommer fra et vildt sted. ”The wild kindness,” siger jeg højt, fordi jeg skrev vildt … og kører videre. Jeg oplever det som kilden, hvorfra sangene, som små rum, formes. Jeg må uddybe. Den vilde venlighed. Det kommer. Små rum at opholde sig i i en stor verden på godt og ondt. Rummene er vigtige, og de er gaverne. Det er derfor, vi græder, når han er død.
Passive/Aggressive er på sommerferie rundt omkring i Nord- og Centraleuropa. Vi vender tilbage med nyt indhold midt i august.
Har du forslag til anmeldelser, printudgivelser eller musikudgivelser til lydarkivet Sounds, så send dem til os på info@passiveaggressive.dk.
Hvis du ønsker at bidrage med tekst til Passive/Aggressive i løbet af efteråret, så send en mail til redaktionen på info@passiveaggressive.dk med et par ord om dig selv.
