Passive/Aggressive

Deathcrush – popmusikkens skjulte ansigt

May 23 2012

Oplevet af Alexander Julin, musikredaktør på Eventuelt.org – dette er en del af Favorite People, en åben klub for gæsteskribenter.

Norske Deathcrush har efterhånden skabt sig et ry som et liveband, der ikke holder sig tilbage, hvilket også skulle bekræftes, da bandet lukkede første dag af Pop Revo anno 2012 ned med ultimativ girlpower og veltrængt spilleglæde.

Bandet har indtil nu ikke lagt meget andet ud på deres Soundcloud end numrene ”Lesson #1 (for Snoop Dogg)” & ”Lesson 2 (for Cliff Burton)” samt et overraskende remake af Reptile Youths P3-banger “Speeddance”. Derfor skulle koncerten også ses som en dommens time for mit vedkommende, om hvorvidt den norske trio kunne leve op til blogosphærens medvind, og i en anden sammenhæng end enkeltstående sange.

Auditiv erektion

Aftenens set skred glidende frem med en nærmest improviserende følelse fra tid til anden. Jeg kunne på ingen måde forestille mig bandet blive rutinepræget efter deres præstation, hvor det ellers støjende og tungt rungende lydunivers blev grebet legende let an. Den norske noiserock vekslede skizofrent mellem et decideret sexet feel og over i et mere eksplosivt udtryk, hvor guitarer og trommer røg ud af takt, og skabte en hakkende og demonstrativ lydmur. Mens trommerne forsvandt væk i Voxhalls ekstreme behov for scene-røg, tog de norske tøser det meste af publikums opmærksomhed. Man kan ikke komme udenom at attitude fylder en hel del for Deathcrush, men det ser jeg heller ikke som værende noget negativt, så længe at den musikalske kvalitet er intakt. Læs resten

Revolutionen, som vi husker den

May 22 2012

Cloud Nothings-guitaristen Joe Boyer forklarede det efter koncerten. “Jeg ved ikke, om det var planlagt, men de havde ikke fortalt det videre til os andre,” med henvisning til bandets koncert på Pop Revo, hvor Cloud Nothings forvandlede et sæt med numre fra “Attack On Memory” (2012) til en halvtimes øredøvende improtube med feedback, uendelig guitarlarm og en klar markering af buldrende basgang. Årsagen var, at frontmand Dylan Baldi havde sprunget en guitarstreng og ikke kunne spille resten af sætlisten ordentligt, hvorfor han aftalte med bandets trommeslager, at de bare skulle improviserede sig ud af resten af koncerten ved at trække det syvende nummer ud til scenetidens afslutning – uden at fortælle det til gruppens bassist og guitarist.

Det er sådanne stunder, man vil huske, hvor musikken bliver mere end en oplevelse af scene, ritual, nummer-efter-nummer, skema og forudsigeligt. Swearing At Motorists fakede en falsk trommeslager og optrådte solo med publikum på scenen. Grimes samplede et fuck, da hun ikke kunne gennemføre sit sæt. Lower spillede sit første græsshow med solen i øjnene. Alt dette, bedre end at være til en regulær koncert.

Læs resten

Heatsick – søvndrukken elektrisk kropsmusik

May 21 2012

Heatsick (udgives på PAN) er Steve Warvick, endnu en kassettebåndsdude, der er/har været bosiddende i Berlin og er forfaldet til natlige, ensomme musikeksperimenter. Det er Casio og effektpedaler, og musikken er mere hypnagogisk (*søvnfremkaldende) end L.A. funky-glitchet, selvom den har begge dele. Ok, man køber sig ind i et af de der fællesskaber, hvor det foretrukne fonogram er kassetter, og der er vægt på det flippede (meditationer, manifest osv.) og eksperimentet (se billedet). Debutalbummet “Intersex” udkom i november 2011, men Heatsick har lige annonceret andet album “Deviation”, der er på trapperne. Læs resten

Urban Achievers – generation hardcore århus

Blog May 19 2012

Århusiansk hardcore har det godt, blandt andet på grund af koncertarrangørerne Klub Arrogant og Raum Eins, og demonstreret ved trouble makers i Urban Achievers, der trækker klare spor fra amerikansk hardcore punk i still med Black Flag og Minor Threat (og punk). Det er afstumpet med gode riffs og desperat vokal. De har blandt andet spillet med Cola Freaks, The Spits, Tumor Warlord og KVB m.fl. Urban Achievers har ikke udgivet noget endnu, men der ligger demoer på deres Soundcloud-side. Stilen, 1-2 minutters eksplosive numre: “Problem Child”, “Hipster”, “Dogshit Avenue”, “Generation Youth”, “Breeches”, “Led To Believe”.

Læs resten

Pop Revolutionen 2012 – festival i øjenhøjde

May 14 2012

Den niende udgave af aarhusfestivalen Pop Revo finder sted i den kommende weekend. En musikalsk begivenhed, der har All Tomorrow’s Parties som sit forbilllede, og foran et relativt beskedent publikum kan man således se tilbage på besøg af musikpersonligheder, som ingen andre ville røre ved; Television Personlities, Clientele, Goodiepal, The Embassy og Bear Quartet; uforglemmelige koncerter med navne som Caribou, Xiu Xiu, Frightened Rabbit, Gang Gang Dance m.fl.; og også danske bands som 18th Dye, Cola Freaks og Kirsten Ketsjer. Der er vægt på smadder, melodi og øjenhøjde til publikum, ikke eksperimental og noise.

I år er der 17 bands på programmet. Vi har samlet noget af det bedste i mixtapet herunder, men læg især mærke til den amerikanske lo-fi-duo, der har perfektioneret guitar- og trommer-udtrykket, Swearing At Motorist (Dave bor ganske vist i Hamburg for tiden). Dylan Baldis grunge/slackerdrøm Cloud Nothings, der lige har udgivet sit andet album “Attack On Memory”. Den insisterende San Fransisco-trio The Soft Moon med et mørkt synthpostpunk lydbillede, som er meget fedt om natten. Det svenske kollektiv Samling, der udspringer af arty 60’er og 70’er psykedelisk musik. Og Pop Revo-favoritten Spencer Krug med Moonface. Osv. Læs resten

Papir fotoreportage

May 11 2012

Passive/Aggressive har fulgt den kosmiske instrumentaltrio Papir (El Paraiso) med et analogkamera. Hvem er de? Hvad sker der? Christoffer Brøchmann, Nicklas Sørensen og Christian Becher Clausen har udgivet to Papir-albums, det er hypnotisk psychedelisk rock med en slagside over i den kosmiske del af krautrocken og de elektriske fusionsgrupper. De er gode live, men deres liveshows er fejlagtigt blevet beskrevet som improviserede. Lyt selv, det er utroligt godt at falde hen til.

Læs resten

Introducing: Teen Beams

Blog May 7 2012

Meget kan man sige, om chillwave. Så som ”eksisterer genren overhovedet”? ”Og i så fald, er det stadig hipstamatisk hipt som i 2009”? Skepticismen forekommer dog fuldstændig ligegyldig, når man hører danske Teen Beams diske op med et forfriskende bud på hvad nogle ville kalde, ja, chillwave. Der vides ikke meget om bandet, andet end at de varmede op for amerikanske Grouper til LJUD i Århus tilbage i marts. Men så må musikken jo bare tale sit eget sprog. Og det gør det – loud and clear.

Den nyudgivede ep ’Twenteen’, der kan erhverves for rørende otte kroner på deres bandcamp, er en skøn ekskursion ud i chillwavet strandpop med døsige klangflader og ringlende guitarer. Titelnummeret lyder som Real Estate og Washed Out, der jammer i en tyrkisk spa, mens ’Greens’ tager Panda Bears kormessen til sig, og krydrer det med bølgeskvulp og vuggende calypso-rytmer. De flankeres af to instrumentelle godter, hvor især lukkeren ’Catheral Wheels’ og dens hypnotiserende krautrock er decideret sonisk sirup. Læs resten