Passive/Aggressive

Young Flowers vs. Spids Nøgenhat – og den danske rockhistories syreregn

April 12 2012

Af Søren Jakobsen – dette indlæg er en del af Favorite People, en åben klub for gæsteskribenter.

I aften optræder de danske psychpionérer Young Flowers sammen med både de danske arvinge fra Spids Nøgenhat (billedet) og vel nok også den næste generation, Elevatorfører, på Amager Bio i forbindelse med CPH:PIX-festivalen.

Syreregnen præsenteres blandt andet under prædikatet dansk guldalder-rock, hvilket Spids Nøgenhats frontmand, Lorenzo Woodrose, også netop introducerede et cover af Young Flowers’ ”Oppe I Træet” som på sidste års Roskilde Festival. En dunkel, frådende og frem for alt utroligt autentisk lydende psychkoncert, der for alvor slog fast, at noget gærer for fuld knald i den danske undergrund lige nu. Noget, der sagtens kan argumenteres for, startede med hovednavnet på aftenen, Young Flowers.

*Om ikke andet kan det understøttes af, at min research blandt andet fandt frem til en udførlig hjemmevideo om produktionen og anvendelsen af en træbong, med netop dem som soundtrack. Fagfolk vælger deres soundtrack med omhu. Læs resten

Beach House – Hårde hvidevarer og tyste bangers

April 11 2012

Af Pernille Jensen – dette indlæg er en del af Favorite People, en åben klub for gæsteskribenter, der har ordet frit til at udøse sin viden og kærlighed til musik, det være sig i form af debat, forkyndelse, ekstase et cetera.

Jeg har en ven, der sammenligner lyden af Beach House med en tørretumbler. I overført betydning, forstås. Alligevel lyder det som en sviner. Men jeg synes, det er smukt. For der er få bands, der fra allerførste albumfærd i så høj grad har haft sin lyd på plads som netop Beach House. Nok er den blevet både større, pænere og dyrere i drift siden den første plade udkom i 2006, men alligevel er det stadig umiskendeligt Beach House. Hvilket fører os tilbage til de hårde hvidevarer. For selv om det formentlig er de færreste, der selv har prøvet at blive tumblet tørre i sådan et aggregat – jeg har ikke en selv – kan jeg godt li’ idéen om sangskitser, tekstbider og små melodier der bliver slynget sammen i en maskine fuld af varme og turbulens og kommer ud igen lidt senere som sprøde, færdige sange svøbt i den egenartede lyd, der er så fandens Beach House.

For selv om der er stor forskel på, hvordan de lød engang og hvordan de lyder på ’Bloom’ anno 2012, er sangene stadig som oftest baseret på helt enkle klaver- eller guitarfigurer, der tilsat trommer eller trommemaskine danner den repetitive dyne af lyd, som Victoria Legrands stemme hviler på. Dynen er blevet tykkere med årene, ja. Men den har alle dage været der. Som på den her tyste banger fra debutalbummet komplet med den – igen – repeterede linje “All I want you to see is that I am better”. Victoria, jeg har aldrig påstået andet. Læs resten

Replacements “Let It Be” – Lyden af turbulente teenageår, en personlig beretning

April 2 2012

Af Alexander Julin, blogger på Eventuelt.org, dette indlæg er en del af Favorite People, hvor gæsteskribenter udøser visdom og/eller passion om musik, der gør indtryk.

Rock’n’roll don’t give a shit, you know

De kolde facts. Replacements – eller The Mats – startede tilbage i 1979 som et ud af mange stenede coverbands for at holde sig i live og undgå at falde hen i fabriksarbejde og ligegyldighed. Det blev til debutpladen, Sorry Ma’, Forgot To Take Out The Trash (1981) og ep’en Stink (1982), der begge med en vis nøjsomhed ville kunne defineres som hardcore punk. På den opfølgende plade, Hootenanny (1983), begyndte de melodiske og mere poppede elementer at spille en større rolle. I 1984 skulle Replacements både bredere og mere poppede lydsignatur munde ud i deres tredje studiealbum, mesterværket Let It Be. Læs resten

Mixtape: Kala-OK

March 30 2012

Kristian Mondrup fra Kala-OK har kompileret dette vilde Passive/Aggressive mixtape med chilleren musik og lavet et cover. Prisen er et like, en stemme og et lyt mere. Kala-OK debuterer den 11. april (Tambourhinoceros) med albummet “Reminiscience of a Bodily Blues”, et forskruet, melodisk og tæt album, som Mondrup blandt andet har lavet med sin kæreste, den kinesiske kunstner Shiyuan Liu, og en række gæstevokalister fra København.

Trackliste:

Lubos Fiser – The Magic Yard
Giles, Giles & Fripp – Hypocrite
Robert Wyatt – Del Dondo
Joe Meek And The Blue Men – I Hear a New World
White Noise – Here Comes The Fleas
Wolf People – Season, Pt.2
Lemon Pipers – Green Tambourine
Ariel Pink’s Haunted Graffiti – Inmates of Heartache
Glen Campbell – Wichita Lineman
Van Dyke Parks – All Golden
Broadcast – Tears In The Typing Pool
Pharoah Sanders – The Creator Has a Master Plan

Mixtapes – i et fænomenologisk perspektiv

March 14 2012

Af Martin Hjorth Frederiksen (læs Börneblogger), dette er en del af Favorite People, en åben klub for gæsteskribenter med specialeret viden, mod og hjerte…

Gennemsigtigheden kaster også en skygge. Selvfølgelig bemærker vi den ikke. Selv med bevidstheden om dens manifeste væsen, er den blot en skygge, der ikke kan sanses. Men vi kan konstituere meget med vor bevidsthed, så vi kan jo starte med at undre os.

Man behøver ikke arbejde sig gennem Wittgenstein, Rorty, Derrida m.fl. for at kunne zoome ud og have en holdning til sprogets indflydelse på et væsentligt større plan end cafékulturens konsumforespørgsler, ordrer mv. Mixtape er som begreb pissebesværligt, og det er på tide, at vi overvejer, hvad vi mener med det, og om det overhovedet er ansvarligt at bruge det så flittigt, som vi gør. Eller: som det gøres (passiv form!) med en næsten absurd, maskinel og alligevel forførende automatik.

Verden var et bedre sted i gamle dage Læs resten

Djævlebesat ADHD-blæksprutte – en videointroduktion til Zach Hill

March 7 2012

Af Adam Thorsmark. Dette er en del af Favorite People, et åbent kollektiv for gæstebidragsydere.

Når jeg keder mig, så skifter jeg farve, synger blæksprutten i Bennys Badekar. Få mennesker har konstant armene dybt involveret i flere forskelligfarvede musikalske kanvasser end den selvlærte trommetyfon fra Sacramento. Og når Zach Hill sætter sig bag tønderne, lyder det faktisk som om, han har langt flere arme (og ben) end din normale trommetæsker. Som sagt, en blæksprutte.

Med nyheden om at Hills seneste – og sejeste projekt længe – avant-hiphop-outfittet Death Grips er blevet signet til Epic/Sony og udgiver to album i år, er det på sin plads at kigge tilbage, før vi kigger fremad. Hvem er Zach Hill? Læs resten

Fotoreportage: Dirty Beaches + Marching Church

March 2 2012

Dirty Beaches + Marching Chuch, 28. januar, Stengade,
Foto: Lasse Dearman (www.lassedearman.dk)

Dette er en del af guest posts, en åben klub for gæstebidragsydere. Passive/Aggressive præsenterer fotoreportager, fordi vi mener, at billeder er en vigtig del af musikformidling, – ikke mindst fordi musik også knytter sig til erindringen. Læs resten