Passive/Aggressive

Nicklas Sørensen – Astrale guitareskapader

Kritik New Music February 16 2016 FB_IMG_1455615700578

Nicklas Sørensen “Solo” (El Paraiso, 2016) – Anmeldelse af Daniel Niebuhr

”Solo” er netop den soloplade, som Nicklas Sørensen skulle lave. Siden hans vanlige band, Papir, debuterede i 2010, har hans drømmefyldte guitarspil fascineret og tryllebundet masser af lyttere, og hans overordentlig gennemførte solodebut lægger sig i smuk forlængelse af hans bedrifter med trioen. “Solo” er først og fremmest et sublimt stykke håndværk, men i sine allerfineste og mest fængende momenter præsenterer albummet også den 29-årige guitarist som en dybt undervurderet musiker, hvis talent rækker langt ud over hans kunnen med guitaren. Læs resten

Rasmus Kjær – Otte improvisationer for udsultet pibeorgel

Kritik New Music February 11 2016 pressebillede-rasmus-kjaer

Rasmus Kjær “Orgelimprovisationer” (Lydhør, 2016) – Anmeldelse af Nils Bloch-Sørensen.

I 2014 fik den efterhånden erfarne pianist Rasmus Kjær (Frisk Frugt, Under Byen, Kjær/Osgood/Westergaard m.fl.) lov til at bruge pibeorgelet i Filips Kirke på Amager. Det er der – gennem et samarbejde med produceren Jeppe Højgaard – kommet albummet “Orgelimprovisationer” ud af. Pladen består, som navnet indikerer, af otte frie improvisationer, der ifølge Kjær er et forsøg på at undersøge grænserne for pibeorgelet.

På pladen benytter Kjær sig af en teknik, han selv kalder for udsultning. Ideen er, kort fortalt, at tilføre orgelets piber mindre luft, end hvad der skal til for at skabe en ren tone. I stedet opstår et hav af overtoner og dissonanser, hvilket giver Kjærs improvisationsstykker et nyt sonisk lag. Læs resten

Oxx – Bersærkergang mod metalkonventionerne

Kritik New Music February 10 2016 oxx-sjælen1

Oxx ”Bury the Ones We Love and Burn the Rest” – Anmeldelse af Peter Ellermann

En af de glædelige tendenser på den danske metalscene er, at der i øjeblikket er stadig flere bands, som tager udgangspunkt i avantgardemusik og eksperimenterende kultur. Blandt bannerbærerne inden for denne nye bevægelse er aarhusianske Fossils med deres hårdtslående no-nonsense-tilgang til instrumental, matematisk metalmusik og deres legesyge eksperimenter live.

Oxx er også fra Aarhus (og har ligesom Fossils arbejdet sammen med Klaus Q Hedegaard, red.), og deres andet album, ”Bury the Ones We Love and Burn the Rest”, var for mig en af de plader, der skilte sig positivt ud i 2015. Der er fire skæringer, og i løbet af de 36 minutter kommer trioen godt rundt i diverse stilarter.

Åbningsnummeret ”Terror” emmer i afsættet af mathcore med flere hektiske riffs. Efter kort tid i dette modus skifter bandet brat til sludge i en dyster stemning, hvis desperation vokser gennem sangen. Til sidst skifter det tilbage til stormvejret fra starten, og bandet runger ud i en intens samklang: en ren bersærkergang. Læs resten

Funeral Future – Tordnende techno bygget af sparsomme grundsten

Kritik February 4 2016 Side_B

Funeral Future “You Hold the Body” (Count 0, 2016) – Anmeldelse af Mikkel Stensgaard Christensen.

Det danske label Count 0 er blot et år gammelt, men har allerede nået fem udgivelser. Den femte, der netop er udkommet i denne uge, er “You Hold the Body”, en 12″-vinyl fra Funeral Future. Bag det navn gemmer to af mændene bag Count 0, Adam Askov og Alexander Salomonsen.

”You Hold the Body” starter hæsblæsende ud med ”Glass View” – et tordnende techno-nummer, som ikke lyder som meget andet fra Danmark. Læs resten

Jacob Kirkegaard – Auditiv historieskrivning

Kritik January 31 2016 Distorted-Sets-in-THE-PASSION-OF-JOAN-OF-ARC

Jacob Kirkegaard “Arc” (Holotype, 2015) – Anmeldelse af Nils Bloch-Sørensen.

Den danske lydkunstner Jacob Kirkegaards seneste værk, “Arc”, er oprindeligt et bestillingsarbejde fra Onassis Cultural Centre i Athen, der i forbindelse med festivalen InMute ’14 bad Kirkegaard om at lave et nyt soundtrack til Carl Th. Dreyers klassiske stumfilm “La Passion de Jeanne d’Arc”. Soundtracket består af fragmenter af værker fra Jeanne d’Arcs samtid (1412–1431), som Kirkegaard har strakt i tid, så de danner et mættet lydbillede, hvori droner smelter sammen med en melodik, der synes suspenderet af den træge progression. Det er med andre ord samples af nutidige indspilninger, som er lagt i lag, således at der hele tiden høres mere end én af disse gamle kompositioner. Læs resten