Passive/Aggressive

Jaleh Negari “Arch Waves” – A propagation of disturbances through space and time

English Kritik October 27 2016 14567346_1160077640749977_8894475490697312400_o

Jaleh Negari “Arch Waves” review by Javier Orozco

The musical cartography of Jaleh Negari can be traced to her current role as drummer of the bands Selvhenter and Pinkunoizu, yet a distinct territory is trailed by the sounds advanced in her first solo album “Arch Waves” and published by Eget Værelse (a label and Copenhagen-based music collective she cofounded). “Arch Waves” shares some attributes with her two other projects: tags as experimental, drone, and avant-garde might fit well for any of her ventures, nonetheless this album has its own distinct identity and sonic approach. This distance is also salient in the choice of instruments, “Arch Waves” is not a drum record; synths, gongs, singing bowls, and bells play a prominent role, piano and saxophones are also featured. Læs resten

Lars Lundehave Hansen – Vrangen ud på ambientskabelonen

Kritik October 19 2016 LLH

På sit første album under eget navn vender Lars Lundehave Hansen (bl.a. Wäldchengarten) mange ting på hovedet. Selv betegner han musikken som ambient, men der er uvant megen dynamik i de punk-korte numre.

Lars Lundehave Hansen ”Terminal Velocity” (Tonometer, 2016) – anmeldelse af Mikkel Arre Læs resten

Cop Lord – Firserfilmen fiktionaliseret på en postapokalyptisk frekvens

Kritik October 18 2016 coplorda1954262399_16

Cop Lord ”Forced Entry” (Funeral Tapes/Rusted Teeth, 2016) og ”Mirror Devil” (selvudgivet, 2016) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen.

Danske Cop Lord rocker en heftig fascination af 1980’erne. Det træder tydeligt frem i både deres visuelle og lydæstetiske udtryk. Bandet består af Zven Balslev, der nok er mest kendt for sin kunst og plakater på mikroforlaget Cult Pump (tidligere Smittekilde), og Søren Mosdal, som laver rendyrkede tegneserier, mens Balslev i højere grad bruger det som inspiration i sin kunst. De to har tidligere spillet sammen i bands som Mok Nok og Angkor Wrack, og de kan i den grad siges at have en æstetisk fællesramme. Derudover får de hjælp fra Iver Ask Overgaard på synth. Læs resten

Brynje – Anakronistisk overflod fra det høje nord

Kritik October 16 2016 brynhesddefault

Brødrene Asger og Holger Hartvig har på Brynjes nyeste udgivelse, ”Den Højes Tale”, tilsidesat de populærkulturelle referencer en smule til fordel for et mere rendyrket udtryk, der dog ikke lader blikket vige fra de strukturer, der regerer over musikforbruget anno 2016.

Brynje “Den Højes Tale” (Visage, 2016) – anmeldelse af Nils Bloch Læs resten

G. S. Sultan – Fascination gennem fremmedgørelse

Kritik October 14 2016 csm_roy1_2543e52ded

G. S. Sultan “Redundancy Suite” (Phinery) – anmeldelse af Alexander Julin

På “Redundancy Suite” præsenterer amerikanske G. S. Sultan (alias for Roy Werner fra New York, der også er udgivet på Orange Milk Records) ligepå og hårdt sine kompositioner løsrevet fra enhver form for umiddelbar logik. Der er tale om eklektiske frekvenser, der mest af alt lyder som noget, der kunne have været en sang, men en sang, hvis bestanddele nu har bestemt sig for at frigøre sig fra sit ophav med det resultat, at den fremstår uforståelig og dybt inhuman.

Netop den intense artikulering af noget enormt umenneskeligt er årsagen, at “Redundancy Suite” er så fascinerende. Læs resten

Videodrones – Synthsmitten fra Fyn

Kritik October 3 2016 EPRLP036-front_0

Videodrones ”Mondo Ferox” (El Paraiso Records, 2016) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Videodrones hylder på ”Mondo Ferox” den italienske horrorfilmscene fra 1970’erne og 1980’erne med en række fiktive lydspor spillet på diverse analoge synthesizers og trommemaskine. Det er en ny synthduo bestående af Jakob Skøtt, der har udgivet plader under eget navn og spiller trommer i Causa Sui, og Kristoffer Ovesen, der har lavet musik solo som Metris, i duo som Commodore Combat Unit og i trio som Uku Maze. Desuden driver Ovesen pladeselskabet Interzone Tapes, som udgiver techno og konkretmusik. Læs resten

Croatian Amor – Melankoliens klare fremtræden og forløsning

Kritik September 28 2016 LR

Croatian Amor “Love Means Taking Action” (Posh Isolation, 2016) – anmeldelse af Alexander Julin

Under navnet Croatian Amor har Loke Rahbek (Posh Isolation) en række udgivelser bag sig. Det var dog først i 2013, at jeg fik øjnene op for projektet i kraft af vinyltrykket af “Mercure” og i særdeleshed albummet “The World”. Med sit sælsomme og fremmedgørende udtryk tiltrak det min opmærksomhed som lytter, samtidig med at det vedligeholdt en form for distance. Selvom der ikke er tale om et decideret brud med det forhenværende udtryk i Croatian Amors musik, synes Rahbek med “Love Means Taking Action” om ikke andet at positionere sig mærkbart anderledes i forhold til projektets æstetiske udgangspunkt. På det netop udkomne album forkaster han de ellers ofte fremmedgørende elementer, der for nogle år tilbage var langt mere markante i hans musik. Læs resten