Passive/Aggressive

Spost – Et abeansigt i konstant mutation

Kritik March 20 2018 Spost_Innersleeve_2

Spost “Monkey Face” (selvudgivet, 2018) – anmeldelse af Morten Hviid Melsen

I slutningen af februar udkom den anden 12″-vinyludgivelse fra det københavnske band Spost. “Monkey Face”, som den hedder, ankom fem år efter vinyldebuten “Manio Døs”. I mellemtiden har bandet også udsendt kassettebåndet med den lettere mystificerende titel “Pussycatificering” via det gode båndlabel Infinite Waves (hvordan ser det ud, når noget pussycatificeres?).

Kan man kalde Spost et band? Måske ikke. Det er i hvert fald en noget anden lyd end de fleste andre bands, Spost frembringer. Men guitar-tromme-bas-setuppet og frontmand på vokal tegner alligevel konturerne af et band. Musikvideoen (!) til nummeret “Ild i brombær”, der er fulgt i kølvandet på udgivelsen af “Monkey Face”, kunne tyde på, at Spost også tænker på sig selv som et slags band. Her krydsklippes der (efter et kort klip med en affyring af en festlig konfettikanon ved åbningen af en Circle K-tankstation) mellem liveoptagelser med bl.a. Talking Heads, Ramones, T-Rex og så Spost selv. Spost stiller sig på denne måde op i rækken af store bands fra det 20. århundrede, om end et skælmsk smil kan anes mellem klippene. Læs resten

Vanessa Amara – En elegi for åndeligheden

Kritik March 15 2018 Vanessa_Digital_3000x3000_f7dad7c1-d733-4949-b987-da382270e1a5_1024x1024

Vanessa Amara “Manos” (Posh Isolation, 2018) – anmeldelse af Nils Bloch-Sørensen

Birk Gjerlufsen Nielsen og Victor Kjellerup Juhls femte udgivelse som Vanessa Amara, Manos, er en klar forlængelse af det dvælende udtryk, de tidligere har dyrket på en serie bånd- og LP-udgivelser på posh isolation de seneste år. Det er den samme deformerede klassicisme, den samme elegiske stemning og den samme optagethed af den mekaniske reproduktions fejlbarlighed i form af båndstøj og forvrængning. Men selvom der arbejdes med de samme tematikker og den samme grundstemning som på gruppens tidligere udgivelser, er der på “Manos” en langt højere grad af kompositorisk dynamik i spil. Numrene forbliver ikke længe i repetitive tilstande, men er bevægelige og spænder stemningsmæssigt vidt. Til tider næsten postrocket forløsende, til tider helt intimt og skrøbeligt. Læs resten

Pendant – Forening af det fremmede og hjemlige

Kritik March 6 2018

Pendant

Pendant “Make Me Know You Sweet” (West Mineral, 2018) – anmeldelse af  Alexander Julin

Brian Leeds, bedst kendt som Huerco S., brød for alvor igennem med udgivelsen af 2016’s “For Those of You Who Have Never (And Also Though Who Have)”. Albummets gennemslagskraft lå formentlig i de kærtegnende melodilinjer og varme atmosfære, der forårsagede en intim og indbydende stemning, hvis magi langtfra blev udtømt, selv om man lyttede igen og igen. Nogle af numrene sluttede uventet og bastant, men derudover var det et værk, der fremstod som arketypisk ambient. På “Make Me Know You Sweet” – Leeds’ første album under det nye alias Pendant og ligeledes den første udgivelse på hans nystartede label West Mineral – er det endnu sværere at pege på, hvad der udgør hans originale og særegne udtryk. Ikke desto mindre fremstår udgivelsen som mere end blot en veludført stiløvelse. Der er grænser for, hvor original en lyd Leeds på noget tidspunkt har arbejdet med, men hans forståelse for at arbejde med musikkens potentiale er fortsat bemærkelsesværdig. Læs resten

The Empire Line – Et tværsnit i den kontemporære klubscene

Blog Kritik March 1 2018

The-Empire-Line-Press-Pic-1-Web
The Empire Line “Rave” (Northern Electronics) – Anmeldelse af Sandra S. Borch

For lyttere med hang til den industrielle rytmik og introverte droner var nyheden om Mika Vainios dødsfald et stort tab. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at de tre bagmænd i The Empire Line også var Mika Vainio-fans. Blandt tracklisten på deres første fuldlængde-album findes nummeret ‘Ø’, der er dedikeret til et af Vainos aliasser. Det, der gjorde Vainios musik interessant, var hans overlappende indflydelse på ambient og noise til rave, techno og industrial; “klangen var rå og af gennemgribende maskinel karakter, frembragt af (ofte hjemmebyggede) analoge maskiner, som også var med til at give en varm glød i ellers kolde lydlandskaber,” som Danny Kreutzfeldt skrev i sin nekrolog sidste år for Mika Vainio. Det samme gør sig gældende for lyden af The Empire Line.

Læs resten

Benoit B – At være sig sin egen kunstighed bevidst

Kritik February 21 2018 26071006_1133568640079726_8591174703677177856_n

Benoit B “Japonaiserie” (Berceuse Heroique, 2017) – Anmeldelse af Emil Grarup

Der er kommet et væld af gode udgivelser ud på det britiske pladeselskab Berceuse Heroique det seneste års tid. Især på techno- og housefronten har selskabet, grundlagt af en græsk DJ, som oftest bare refereres til som Gizmo, gjort sig bemærket: Blandt andet Black Merlins “Proto World” (2017) og “Archives” (2018), Leo James’ “Event Horizon” (2017), Hodges “Beneath Two Moons” (2018) og SKRS “Paradise Magic Traxx” (2018 på underselskabet Ancient Monarchy), er stærkt anbefalelsesværdige. I december 2017 blev franske Benoit Bs mini-EP “Japonaiserie” føjet til bagkataloget, og på mange måder er den en udgivelse, som stilistisk virker både helt naturlig og lidt off i BH-regi.
Læs resten

Sandra Boss – Animal choirs outside of time

Kritik February 17 2018 SB

Sandra Boss ”Luft” (Falt, 2018) – review by Wieland Rambke

Air is the only invisible of the four elements; It can only be seen in its effects. Air is also, mythologically as well as naturally, the element of the voice, of sound and music.
With her most recent release entitled “Luft” (the Danish word for air), composer Sandra Boss has chosen a fitting title; One that encompasses all of these aspects and simultaneously connects them with the mechanical properties of the central instrument of her release: The organ. Læs resten

Dub Tractor – Velkomne forårsstemninger

Kritik February 9 2018 anders-remmmmmer

Dub Tractor “Hello Ambient Wash” (Music for Dreams, 2017) – anmeldelse af Emil Néné Rasmussen, foto: Martin Petersen

I en tid, hvor meget af den danske elektroniske undergrund – med stor succes – forsøger at være fremmedgørende og kold, er Anders Remmers musikalske output under navnet Dub Tractor som altid i sin egen tidløse boble. Remmers seneste udspil hedder ”Hello Ambient Wash”, hvilket på fin vis afspejler musikkens imødekommenhed. Læs resten