Duvet, the new album from Ingri Høyland and Ida Urd, explore the eerie tensions that run through the desire for rest and solitude.

Den græske myte om nymfen Ekko, der er fordømt til kun at kunne gentage andres ord, og yndlingen Narkissos, der selvforelsket spejler sit ansigt i floden uden blik for andre, taler så direkte ind i samtalen om sociale medier, at det er oplagt at lave en opera over den.

Der var engle på Roskilde. Jeg så dem først i skikkelse af et 40-personers kor på Platform lørdag kl. 12 og senere i sælsomme udgaver på de forskellige scener – som bebudere, medier, beskyttere og seende.

I Sally Diges lydunivers balancerer det ukueligt håbefulde med det blotlagte sårbare. Det er seks år siden, hun sidst udsendte et album. Nu er dansk-canadiske Sally Dige tilbage med Holding the Sun, der udforsker den indre styrke og urkraft, vi kan trække på, selv i de sværeste tider.

Anmeldelse af Jon Albjerg Ravnholt. Foto: Ali Asperheim. I et sommerhus på Ærø indspillede KØS under den første coronanedlukning deres tredje plade, Worldsorrow. Det lyder af havgus, syngende wirer i masterne, knagende træværk og knugende isolation i et grænsefelt mellem avantgardejazz, kuldsejlet indiepop og ekkoer af folkemusik – og det minder os om, hvor meget de kriser, vi befinder ...

Desto kropumuligere ansatsen, desto større forløsning, når alt samler sig. Peter Friis-Nielsen, Claus Bøje og Christian Rønn har hver især aftjent alt for mange årtier ved freejazz-fronten til at kere sig om musikalsk diplomati.

Det er ikke første gang, at komponisten Kirstine Lindemann benytter teknologien som en anledning til at kaste et blik på det, der danner os og vores forhold til hinanden.

Ethvert musikinstrument er indhyllet i idealet om det uforstyrrede, kunstneriske blik. Et ideal om at vejen fra tanke til lyd bør ske på særlige måder – og hvordan disse måder kan forpurres eller forfines, alt efter hvilket instrument tanken udtrykkes med.

Var jeg i teatret i Vega? Eller var jeg til koncert med Den Sorte Skole og et helt utroligt højtudviklet sceneshow? Det er jeg stadig ikke helt sikker på efter den kæmpe oplevelse, det var at se forestillingen Axis Mundi af Hotel Pro Forma og Den Sorte Skole på premiereaftenen sidste mandag.