Passive/Aggressive

Severin – At lade skærmen blive en protese

Kritik April 14 2018

Press Photo 1
Anmeldelse af Severin “Safe Following Distance” (Petrola 80, 2018) – Af Emil Grarup

På fredag udkommer den tredje udgivelse på Petrola 80, et relativt nystartet pladeselskab, som har sine rødder i det københavnske miljø for eksperimenterende elektronisk musik. EP’en har fået navnet “Safe Following Distance”, er 4 numre lang og kan tilskrives Severin, et nyt alias, bag hvilket Jens Konrad Barrett gemmer sig. Udover sit virke i technoduoen Lyra Valenza (som for nyligt er blevet af signet af britiske Opal Tapes), i det akustiske ensemble Josiah Konder og som medlem af gruppen bag Petrola 80, har Jens Konrad tidligere været aktiv under navnet Sansernes Rus samt som hovedansvarlig for det hedengangne båndselskab Blodrøde Floder.
Læs resten

The Home Current – Dansk veteran sender friske pust fra fortiden på albumdebut

Kritik April 10 2018 py57

The Home Current ”Another Way of Falling Apart” (Polytechnic Youth, 2018) – anmeldelse af Mikkel Arre

Omgivet af rumklang ringler og klirrer syntetiske klokker og vækker mindelser om 80’ernes børne-tv: Sådan her lød det, når man som seer skulle forstå, at der altså nu var ved at ske noget magisk. Men selv om albummet er blottet for den slags staveplade-pædagogik, er det nu alligevel, som om det er et lignende signal, der bliver sendt af de første sekunder på The Home Currents debutalbum: Velkommen ind i et univers, hvor den elektroniske musik er genfortryllet. Læs resten

Rex Kyed – Transithallernes ambivalens

Kritik March 29 2018 Rex Kyed Uhørt 2014_John Eduard

Rex Kyed “S/T” (Infinite Waves, 2018) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

“At rejse er at leve” er nok et af de mest slidte citater på dansk. Det er blevet skamredet så meget, at det næsten har mistet sin betydning. Det var nok også mere ophidsende på H.C. Andersens tid. Nu er det muligt for alle at rejse, og mange gør det tit. Globaliseringen har normaliseret kulturer på tværs af kloden, så forskellene er knap så overvældende som i 1800-tallet.

Den nye duo Rex Kyed har lavet en EP om sit ambivalente forhold til at rejse. Ifølge gruppen selv drejer den eponyme plade sig tematisk om de tos eget liv, om ensomhed, at rejse ind og ud af tryghed, at være væk fra familien, at være undervejs. Den ambivalens kommer til udtryk i nogle sparsomme droner og blippende synthtoner blandet med enkelte field recordings her og der.

Selv om duoen er ny, er det et par erfarne herrer, der står bag. Læs resten

Thulebasen – Et kærkomment comeback i friere former

Kritik March 27 2018

thulebasen-suko

Thulebasen “Suko” (Escho, 2018) – anmeldelse af Alexander Julin

Frie musikalske rammer har altid været et essentielt kendetegn for Thulebasen. Det var tydeligt i den musikalske udvikling fra debuten “Guitar Wand” (2009) til “Gate 5” (2011), hvor bandets friske take på rockmusik fremkaldte en fornemmelse af uforudsigelighed og improvisation, uden at musikken fremstod ukontrollerbar og kaotisk. Det lød ofte, som om al energien ville sprænge kompositionernes rammer, men den blev tæmmet af bl.a. Felia Gram-Hanssens trommer samt Niels Kristian Eriksens og Nis Bysteds til tider nærmest proggede guitar- og basspil. Læs resten

Manmade Deejay – Nostalgisk lo-fi-house

Kritik March 25 2018

Manmade DeejayAf Sandra S. Borch

Der er mange gode grunde til, at den lo-fi-house, der kommer fra Aarhus-crewet omkring Regelbau, Help Recordings og No Hands, oplever en del hype. Takket være en lyd med nostalgisk karakter samt en både afslappet og sensuel vibe er den appellerende på tværs af mange dansegulve. Den seneste udgivelse fra No Hands har også disse kvaliteter. På den ene side er det en bliss-fuld, ambient lyd, og på den anden side er det dansable beats med hints mod blandt andet Detroit-techno, som er dominerende. Begge dele er repræsenteret på Mathias Okholms (også Maizena Boys) første EP under navnet Manmade Deejay.

Læs resten

GEL – Dansemusik til hypermobile kroppe

Kritik March 21 2018

 

Gel_cut

GEL “Drama Tools” (NESM, 2018) – anmeldelse af Alexander Julin

Det københavnske båndselskab NESM introducerer med sin tredje udgivelse, “Drama Tools”, et nyt ansigt i dansk musik. Bag udgivelsen står Karis Zidore, der under sit alias GEL debuterer med et værk i konstant bevægelse.

Til daglig beskæftiger Zidore sig med moderne dans, og selvom “Drama Tools” på ingen måde er en åbenlys kandidat til dansegulvet, er de rytmiske figurer stærkt forankret i kropsligheden. “Drama Tools” indbyder med sine frenetiske og uforudsigelige forskydninger til en dans, hvor kroppen kan udfolde samtlige positurer, der måtte være mulige. Læs resten

Spost – Et abeansigt i konstant mutation

Kritik March 20 2018 Spost_Innersleeve_2

Spost “Monkey Face” (selvudgivet, 2018) – anmeldelse af Morten Hviid Melsen

I slutningen af februar udkom den anden 12″-vinyludgivelse fra det københavnske band Spost. “Monkey Face”, som den hedder, ankom fem år efter vinyldebuten “Manio Døs”. I mellemtiden har bandet også udsendt kassettebåndet med den lettere mystificerende titel “Pussycatificering” via det gode båndlabel Infinite Waves (hvordan ser det ud, når noget pussycatificeres?).

Kan man kalde Spost et band? Måske ikke. Det er i hvert fald en noget anden lyd end de fleste andre bands, Spost frembringer. Men guitar-tromme-bas-setuppet og frontmand på vokal tegner alligevel konturerne af et band. Musikvideoen (!) til nummeret “Ild i brombær”, der er fulgt i kølvandet på udgivelsen af “Monkey Face”, kunne tyde på, at Spost også tænker på sig selv som et slags band. Her krydsklippes der (efter et kort klip med en affyring af en festlig konfettikanon ved åbningen af en Circle K-tankstation) mellem liveoptagelser med bl.a. Talking Heads, Ramones, T-Rex og så Spost selv. Spost stiller sig på denne måde op i rækken af store bands fra det 20. århundrede, om end et skælmsk smil kan anes mellem klippene. Læs resten