Passive/Aggressive

Boli Group – Elegier for den digitale æra

Kritik May 6 2018

boli group
Anmeldelse af Boli Group “N.D.P.S.” (Posh Isolation, 2018) – Af Emil Grarup

Fredag udgav Boli Group deres debutalbum “N.P.D.S.” på pladeselskabet Posh Isolation. Boli Group er et ensemble, der består af fem musikere, som udover primus motor Asger Hartvig tæller Nina Cristante, Thea Thorborg, Cæcilie Trier og Holger Hartvig. Alle er musikere, som Asger Hartvig har mødt igennem sine forskellige musikalske udfoldelser (Brynje, Värmland-forsamlingen, Synd og Skam, Marching Church, Dean Blunt etc).
Læs resten

Raquin – Musikalsk eufori i nye facetter

Kritik May 2 2018 Raquin_indrammet

Raquin “Ariclone” (Janushoved, 2018) – anmeldelse af Alexander Julin

Raquin er et af de nyeste projekter, der er udkommet på båndselskabet Janushoved. På mange måder ligger det i tråd med det væld af lo-fi synth-projekter, der er udkommet på selskabet siden dets begyndelse. Der hersker den samme enten vemodige eller euforiske grundstemning på tværs af udgivelsens numre, og den lydlige æstetik er fortsat umådeligt skrabet.

Projektets debutudgivelse, “Ariclone”, er dog ikke blot endnu en udgivelse fra Janushoved. Projektet fremstår særegent i lyset af Janushoveds øvrige diskografi, fordi den euforiserende spænding flere gange på uvant og uforudsigelig vis accelereres til nye højder. Læs resten

Anders Lauge Meldgaard – 3D-arabesker igennem forskudte tider

Kritik May 1 2018 ALM

Anders Lauge Meldgaard ”At synge verden ind i en ny og mangefoldet tid” (År & Dag 2018) – anmeldelse af Morten Hviid Melsen

Små, plukkede toner på violin og bratsch. Korte anslag på klarinet, der fletter sig ind mellem lydene af de plukkede strenge til et slags tyndt væv. Så et mere kraftfuldt anslag på klaver, der leder over i et melodiøst løb ned over tangenterne for at forsvinde kortvarigt, mens violin og klarinet fortsætter sine små, gensidige bevægelser. Så klaveret igen med sin figur som en serpentin ind gennem de korte toners bagtæppe. Figuren fortsætter sit løb ned i et dybere register, hvor den mødes af lidt længere toner på fagot. Så overtager en blæser klaverets melodiske figur, og klaveret slippes fri til at afsøge andre små figurer. Senere overtager violinen temaet, mens lydbilledet vokser sig tættere, før stykket ender i et næsten brat ophør. Cirka sådan begynder Anders Lauge Meldgaards album ”At synge verden ind i en ny og mangefoldet tid”. Læs resten

Francois Bayle og Christian Zanési – Bølgende variationer og tusind små detaljer

Kritik April 25 2018

maxresdefault

François Bayle “Tremblents…” (Editions Mego, 2018) / Christian Zanési “Grand Bruit/Stop! L’horizon” (Editions Mego, 2018) – Anmeldelse af Morten Østergaard Rasmussen

Nu, hvor Editions Mego har udsendt deres 19. og 20. udgivelse i genudgivelsesserien Recollection GRM, står det efterhånden klart, at Groupe de Recherche Musicales (GRM), det franske kollektiv for elektroniske musikere, der blev stiftet af Pierre Schaeffer i 1958, har et tilsyneladende uudtømmeligt arkiv. Denne gang er det “Tremblents…” af François Bayle og “Grand Bruit/Stop! L’horizon” af Christian Zanési, der er blevet hevet frem fra gemmerne, og de to plader følger op på den meget overraskende samling af Jaap Vinks værker fra 2017, der syvdoblede mængden af tilgængelige stykker fra den hollandske komponists hånd.
Læs resten

Danielle Dahl – I kødets udflydende jungle

Kritik April 23 2018 Danielle Dahl

Danielle Dahl “Loosening Orions Belt” (Abstract Tits 2018) – anmeldelse af Mads Kjeldgaard Nielsen

Det kropslige, kødelige og korporlige manifesterer sig fra første skæring af komponist, performer og improvisator Danielle Dahls (Dirty Nun Tekno Crew, Tigers Mind, Lumphy Space Princess m.fl.) debut, “Loosening Orions Belt: En højfrekvent knitren som små fingre, der stryger hårene inde i dit øre og får neuronerne til at tænde. En dyb, monoton synthesizer-tone dukker op. Den vokser sig langsomt bredere i spektret og i stereobilledet. Det er en elektronisk “centrering” af selvet, som var det en meditation, en centrering af både det lyttende og det lige om lidt syngende, og det begynder i berøringen. Det er en særlig form for monotoni, indser man, ligesom tonen akkompagneres af sparsomme trommer, harske overtoner og Dahls nærmest ceremonielt messende stemme synger “To return to the body where I was born”. Læs resten

Equis – Mødet mellem maskine og miljø

Kritik April 21 2018

cover_web_1500x1500px

Equis, Sitios (Resonans Recordings, 2018) – anmeldelse af Alexander Julin

Xenia Xamanek har med sine ekspressive og særdeles ukonventionelle, flygtige collage-kompositioner markeret sig som et bemærkelsesværdigt navn på den danske elektroniske musikscene. Xamanek har spillet og udgivet under flere aliasser og konstellationer, heriblandt som en del af free jazz-bandet Boujeloud, men det er i særdeleshed i kraft af sine to forrige solo-udgivelser som Equis, at hun har markeret sig som et unikum i senere tids danske musik.

Equis forrige udgivelse, “No Plants : No Life” efterlod mig både overmættet og alligevel sulten efter mere i kraft af de utallige og kortvarige elementer i musikken. På hendes kommende LP, “Sitios”, er det derimod spartansk og maskinel repetition, der frembringer en ambivalent tilstand: På trods af at man føler sig sanseligt bombarderet, er man fortsat ivrig efter atter at blive indhyllet i det ellers fremmedgørende lydlandskab. Læs resten

Afsky – En depressionens elegi

Kritik April 20 2018 Afsky-Portraet-preview

Afsky “Sorg” (Vendetta records, 2018) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Depression er en ensom tilstand. Der findes terapigrupper for sorgramte og deprimerede, men det er en sygdom, mange går alene med længe. Derfor virker det også naturligt, at man går solo, når man skal spille depressiv black metal.

Det gør Ole Luk fra Solbrud så på sit første fuldlængdealbum under navnet Afsky. Den depressive black metal er ellers mest blevet dyrket i Danmark af Make a Change … Kill Yourself – der dog ikke er et solo-projekt – som udgav deres fjerde album i januar i år. Læs resten