Passive/Aggressive

Charlemagne Palestine – Ritualer og røg indhyllet i overtoner

Feature November 4 2014 charlemagnePalestine

Af Mathias Ruthner

For de flestes vedkommende er bamser noget, som man lægger fra sig med alderen. En dag beslutter man sig for, at bamsen ikke er interessant længere og afskriver den som en del af et afsluttet kapitel i barndommen. Det er ikke tilfældet for den amerikanske multikunstner og komponist Charlemagne Palestine, der stadig omgiver sig med sine bamser, når han optræder.

I 1970’erne var han en del af den spirende scene for minimalistiske kompositionsmusikere, der talte bl.a. Steve Reich, Terry Riley og La Monte Young, selvom han altid har frabedt sig prædikatet minimalist. Med en baggrund som korsanger i den lokale synagoge og senere et job som klokkeorgelsorganist (et såkaldt carillon) spillede Palestine et væld af koncerter i 60’erne og 70’erne og efterlod sig kun to plader, ”Strumming Music” og ”Four Manifestations on Six Elements”, som begge to hører til hans mest berømte udgivelser.

Der skulle gå 23 år, inden han igen gav lyd fra sig på pladen “Three Compositions for Machines”, som han indspillede sammen med Mika Vaino (Pan Sonic) og Peter Rehberg (grundlægger af Editions Mego) i 1997. Siden da har han spyttet små 40 plader ud og samarbejdet med bl.a. Michael Gira, Tony Conrad, Rhys Chatham og Janek Schaefer.

Charlemagne Palestine har gennem hele sin karriere bekæmpet betegnelsen minimalisme, som han ofte er blevet associeret med. Musikken er om noget svær at genrebetegne, men selv om minimalisme langtfra er en fyldestgørende beskrivelse for Palestines lyd, er det heller ikke svært at forstå, hvordan man har kunnet høre ligheder med, hvad de såkaldte minimalister havde gang i samtidig. Igennem brug af ganske få toner, som repeteres, mens klaverets sustain-pedal holdes nede, skabes der efterhånden en mur af overtoner og resonanser. Lydmæssigt bevæger vi os i de samme sfærer som Lubomyr Melnyk, der benytter nogle af de samme teknikker. Med tiden har Palestine udvidet sit repertoire gevaldigt, men hvad der til stadighed kendetegner hans musik, er hans trang til at eksperimentere i forskellige konstellationer.

Men nu tilbage til bamserne, for Palestines musik er meget mere interessant at lytte til end at prøve at beskrive. Live er han en lige dele excentrisk og fantastisk performer. Flankeret af bamser, cognac og indonesiske cigaretter har han ry for at levere fremragende koncerter. Selv omtaler han sine koncerter som ritualer, hvor han som shaman hypnotiserer sit publikum ind i trance.

Man kan selv få syn for sagen, når Charlemagne Palestine gæster Festival of Endless Gratitude i denne uge. FoEG plejer at levere en fantastisk kulisse og et program, der burde få de fleste op af stolene. I år kan man således bl.a. opleve alt fra cheesy italo disco ved DJ Benetti, slæbende tung psychrock ved Narcosatanicos, de tyske krautrocklegender Faust og hollandsk acidtechno ved Unit Moebius for bare at fremhæve et par højdepunkter. Palestine var i øvrigt sidst i landet i 2009 på invitation fra KNTN, hvor han optrådte i Vor Frelsers Kirke og på Lygten.

Info: Charlemagne Palestine spiller på Festival of Endless Gratitude lørdag d. 8. november (RSVP). Her er programmet.