Passive/Aggressive

Datterselskabet – Kvinder på frontlinjen bevæbnet med slagtøj

Kritik March 30 2026, af Kristine Haffgaard
Mother Soldier af Datterselskabet foto af Nathalie Wiberg

Anmeldelse af Kristine Haffgaard Foto: Nathalie Wiberg

I det musikdramatiske værk Mother Soldier blotlægger komponist Sandra Boss og Datterselskabet krigens barske realiteter, og afsøger samtidigt moderskabets mange aspekter. Opsætningen er enkel, men står stærkt i skildringen af mødre i krig.

Med Mother Soldier præsenterer Datterselskabet et sansemættet værk, der konfronterer beskueren med krigens rædsler, som for de fleste af os heldigvis er ukendt territorium. Disse glimt af en urolig samtid flettes sammen med de vilkår, som mødre gives, når vi står med ansvar for børn i en voldsom verden plaget af krigshandlinger og folkedrab. Værket opføres udelukkende på slagtøj, og er en intens og rå oplevelse.

Tre kvinder i fuld kampuniform møder os, de står rankt under sønderskudte faner med støvlerne solidt plantet i en flade af sort grus. Som publikum kommer tættere på, står detaljerne tydeligere; kvindernes kamphjelme er dækket af en myriade af små fint snoede fletninger, og metalpladen på fronten af den skudsikre vest er i virkeligheden en gong. Landskabet minder om en ørken. For så vidt kan det være alle steder; måske Helmand, Gaza eller Syrien. Det betyder ikke så meget. Vi er hensat til et universelt landskab af krig, vold og sorg.

Mother Soldier gør os til vidner til en række af krigens aspekter; agtsomhed og venten, kamp og destruktion, desperation og sorg. Samtidig simrer der en underliggende fornemmelse af, at opførelsen også er en eksistentiel refleksion over selve det vilkår at være mor og have forældreansvar i en usikker krisetid præget af krigshandlinger rundt om i verden.

Med Mother Soldier har Boss taget et ganske interessant kunstnerisk greb ved at komponere et værk udelukkende for slagtøj. Selve instrumenteringen understreger værkets tematik om krig ved at trække associationer til militante lyde som marchtrommer og kommandoråb. Med slagtøj som rammetromme, gong, syngeskåle og bækkener etableres et sonisk univers, der kommer omkring stringent marchmusik, droner som faldende bomber, lyden af regn og trøstende vuggeviser. Samlet bliver hele lytteoplevelsen en rundtur i percussionens rytmiske og melodiske klangpotentiale, der er varieret nok til at fastholde publikum i de tre kvarter, som forestillingen varer.

Gæstespil på Danmarks Nationalscene

Mother Soldier blev tilbage i 2024 skabt som stedsspecifik være til Stevnsfortet, og har siden spillet flere gange til forskellige musik- og scenekunstfestivaller.

I februar 2026 kom Mother Soldier på programmet til KSelekt, et samarbejde, hvor Statens Kunstfond udvælger en række mere eksperimenterende forestillinger til Skuespilhusets Lille Scene. Det var i denne sammenhæng, jeg selv overværede forestillingen. 

Mother Soldier står i KSelekt-konteksten som et værk, hvor publikum oplever kompositionsmusik i et nyt format, hvor musik, performance og koreografi mødes. Virkede det efter hensigten? Forestillingens tre modersoldater er de klassisk uddannede slagtøjsspillere Irene Bianco, Marta Soggetti og Sara Nigard Rosendal. Som musikere er de eminente på slagtøj, og koreografen fungerer også ganske vellykket. Forestillingens drama bæres primært af musikkens voldsomhed, hvorimod selve skuespillet er skåret ned til det absolutte minimum. Instrumenterne spiller til gengæld en kæmpe rolle som rekvisitter i koreografien; rammetrommerne illuderer både skjolde og fuldmånen, og messingbækkener ligger skjult som landminer under gruset.

Hører en forestilling, der er så eksperimenterende og hvor selve skuespillet fylder så relativt minimalt overhovedet til på Det Kongelige Teater? Svaret herfra er ja! For ved at opføre genreskubbende eksperimenter som Mother Soldier, der leger med publikums forventninger til hvad ny dansk musikdramatik kan være, sikrer teatret et fundament for samtidsrelevant repertoire. Som Danmarks nationalscene bør Det Kongelige Teater opretholde en forpligtelse til ikke blot at forvalte vores fælles kulturarv, men også være en åben, tilgængelig scene for nye formater. Dertil kommer at Mother Soldier står både følelsesmæssigt vedkommende og dramaturgisk pirrende med den usædvanlige, men tankevækkende sammenstilling mellem moderskab og krig. To størrelser, der til dagligt ellers ikke virker oplagt forbundne.

Info: Mother Soldier spiller næste gang til Classical:NEXT i Budapest, den 9. April

Læs også interview med medvirkende slagtøjsspiller Irene Bianco af Ivna Franic hos Passive/Aggressive