Passive/Aggressive

Festival of Endless Gratitude – En arena for ubegrænset selvudfoldelse

Blog Feature September 18 2026, af Kristine Haffgaard

Festivalanbefalinger af Kristine Haffgaard. Foto: Morten Aagaard og Loukia Maritsa

Det eneste forudsigelige ved Festival of Endless Gratitude er, at det aldrig er til at forudsige, hvad festivalen sætter på programmet. Grænserne mellem genrer og kunstformer bliver ikke bare udfordret, de bliver bevidst ignoreret. Det ret eklektiske programmix betyder nemlig ikke, at festivalen mangler kunstnerisk ambition eller retning. Tværtimod, for FoEG prioriterer kunstnerisk kvalitet, relevans og nytænkning over kommercielle hensyn og sikre valg. Det, der helt grundlæggende driver FoEG, er en radikal åbenhed for eksperimenterende og nye genrer samt oversete traditioner fra hele verden.

Uforudsigeligheden ligger dybt i festivalens DNA. Festival of Endless Gratitude (FoEG) byder på eksperimenterende musikoplevelser, installationskunst skabt til lejligheden, fællesspisning og workshops. Elementet af overraskelse, de frimodige genreskift og bredden af kunstoplevelser gør FoEG til en charmerende skæv og unik en institution blandt danske, mindre festivaler. Den allerførste udgave af FoEG så dagens lys tilbage i 2007 i Brattleboro, der ud over at være den største by i staten Vermont, også har en stærk tradition for frivilligtbårne kunstinitiativer. Festivalen blev bragt til København, hvor FoEG siden 2009 har haft base. Frivilligheden vægtes fortsat meget højt; festivalen har intet backstageområde, skellet mellem kunstner, frivillige og publikum nedbrydes ud fra et ønske om at bringe niche – og avantgardekunst og musik ned i øjenhøjde. 

I år kan publikum se frem til alt fra te-workshops, der sætter teen i centrum for samtale, til black metal mixet med dungeon synth og glam rock, italiensk queer neomelodico samt en datadreven performance, som sætter overvågningssamfundet under lup.

Radical Democracy (USA)

Torsdag d.24/9

Radical Democracy er en tværmediel kunstnerduo, som skaber audiovisuelle værker, hvor de trækker data i realtid fra de offentligt tilgængelige videokameraer, der er placeret overalt på kloden. Disse data fortolkes til improviserede ambiente elektroniske lydspor som et her-og-nu kommenterende soundtrack til overvågningssamfundet. De to kunstnere, James Hoff og Ben Kudler, tapper på GPS-datastrømme og hackede overvågningsvideoer som kreativt materiale. I deres performance transformeres summen af alle disse data til en slags rejse gennem globale netværk, der viser os tilfældige observationer  og vidnesbyrd fra menneskers dagligdag. 

Med Radical Democracys arbejde bliver infiltration og hacking sat i spil som en ny form for demokratisk deltagelse i samfundets netværksforbundne informationsstrukturer. Duoen gentænker de data, som mennesker afgiver dagligt, og stiller spørgsmål ved de overvågningsteknologier, som bliver brugt ud over det, de er tænkt til at skulle dække. Radical Democracy er et relativt nyt projekt, som jeg ikke har oplevet tidligere, og det bliver interessant at se, hvilken debat der rejses om det økosystem af overvågning, som vi efterhånden som borgere har accepteret som en del af vores samfund.

CCsquele (DK)

Fredag d.25/9

Adam CCsquele Nielsen har fingeren i adskillige lystigt boblede kreative gryder. Dels som stifter af DIY kassettebåndsselskabet Dybdestegte, men også som aktiv i enyderst varieret vifte af band; nu desværre opløste Slægt, det virtuost velspillende okkulte black metal orkester Scimitar, middelalder-munterhed med Cuirass,  samt i den viltret improviserende trommeduo Thicket. På FoEG går Adam CCsquele Nielsen alene på scenen. Det er fuldstændigt i  FoEGs ånd, at det ikke til at sige på forhånd hvad der kommer til at ske. Programbeskrivelsen lover et genremix fra monumental glamrock, dungeon synth og black metal til eurodance. 

Udover CCsquele er den danske eksperimenterende musikscene solidt repræsenteret på årets festivalprogram i form af lydinstallations- og performance kunstner Ragnhild May, noise, no-fi og alien punk duoen Syringe og basunist og komponist Maria Bertel.

NZIRIA (ITA)

Fredag d.25/9

Queer-identitet, transformation og kærlighed bliver hyldet i NZIRIAs eksplosivt energiske club set, hvor tempoet er oppe nær de 150-180 BPM. Intensiteten i følelserne er tilsvarende rødglødende. 

NZIRIA er den banebrydende italienske producer og singer-song writer Tullia Benedicta, der i deres DJ performance kombinerer den traditionelle, ofte sentimentale napolitanske neomelodico-sangtradition med hårdslående gabber, breakbeats og italo-dance tilsat en stærkt dramatisk, androgyn vokallevering. NZIRIA nyfortolker sydeuropæisk rave-kultur fra 90’erne og hypersentimental episk pop med en kæmpemæssig passion. I hybriden mellem maskulint og feminint, andethed og stereotyper, etablerer NZIRIA en scene for ubegrænset selvudfoldelse kan ske. Stærk booking til FoEG!

Megabasse (FR)

Lørdag d.26/9

Den franske guitarist Pierre Bujeau, som står bag soloprojektet Megabasse, inviterer ind i en særlige zone for midlertidige tilflugtszoner i sit tranceinducerende lydunivers. Det føles både dybt behageligt at lade sindet flyde ud i alverdens retninger, men også ganske forfriskende livligt. Som at tage et langt dybt åndedrag i en frodig have lige efter en sommerbyge.

I Pierre Bujeaus hænder lyder den dobbelthalsede, 12-strengede guitar blødt, næsten som en dulcimer, der opbygger loops og lag op, som sammenflettes og sendes frem og tilbage mellem to forstærkere til en forvrænget og frodig psykedelisk lyd. Guitaren spilles på en uortodoks måde, hvor han slår på begge sæt strenge samtidigt, som om han spiller på en harpe.

Albummet Flamenca fra 2025 introducerede Megabasse bredere uden for Frankrigs grænser. Skal jeg dømme ud fra albummet, kommer publikum til synke ned i en slags vital, meditativ boble dannet ekstremt melodisk og hypnotisk dronemusik mens Pierre Bujeau skaber sine loopende klangmønstre.

Peder Mannerfelt (SE)

Lørdag d. 26/9

Peder Mannerfelt, også kendt som The Subliminal Kid,  er et kreativt fyrtårn på den eksperimentelle elektroniske musikscene, både som producer og DJ.  Som producer har Peder Mannerfelt arbejdet med navne som Smerz og Fever Ray samt leveret remix for Massive Attack, Lykke Li og Björk. 

Peder Mannerfelt er som DJ særligt kendt for sin kompromisløse, eksperimenterende tilgang til techno og klubmusik, og det er det, som publikum kommer til at opleve til FoEG. Hans lyd bevæger sig ofte i grænselandet mellem rå, intens fysikalitet og foranderlige lydstrukturer. Lydbilledet er pumpende metallisk maskineri og samtidigt noget organisk, der holdes elegant lige på vippen til at stikke helt af. Noget af det, jeg personligt finder virkelig fascinerende ved Peder Mannerfelts evner bag pulten, er hans færdighed ud i at skabe enorme, tunge lydbilleder ud af helt simple elementer. En enkelt synthesizer-linje eller et forvrænget vokal-sample kan drive et helt nummer fremad. Hans nyere club-tracks er mere direkte rettet mod dansegulvet, men fortsat fyldt med de skæve rytmer og overstyrede baslinjer, der er Mannerfelts lydlige signatur. Jeg satser på dansefest om lørdagen på FoEG.

Det komplette program til Festival of Endless Gratitude 2026 findes på festivalens hjemmeside. FoEG finder sted den 24-26. september på Kildevæld Kulturcenter. På hjemmesiden er der også link til billetsalg.