Passive/Aggressive

Nattefrost – Mytologiske electro-tidsrejser gennem to årtier

Feature June 6 2015 , af mikkelarre nattefrost-interview

Tekst og foto: Jacob Pertou

I efteråret kan Bjørn Jeppesen fejre 20 års jubilæum med sit musikalske hjertebarn, Nattefrost. Passive/Aggressive har mødt ham i hjemmestudiet på Østerbro til en samtale om de mange studiealbums fra de 20 år og hans fremtidige planer.

Nattefrost laver melodisk, synthesizer-præget electromusik. Det er klangverdener, man kan fordybe sig i. Helt tilbage fra vikingetiden og op til futuriske science fiction-scenarier. På væggene i hjemmestudiet hænger plakater, der illustrerer de mange projekter, Bjørn Jeppesen har været involveret i. På bordene står der computere, mixere og nye, såvel gamle synthesizere. Vi starter med at gå tilbage til midten af 90’erne.

P/A: Du har 20 års jubilæum under pseudonymet Nattefrost. Hvilke visioner havde du som teenager, da projektet startede?

Bjørn Jeppesen (BJ): ”Det var ikke de kæmpestore visioner. Jeg ville gerne lave elektronisk musik. Det havde jeg gjort lang tid før. Jeg ville gerne lave det rimelig abstrakt og meget ambient. Så indspillede jeg nogle ting. Jeg var aldrig rigtig tilfreds med dem. Så gik det i retning af mere orkestrale ting, som jeg blev mere tilfreds med, og så udviklede det sig derfra.”

P/A: Hvilke instrumenter havde du til rådighed?

BJ: ”Jeg havde to synthesizere: en gammel Yamaha, der står herovre, og en Casio-synth. Jeg indspillede på bånd.”

P/A: Din første CD-udgivelse, ”Nordboernes Solhvervsfest”, udkom i 1997 og er umulig at opdrive. Førte den udgivelse til pladekontrakter eller koncerter?

BJ: ”Nej, det gjorde den faktisk ikke. Det var én, jeg selv udgav, med fire numre på. Jeg havde egentlig lavet fem. Det var en CD-R. Det sted, der skulle trykke den, ville kun trykke noget af den. 25 minutter. Underligt nok. Jeg lavede et langt nummer på 18½ minut, og det er vist kun mig, der har det. Musikken på det nummer er meget anderledes. Mere orkestral.”

P/A: Så man kan altså godt lave orkestral musik med to keyboards?

BJ: ”Ja, det kan man godt. På det tidspunkt, 1996-1997, arbejdede jeg også i Cubase. Jeg overdubbede en del. Men jeg er ikke 100 procent tilfreds med det. Hvis jeg ikke er tilfreds med min musik, kommer den ikke ud. Det gjorde den så, dengang. Der var jeg ikke så kritisk, men nu skal det ikke videre.”

P/A: Dit image med nordisk mytologi og sangtitler, der gør koleriske bands som Enslaved og Burzum kunsten efter, kom for alvor til udtryk på de første rigtige udgivelser, ”De Som Sejrede…” (2003) og ”Vejen Til Asgård” (2004).

BJ: ”Temaet startede allerede ved de første demoer. Det forsætter på ”De Som Sejrede…”. EP’en er indspillet i 1999-2001, men udkom først tre år senere, da mit gamle studie brændte ned. Temaet har kørt i lang tid, og det var først senere, det ikke kun var nordisk mytologi. Men det har altid været der og gået igen på mine plader.”

P/A: På næste album, ”Underneath the Nightsky” fra 2007, medvirker Berlin School-legenden Robert Schröder. Hvordan kom det i stand?

BJ: ”Jeg lavede et interview med ham til radioprogrammet Elektroland. Han hørte noget af min musik, og jeg havde et nummer, ”Winterland” – det skal siges på tysk! – som jeg ikke kunne blive færdig med. Det tog et halvt år, og jeg var slet ikke tilfreds. Det blev jeg, for jeg kom til at tænke på, at der manglede noget guitar. Så lavede jeg et helt andet mix af det og spurgte, om han ville lægge noget guitar på. Det ville han godt, og han lavede 10 forsøg, hvor jeg valgte det ene.”

P/A: Fortæl lidt om set-uppet til dine koncerter. Har du hele studiet med på landevejen?

BJ: ”Nej, dog ikke. Koncerter kan være så mange ting. Jeg vil gerne have mere end bare laptops. Jeg har sagt nej til at spille live tidligere, hvor jeg ikke har haft det fedeste set-up og nok at give af. Jeg spiller med to-tre synthesizere og en laptop. Jeg har spillet nogle koncerter med Berit Fridahl, der spiller guitar med alle mulige danske kunstnere og Heather Nova. Og med Robert Schröder i Tyskland. Vi spillede ”Kopenhaachen” og ”Perfectly Connected” fra ”Transformation”. Og ”Perfectly Connected” igen, skørt nok, men det var, fordi publikum ville høre noget mere. Det kan høres på ”Live In Germany”.

P/A: Når du optræder med Carboneids, står du heller ikke alene på scenen, men sammen med Claus Holm-Lynglund. Hvad er Carboneids for nogen?

BJ: ”Carboneids er et skønt band. Det startede i 1998 under et andet navn, Zone 99. Nu har vi lavet tre albums og to EP’er. Vi kører meget langsomt, men sikkert. Jeg kan ikke huske, om vores seneste er fra 2011 eller 2012. Der kommer en ”Synthsyg 2” og en ”Anthems to the Twilight 2”. Der er dog ikke indspillet noget endnu. Om det bliver næste år eller om tre år, det må vi se. Vi arbejder på det. Men langsomt. Mange spørger, om der ikke kommer noget nyt, eller om vi er gået i opløsning, men vi er der stadig.”

P/A: Carboneids er ofte gennemsyret af humor, ligesom næste Nattefrost-album, ”Dying Sun/Scarlet Moon” fra 2010. Albummet gæstes af den tyske fodboldspiller, Jérôme Polenz. Hvordan finder man på idéen til at få ham til at recitere på sin plade?

BJ: ”Det finder man ikke på. Jeg kender ham lidt. Jeg holder med et bestemt tysk hold, der ligger langt nede i divisionerne nu til dags. Han spillede for det hold engang. Han er også meget musikinteresseret. Jeg havde brug for noget speak, og han syntes, at nummeret var fedt.”

P/A: “Futurized” fra 2013 er en af dine bedste plader…

BJ: ”Det er fedt at høre. Den har jeg fået meget skæld ud for.”

P/A: Er det på grund af vokalen?

BJ: ”Det er nok på grund af mange ting. Jeg synes stadig, der er masser af gamle Nattefrost-ting. ”Westhofen” er næsten en toer af ”In Natura” fra “Dying Sun/Scarlet Moon”. Titelnummeret og ”793” er også virkelig meget Nattefrost. Men det er et meget uptempo album med masser af vokal på. Det roder også lidt, hvis man virkelig skal se sådan på det. I hvert fald til visse pladeselskabers profiler. Groove ville ikke udgive den. Det er fair nok, når man kender dem. Jeg havde virkelig bare brug for at lave noget helt andet.”

P/A: ”Ghost Mind” udkom som single ret lang tid før “Futurized”. Der er også en meget kunstfærdig video til nummeret. Det ligner nærmest noget, Meshuggah kunne have lavet…

BJ: ”Videoen har jeg ikke selv haft så meget med at gøre. Der var én, der købte singlen digitalt. Han kendte nogen i Polen, der havde lavet en film, som han syntes, ”Ghost Mind” passede perfekt til. Det så jeg og sagde til ham, at det skulle han bare lave. Og alle var glade. Grunden til, at nummeret kom ud som single, var, at jeg var uden pladekontrakt. Så skulle jeg se, hvad der ville ske. Jeg tror kun, jeg skrev til fem pladeselskaber, og Sireena Records sagde ja tak. Det er et fedt pladeselskab, dem skal jeg huske at rose. Ikke at jeg har noget dårligt at sige om Groove. Men Sireena ville ikke sige nej til 20-siders bookletter eller den slags.”

P/A: Der var en, der skrev på din Facebook, at “Homeland” fra 2014 var meget alvorlig, tungsindig, dyster og mørk. Du svarede, at det egentlig ikke var hensigten. Det var ment som en hyldest til det smukke i Skandinavien i vikingetiden.

BJ: ”Ja, det er det også. Det er ikke det hele, der er mørkt. ”Dance of the Elves” er ikke specielt dyster. Det 20 minutter lange titelnummer skifter meget med masser af rytmiske ting.”

P/A: Angående den nordiske mytologi – er det en religiøs overbevisning, du har?

BJ: ”Nej, det ved jeg ikke, om jeg har. Det er det nok ikke. Jeg synes, der er mange ting, man kan tage med. Verden nu er mest bygget op omkring kristendom, i hvert fald i Europa. Det synes jeg er meget dumt. Der er masser af ting deri, jeg ikke kan lide. Og kapitalisme bryder jeg mig slet ikke om. Det ser jeg som en kristen værdi. Det er bare blevet helt skørt. Man kan se, hvordan folk stresser rundt derude og skal have det hele. Det gjorde de ikke dengang for mange, mange år siden. Det er selvfølgelig meget fedt at have en computer, og det er fedt med synthesizere, men man kan godt undvære tingene. Religiøs vil jeg ikke kalde mig, og jeg laver heller ikke propaganda på det.”

P/A: I anledning af dit jubilæum udkommer ikke en Greatest Hits, men en slags tribute/remix-dobbelt-cd.

BJ: ”Ja, det er rigtigt. Der er 20 kunstnere på en dobbelt-cd, hvor de alle sammen remixer/genindspiller forskellige Nattefrost-numre. Det er åndssvagt med Greatest Hits og Best Of’s. Man kan vælge at smække fire nye numre på. Men jeg synes, det er kedeligt, og det snyder køberen. Hvad gavn har man af de gamle numre igen?”

Info: ”Futurized” bliver genudgivet på vinyl i løbet af sommeren, og Nattefrost spiller live i København til Festival of Lights d. 21. juni samt på Krudttønden d. 5. september.