Af Simon Christensen

Slagtøjsspiller Ying-Hsueh Chen er født i Taiwan, har studeret i Californien, New York og i København, hvor hun i dag bor og lever som ‘moderne klassisk’ multiinstrumentalist, improvisator og underviser. Interessant nok er det nu med Ying-Hsueh selv i rollen som koncertarrangør, at hun flytter grænserne for sit udtryk – i øvrigt både som percussionist og på piano, cembalo og marimba.

Hun spiller alt fra kammermusik og Bach over moderne værker af Xenakis, Ligeti og helt nyskrevne kompositioner til optrædener som solist. I de seneste tre år har Ying-Hsueh arbejdet med projektet Ancestral Modernism, der har til formål at forbinde den traditionelle og kontemporære musik gennem shamanistiske, tranceskabende og bevidsthedsudvidende percussionstilarter. Inden for det seneste år har man desuden kunne høre hende spille koncerter med Jaleh Negari, Søs Gunver Ryberg og Frisk Frugts opsætning af “In C”.

I anledning af hendes to næste koncerter bringer vi her et interview med Ying-Hsueh Chen om koncertrækken, hendes baggrund i klassisk og ny kompositionsmusik samt hendes tanker om den rå og upolerede side af klassisk musik. (NB: Det er en lang tekst). Læs resten

Mr. Mitch “Devout” (Planet Mu, 2017) – anmeldelse af Mikkel Arre

De seneste par år har grime nået et uvant stort publikum, og med opbakning fra megastjerner som Kanye West og Drake er den hårdtslående genre kommet langt uden for scenens epicentrum, London. Det hårde liv i hovedstaden afspejles dog stadig tydeligt i teksterne – med våben, masser af territorieafpisning og generel macho-brovten – og i musikken, der ofte er kold og brutal som masseproducerede lejekaserner i forstæderne.

På den baggrund er “Devout”, det andet album fra London-produceren Mr. Mitch, en kolossal og egentlig også ret befriende U-vending. Her præsenterer han sig som en slags popproducer med en eksperimental indgangsvinkel til sin musik – og en emotionel tilgang til tekster og temaer. Begge dele har hjulpet albummet til at få en hel del medieopmærksomhed især i England, og det har nok heller ikke skadet, at albummet er udgivet af det prominente label Planet Mu (bl.a. RP Boo, Jlin, Kuedo, Traxman og µ-Ziq). Læs resten

Af Emil Grarup

For et par uger siden udgav det Amsterdam-baserede pladeselskab Music From Memory den anden plade fra gruppen Gaussian Curve, “Distance”. Gaussian Curve består af den hollandske houseproducer “Young” Marco Sterk, den italienske ambientkomponist Gigi Masin og den britiske guitarist Jonny Nash, og deres første plade, “Clouds” – en samling hypnotisk søvndyssende ambientskæringer fra 2015 – udgjorde mit første møde med Music From Memory. Her dyrker trioen en æstetik, der for mig at se langt hen af vejen er blevet emblematisk for resten af Music From Memorys udgivelser på grund af deres helt særlige blanding af obskur popsensibilitet og en evne til at skabe stemninger, der sløver perceptionen og næsten henlægger lytteren i en slags affektiv slummer. 
 Læs resten

Det Glemte Guld – en serie af Mikkel Kongstad

Denne uges indlæg i serien om det glemte guld er nok i virkeligheden dedikeret til gemt guld. Det vil sige guld, der indtil i år, har været gemt nærmest helt væk for verden. Ingen andre end måske kunstneren selv virker i al fald til at have været bekendt med musikkens eksistens. Indtil nu. Det er algeriske maestro, Ahmed Maleks (1931-2008), det insisterende tyske label Habibi Funks og den chilenskfødte tyske DJ Flakos fælles udgivelse “The Electronic Tapes” fra februar i år. Et album, der er blevet til som en konsekvens af Jannis Stürtz’ (Habibi Funk-stifter) og Flakos bearbejdelse af gemt guld fra Ahmed Maleks arkivbånd.

Men det er også et album, der viser os, at fortiden slet ikke er færdig med at hjemsøge os med u(d)søgte skatte af kunstnerisk materiale, der tvinger os til at ændre på vores verdensopfattelse. Det er  de færreste, der ved, at der i Algeriet i perioden fra slut-70’erne op til start-80’erne blev skabt en række banebrydende elektroniske avantgarde-kompositioner og eksperimenter, helt i tråd med Europas tidlige avantgardistiske ambient elektroniske musik som eksempelvis krautrocken. Og samtidig er arbejdet bag tilblivelsen af denne plade et interessant musikarkæologisk projekt, hvor der samarbejdes på tværs af tid mellem to kunstnere. Et samarbejde, der udligner historien og viser, at der i virkeligheden ikke er særlig langt mellem Algeriet i slutningen af 70’erne og lyden af moderne elektronisk musik. Alt hvad der skal til er en ihærdig arkæolog, gemt guld og en producer med flair for at færdiggøre det fundne, ufærdige arbejde. Læs resten

Af Emil Grarup

Anders Jørgen Mogensen (KLoAK, Nikolas, Alle med balloner), Jesper Bagger Hviid (Broder, Himmelschiff Excelsior, GOHV m.fl.), Anders M. Jørgensen (Værket, Slægt, KAMP) og Axel Green (Argot, KAMP) har dannet et nyt band. Bandet er blevet døbt Gullo Gullo – også en titel fra Mogensens seneste band, den elektroniske improgruppe Nikolas – og har indtil videre udsendt to numre: “Another Dead Astronaut” og “Amazing Data”, som ligger tilgængelige på bandets Soundcloud. Indspilningerne er de hidtil eneste offentliggjorte, men der skulle angiveligt være en udgivelse på vej på pladeselskabet Escho i løbet af sommeren. Læs resten

Aaron Dilloway “The Gag File” (Dais Records / Hanson Records, 2017) – anmeldelse af Simon Christensen

Han var med til at starte Wolf Eyes, driver en pladeforretning i Ohio og står for utallige udgivelser i mikrooplag i eget navn, ofte i samarbejde med ligesindede lydeksperimentalister som Kevin Drumm, Emeralds, Jason Lescalleet og ikke mindst noiseikonet Robert Turman, der flere gange har krediteret Dilloway for at have genfundet ham og inspireret ham til at genoptage karrieren.

På den måde er Aaron Dilloway en central figur på en del af den hårdkogte og fragmenterede noisescene i USA, selvom hans egne udgivelser i dag er langt mere ambiente og poetiske, end de var i udgangspunktet. Læs resten

By Alexander Julin

Lyra consists of Jens Konrad and Hjalte. Knowing each other since childhood, the two have spent a large part of their upbringing listening to and examining music together. While Hjalte hasn’t played in what he himself considers to be any serious project before Lyra, Jens Konrad has contributed to the musical landscape in Denmark as part of the label Blodrøde Floder, which used to put out Danish noise and ambient affiliated acts – including his own projects Sansernes Rus and Hvide Nætter.

In the meantime, while Blodrøde Floder has been put on standby for the time being, Hjalte and Jens Konrad started the label Petrola 80, on which they now will release their debut as Lyra, “Synkronudspring I Tomt Bassin” [Synchronized Dive Into an Empty Pool]. The first sketches for the tracks were made in October 2015 and finished half a year later. Now the tracks finally get a proper physical release.

Lyra differs from Jens Konrad’s former projects on Blodrøde Floder, being more of an artistic examination on how to approach techno, rather than exploring the potentials of noise and ambient music.

In their own words Petrola 80 is “a collective platform for showcasing the work of ourselves and our friends” with the intentions of releasing “many different kinds and genres of electronic music in a highly coherent way.”

We’ve asked the duo about the working process behind their new EP, their intentions with Lyra and Petrola 80, and how they relate to what one might call Copenhagen’s musical “scene”. In addition to that, you can listen to the premiere of “Synkronudspring I Tomt Bassin” via Passive/Aggressive for a limited amount of time. Læs resten