Anmeldelse af Ilsebil Søe Iwan. Kan et eksperimenterende, nordisk bigband få os til at sanse de intergalaktiske, biologiske top-hemmeligheder? Ja! Ja, det kan det. I årets første sommerdage har jeg lyttet intenst til albummet Øyeblikk af ensemblerne Caktus og OJKOS. Og det har betydet, at jeg har lært noget at kende, som jeg vil betegne som mikrobiologisk jazz. Med musikken i ørerne har jeg følt mig som noget nær en Alice i Eventyrland remixet med minimoyseren Arthur. Det ene øjeblik i formindsket størrelse, i ave over at vandre omkring i et koloenormt blomsterbed. Det andet øjeblik tilbage i normal størrelse, mens musikkens mikrobiologiske funktioner puster naturen, cellerne, bladenes strukturer, vinden i pilen og søernes åkander op. Øyeblikk er som en portal, et musikalsk mikroskop, der åbner mine sanserne for naturens fortryllelse og intime impulser.

Foto: Yngel og Rasmus Daugbjerg af Liv Blazejewicz. “Vi lider jo i Indre By under jazzfestivalen. Vi har en hel måneds jazzfestival, der forpester med rigtig, rigtig kedelig musik og folk overalt, der, sådan, hengiver sig til det der jazz. Jeg har så svært ved at holde det ud,” beklagede forfatteren Merete Pryds Helle sig for ni år siden på P1, så man ...

På andendagen skal tankerne og oplevelserne igennem endnu et slør af varme, slushice og støv, før de overhovedet finder frem til tastaturet. Søndagen ligger bag os som et varmt aftryk i kroppen, mens mandagens program på Roskilde First Days i den grad bød på kontraster.  Passive/Aggressive er taget på græs for at anmelde koncerter fra Roskilde Festival First Days. Programmet, der også er kendt som “opvarmningsdagene”, har efterhånden udviklet sig til et alsidigt program af overvejende danske og nordiske musikere fra de mere snævre kroge, og oplevelsen de første dage før den officielle åbning kan føles som en lokal minifestival – blot på markant større scener og med et helt andet publikum, end man ellers finder til den slags.  Til og med onsdag 1. juli kan du læse vores dagsrapport fra de koncerter, vi nåede dagen før. Redaktionen består af Mathias Schønberg og Emma Nophiran, som hver især har udvalgt enkelte koncerter at dele vores oplevelse med.

Anmeldelser af Mathias Schønberg og Emma Nophiran af Gelwane, Portal Pets og miaw. Passive/Aggressive er taget på græs for at anmelde koncerter fra Roskilde Festival First Days. Programmet, der også er kendt som “opvarmningsdagene”, har efterhånden udviklet sig til et alsidigt program af overvejende danske og nordiske musikere fra de mere snævre kroge, og oplevelsen de første dage før den officielle åbning kan føles som en lokal minifestival – blot på markant større scener og med et helt andet publikum, end man ellers finder til den slags.  Til og med onsdag 1. juli kan du læse vores dagsrapport fra de koncerter, vi nåede dagen før. Redaktionen består af Mathias Schønberg og Emma Nophiran, som hver især har udvalgt enkelte koncerter at dele vores oplevelse med.

Ved hjælp af biograf-projektoren og det omsluttende lydsystem i Empire Bios mørklagte sal 2 inviterede kuratorduoen, GAZE, d. 13. juni publikum ind i et lyttekammer for rumlig lyd. Hele aftenen var som en invitation til at lytte på en anden måde og undersøge rummet som en aktiv del af lytningen. Her blev vi i to timer ført igennem et lydlandskab bestående af fem forskellige værker, som hver skulle tænkes som sin egen bevægelse. Også distraktionen og desorienteringen, fortabelsen og fordybelsen, den skrøbelige opmærksomhed hos lytteren er tænkt ind som bærende elementer i kompositionernes indbyggede spontanitet. 

Anmeldelse: Kristine Haffgaard Foto: Presse Kroppen og kropslige erindringer er det samlende omdrejningspunkt for Flavia Huarachis Daliyah-projekt, der bevæger sig i et genrevridende felt hvor ny kompositionsmusik, avantgarde og genfortolkning af gamle folklore traditioner. Debutudgivelsen Distorción sætter kvinders stemmer og erfaringer i centrum, når Flavia Huarachi behandler personlige og transgenerationelle følgevirkninger af voldsomme oplevelser. Flavia Huarachi er fløjtenist, vokalist og ...

I et vrangvendt, mystisk og goldt rum inviterede Scenatet publikum ind i en abstrakt tid under festivalen Copenhagen Stage, som lige har forløbet. En tid opløst i lyde, lys, tåge, skygger og infiltrerende koreografier i en performance, som anvendte osmosen som metafor og metode. Bag værket stod komponist Niels Rønsholt, scenograf Anna Berit Asp Christensen og koreograf Tim Matiakis i et synergetisk samarbejde. Her viste de os, hvad netop kunsten kan, når den får lov at være sit eget erkendende rum.

Hardcore, grindcore, nowave og støjjazzrock ud i én køre og ind over hinanden: Over to weekender i maj udfordrede Aarhus-bandet Smertegrænsens Toldere hardcore-publikummets åbensindethed i et bravt forsøg på at holde musikken frisk og vild. P/A var med til den sidste aften på Hotel Cecil i København. Det holder aldrig op med at undre mig, når folk, der dristigt og vedholdende opsøger den allermest afsindigt kogte musik, de kan komme i nærheden af, blankt erklærer, at de ikke kan lide jazz. Bare sådan, som genre i det hele taget, nej tak, ellers tak. Jeg mener, du hører harsh noise, grindcore, black metal, støjrock, gamelan, hvad det skal være, men saxofon er for outré til dig?

Folk-punk, thai funk, ufrivillig prog-rock og fjollet middelaldermusik. Om præcis en måned står du måske på Roskilde Festival, og måske kan du også have lidt svært ved at finde rundt i programmet, hvor der igen i år er en enorm bredte af især mindre kendte kunstnere og færre gigastjerner. De færre kæmpenavne i toppen af plakaten er for nogle fast tradition at beklage sig over, men for dig, der læser Passive/Aggressive, er det måske noget af det, der gør Roskilde Festival spændende.