Passive/Aggressive

Mayhem – Alt er som før (interview)

Feature December 3 2017

22859943_10155838567564872_3794796989649498353_o

Af Emil Grarup

Mayhem, en hjørnesten i den københavnske undergrund og et spillested med ét efterhånden veletableret internationalt renommé, er otte år efter sin grundlæggelse blevet overtaget af en ny flok ildsjæle. Johannes Lund, Maria Bertel, Tobias Kirstein og Sune TB Nielsen, som etablerede Mayhem i 2009, har valgt at give teten videre til tre, der hver især er særdeles aktive på den københavnske scene: Martin Schacke fra noiseselskabet Moral Defeat og musiker i bl.a. Body Stress, Haraam og som Schacke, der udkommer på Ectotherm; Jesper Bagger Hviid, producer og musiker, som driver pladeselskabet It Was Gnarled og som har udgivet musik med bl.a. Broder, Blot & Bod, Tropisk Klima m.fl og sidst, men ikke mindst, Bjarke Rasmussen, som udover projektet Grøn er ansvarlig for det eksperimenterende pladeselskab Infinite Waves. Vi har valgt i anledning af overtagelsen at bringe et interview med de tre nye forpagtere.
Læs resten

Call Super – Vilkårligt knopskydende melodier til varme sommerdage

Kritik November 30 2017

call-super-2609171

Anmeldelse af Call Super: “Arpo” (Houndstooth, 2017) – af Emil Grarup.

Den 10. november i år udkom Joe Seatons andet album under hans primære alias, Call Super. Seaton, som også har produceret under navnene Elmo Crumb og Ondo Fudd, er baseret i London og er tæt affilieret med pladeselskabet Houndstooth, der fungerer i forlængelse af den anerkendte London-klub Fabric. På Houndstooth har han også, udover en række singler, udgivet sit første album “Suzi Ecto” (2014). Det nye album har fået navnet “Arpo” og er eftersigende opkaldt efter Harpo Marx, den stille, harpespillende bror i Marx Brothers.
Læs resten

Rabit – Et unikum i musikalsk grænseoverskridelse

Kritik November 28 2017

Rabit

Rabit “Les Fleurs Du Mal” (Halcyon Veil, 2017) – anmeldelse af Alexander Julin

Texanske Eric Burton, bedre kendt under sit alias Rabit, har på mange måder været en hovedaktør inden for det, man med en lidt gennemtærsket term kan kalde kluborienteret eksperimentalmusik. Sammen med adskillige producere, der bl.a. har udgivet på Halcyon Veil, PAN, NON, Janus, Quantum Natives og Tri-Angle, har Burton med sine udgivelser redefineret eller måske snarere dekonstruere, hvad der alment forstås ved klubmusik, og opløse de æstetiske grænser, der traditionelt har omkranset klubmusikken.

Jeg vil ikke plædere for, at vi musikhistorisk nu står over for et kvantespring, hvad angår en ny forståelse af såkaldt “klub-orienteret musik”. Denne undersøgelse og eventuelle ødelæggelse af grænser er sket processuelt takket være adskillige artister gennem musikhistorien. Alligevel er der dog ingen tvivl for mig om, at der i de senere år har været et væld af kunstnere, der har etableret en friere forståelse af, hvad der ofte forbindes med “klubmusik” i en bred forstand. Det skyldes at mange af artisterne – heriblandt Rabit og flere af kunstnerne på hans label, Halcyon Veil – har bidraget med nye perspektiver på og indgangsvinkler til at skabe musik. Deres udgivelser har haft en helt primal nerve, man oftest kun finder i musik, der netop har givet afkald på at være fortænkt. Musik, der har indeholdt en ambivalent energi som sin grundkerne, der simultant har lydt sensuelt og dragende, lige så vel som den har virket voldelig og ødelæggende. Andre eksempler kunne være Elysia Cramptons “Demon City (Break World Records) eller Chino Amobis “Paradisio” (NON); værker, som Rabit selv medvirker på og har foreslået , at nærværende album skal ses i forlængelse af. Det er desuden plader, der også har sat spørgsmålstegn ved seksuel og racemæssig diskrimination. Læs resten

Minais B – Teknologisk og velplejet menneskelighed

Kritik November 27 2017 37570691211_ea9c157625_h

Minais B “Deep Care” (Anyines, 2017) – anmeldelse af Emil Néné Rasmussen

Minais B alias Villads Klint udgav i september albummet ”Deep Care”. For nogle vækker navnet måske mest af alt associationer til den nye gruppe Khalil, men han har tidligere udgivet to bånd som Minais B på Blodrøde Floder samt en EP på Petrola 80.

At kalde “Deep Care” et album er imidlertid ikke helt præcist. De 12 numre er udkommet som en download-kode indeni en lille beholder af fugtighedscreme, og det er ikke så underligt. Som den første udgivelse på det nye københavnske label Anyines får det næsten karakterer af et manifest: Følelsen af merværdi i produktet, brugsværdien og anvendeligheden i et stykke såkaldt kultur. Et stykke teknologi, i dette tilfælde internettet, hæver sig hoverende over den gamle fysiske udgivelsestradition ved at vende tilbage som et sekundært tillæg til et fugtgivende kropsplejeprodukt. Teknologien og den personlige pleje sammensmeltet i ét hele. Personligt har jeg endnu ikke prøvet cremen, så jeg skal ikke kunne sige, om den lever op til de løsslupne strømninger i musikken. Læs resten

Rainforest Spiritual Enslavement – Ekkoer fra junglens dyb

Feature November 25 2017

news-15-01-prurient

Af Emil Grarup og Morten Østergaard Rasmussen

Naturens besnærende uigennemskuelighed

Den britiske filosof Timothy Morton beskæftiger sig i sin bog “Dark Ecology” fra 2016 indgående med begrebet ‘mørk økologi’, et begreb, han selv har udviklet i et tidligere værk. ‘Mørk økologi’ kan lettest forstås som et modparadigme til, hvad han kalder ‘agrilogistikken’. Agrilogistikken er en ældgammel naturkonception, der insisterer på naturen som noget, mennesket kan og bør tilegne sig, som noget, dét kan herske over. Denne indstilling til naturen kræver nødvendigvis, at naturen også bliver set som grundlæggende gennemskuelig og som dermed kan indrettes efter logiske, kontrollerbare systemer. Mortons idé om ‘mørk økologi’ gestalter naturen som det stik modsatte: Som umulig at forudse, kontrollere og skabe overblik over. Ifølge Morton kan man ikke tale om “Natur” med stort begyndelsesbogstav, da det er umuligt for mennesket at skrive en distance frem mellem mennesket og naturen. Vi er lige så vel en del af naturen som ethvert andet objekt, hvilket placerer os i, hvad Morton meget rammende kalder “the mesh”. Begrebet ‘the mesh’ bruges til at betegne eller beskrive det, at vi som levende væsener grundlæggende er filtret ind i et komplekst væv af levende og døde organismer, som i sin essens er umuligt at at gennemskue. Et vilkår som Morton betegner som naturens ‘weirdness’.

At naturen er uigennemskuelig, er en pointe, vi vil bruge som en åbning videre til Dominick Fernows dark ambient-projekt Rainforest Spiritual Enslavement. Den uigennemskuelighed og medfølgende uncannyness, Morton beskæftiger sig med, vil vi nemlig mene klinger som en grundtone igennem alle Fernows udgivelser som Rainforest Spiritual Enslavement. På de mange udgivelser etableres der en form for mytekatalog eller kreds, som approprierer elementer fra især en række forestillinger fra bl.a. oceanisk og polynesisk mytologi, men dog også indeholder referencer til stamme- og junglekultur i Mellem- og Sydamerika.

Østaten Papua Ny Guinea, som ligger syd for Indonesien i Det Indiske Ocean, har en speciel betydning for projektet: udover at blive refereret til utallige gange, danner den nemlig også rammen for den tilblivelseshistorie, der florerer omkring projektets oprindelse. Bl.a. lyder det i pladeselskabet Blackest Ever Blacks beskrivelse af deres remasterering af “Black Magic Cannot Cross Water” (2012), at optagelserne er: “Sourced from a box of cassettes found at a market in Port Moresby, and thought to be recorded some time in the 1980s by a group of Christian missionaries shortly prior to their still unexplained disappearance”. De, som har forsøgt at finde kilden til musikken, er altså forsvundet sporløst i den papuanske jungle, et af de mindst udforskede områder i verden kulturelt og geografisk set og ét af de få steder, hvor man antager at der stadig findes stammer, som endnu ikke har været i kontakt med den vestlig civilisation. Læs resten

Knud Viktor – Naturmusik mellem hvilende skrøbelighed og alarmerende aggression

Kritik November 24 2017 8b499b184348eba78e1a2f3a25ed59a0

Knud Viktor “Ambiances” og “Images” (Institut for Dansk Lydarkæologi, 2017) – anmeldelse af Nils Bloch-Sørensen

Som en anden Zarathustra sad han på sit bjerg. Han optog de lyde, der var omkring ham, også de lyde det blotte øre ikke kunne nå. Sådan sad han og åbenbarede en verden for os, der skulle lytte. Sådan sad han på sit bjerg, den Povl Kjøller-lignende eremit Knud Viktor, og borede sig ind i den verden, der var tættest på ham – så langt ind i det velkendte, at nye verdener åbenbaredes. Isoleret. I færd med et endeløst arbejde. Som en modernistisk parafrase på så mange mytiske figurer, der har søgt op i bjergene for at finde klarhed.

Knud Viktor blev født i 1924 og døde i en færdselsulykke i 2013. Påkørt af en bil i København, hvor han siden 2010 havde boet efter en halv menneskealder i Provence. Han var egentligt uddannet kunstmaler fra det Det Kongelige Danske Kunstakademi, og det var maleriet, der i starten af 60’erne drev ham til Lubéron-dalen. Som inkarneret Van Gogh-fan ville han ned og se det lys, der flød overalt i forbilledets værker. Men der, midt i det varme sydfranske lys, begyndte han at lytte. At forstå hvordan lyd påvirker alting, optages af alle væsner. Han oplevede, hvordan sanser overlapper, og begav sig ud på et synæstetisk eventyr der skulle holde ham beskæftiget resten af livet. I huset på bjergsiden begyndte han at lave sine lydmalerier, komplekse kompositioner bestående af realoptagelser, indfanget med hjemmebyggede mikrofoner og periodens primitive bærbare båndoptagere. Han optog lyden af cikaderne, der ændrede sig med lysets bevægelser. Han optog humlebierne, når stødte mod vinduets rude. Han optog termitterne, som de gnavede sig gennem skabet i hans værksted. Han optog det oversete liv i naturen, vi kun kan høre, når vi virkelig lytter efter. Bjergenes ekko, Duranceflodens strømninger, årstidernes skiftende lydlandskaber. Viktors kompositioner står i klar gæld til den franske Musique Concrète-tradition, men er langt fra så fragmenterede og syntetiske. Han var inde og røre ved de organiske ur-lyde – langt fra modernismens bittersøde fascination af det industrielle.

Hvor Viktor til stadighed er tilnærmelsesvis ukendt herhjemme, opnåede han i Frankrig en hvis grad af anerkendelse for sine eksperimenter med feltoptagelser og sin akustiske økologi. Det bliver der forhåbentligt ændret på nu. Læs resten

Dedekind Cut – Ruly ambiance (live report)

English November 22 2017 IMG_20171108_182305_986

Review by Ivna Franic, Dedekind Cut @ Mayhem, 8.11.2017.

With one of 2016’s finest albums, an excellent recent EP, two great mixtapes and a record deal with Kranky under his belt, Dedekind Cut was easily one of the most significant names to have played in Copenhagen this concert season.

A packed venue on a regular weekday testified to that, the fixed up Mayhem also proving to be a near-perfect setting for Dedekind Cut’s absorbing ritual.

Red candles and the lack of reflector lights set the mood for an intimate evening not quite as ominous as it might have appeared at first, yet not necessarily gentle either. Dedekind Cut, real name Fred Warmsley, starts the set off with a wash of ambiance that doesn’t lead to a potentially expected outburst of noise. Instead, more abrasive parts appear as razor sharp cuts through the ambient (as well as the literal, fog machine generated) haze. Læs resten