Af Simon Tornby

Luboš Fišer (1935, Prag – 1999, Prag) var en særdeles aktiv komponist, både ift. kammermusik og kompositioner til teater, tv og film. Desværre er der ikke mange af hans (mindst) 140 soundtracks, der hverken er blevet udgivet eller genudgivet, så det er, indtil videre, ikke så nemt at dykke ned i Fišers store produktion af filmmusik.

Dog er der enkelte af hans stemningsmættede og fantasifulde soundtracks, der er dukket op i de seneste år. Heriblandt et af mine favorit-soundtracks, nemlig musikken til Jaromil Jireš’ tabufyldte og mareridtsagtige eventyrfilm “Valerie and her Week of Wonders”. Fišers musik understreger perfekt den surreelle stemning i filmen, med cembalo, fløjter, kor, uhyggelige strygerarrangementer og børnerecitationer. Læs resten

My Beautiful Decay 1973 “Bloom” (Cosmopol Music Group, 2019) – anmeldelse af Nils Bloch-Sørensen Komponist og billedkunstner Carsten Bo Eriksen har siden starten af 90’erne markeret sig i forskellige hjørner af dansk kulturliv. Han er grundlægger af ensemblet Nordlys og har gjort sig bemærket med alt fra art rock i bandet Melonheads til elektroakustisk kompositionsmusik foruden at arrangere festivaler, producere for andre artister og bestride administrative poster. ...

Stormhat “Mind Matter” (Sensorisk Verden, 2019) – anmeldelse af Jacob Eriksen Nils:Skal du ikke skrive en P/A anmeldelse af noget larmende elektronisk musik? Udgivet på Sensorisk Verden. Når Nils skriver til mig, er det altid i et lidt for kækt toneleje. Men jeg ved også, at han kun har de bedste intentioner. Derfor tilpasser jeg mig hans skrivestil. Hvilket jeg heller ikke har noget imod. Jacob:jo da!det lyder lige ...

By Mandus Ridefelt When Charli XCX released “Charli” in September 2019, it was her third full-length album and her first after the 2016-17 mixtapes, “Vroom Vroom”, “Number 1 Angel” and “Pop 2″, that had defined her as an artist”. Particularly, the ingeniously titled “Pop 2”, which established Charli XCX as a central figure to what commonly was referred to as the “future of pop”. “Pop ...

Flawless Victory “Sometimes” (self-released, 2019) – Interview by Cameron Pagett It’s been nearly three years since the Copenhagen-based band Flawless Victory took up instruments and started performing. In that time they have in many ways become everybody’s favorite band that never made recordings or released anything. Consisting of lead singer Jonathan Holst Bruus, synth-master Christopher Jørgensen, bass guitarist Magnus Holger Hjortlund and electric guitar-wizard Gustav Frich they ...

“Teguh Permana & Yngel” (Resonans Recordings, 2019) – Anmeldelse af Morten Østergaard Rasmussen I 2018 mødte den københavnske guitarduo Yngel, dengang og nu bestående af Taus Bregnhøj-Olesen og Emil Palme, den indonesisk-sundanesiske musiker Teguh Permana i en lejlighed i Bandung, Indonesien. Resultatet af dette møde blev fire improvisationsstykker, der i juli i år blev udgivet som den selvbetitlede LP “Teguh Permana & Yngel” på Asger og William Kudahls Resonans Recordings. ...

Af Simon Tornby

Brødrene Guido og Maurizio De Angelis har et stort og broget katalog af filmmusik, kitschet pop og orkestermusik bag sig.

Jeg tror, de fleste – inklusive mig selv – først stiftede bekendtskab med De Angelis-brødrene igennem en eller flere af de mange Bud Spencer-film fra 70’erne og 80’erne, som de lavede musik til. Men efter jeg begyndte at lytte mere fokuseret til filmmusik, så var det helt klart soundtracket til Sergio Martinos proto-slasher film “Torso” fra ’73 der gjorde mig interesseret i dem.

Guido og Maurizio De Angelis startede karrieren i begyndelsen af 60’erne som arrangører og studiemusikere for bl.a. Ennio Morricone, Riz Ortolani og Armando Trovajoli, og begyndte først i 70’erne at skrive deres egne soundtracks.

Den meget produktive italienske filmbranche i 70’erne var perfekt for De Angelis-brødrene, der på deres travleste år i 1976 nåede at lave musik til i alt 21 film(!) Deres gennembrud kom med musikken til Bud Spencer-filmen “Watch Out, We’re Mad” fra 1974, og de indtog de italienske hitlister – tilsyneladende i en så stor grad, at de blev nødt til at udgive under forskellige pseudonymer og bandnavne for ikke at overmætte markedet. Bandnavnene gav lige så lidt mening som deres engelske tekster fx. Dilly Dilly, Royal Jelly, Canary Jones, Donald & Olimpio, Willy Fog, Kangaroo Team og deres mest kendte alias Oliver Onions, som de er kendt under i dag.

Udover “Torso” bør også musikken til Poliziotteschi-filmene “Street Law”, “High Crime”, “Violent Rome” og “The Big Racket” fremhæves. Læs resten

By Simon Christensen The two Copenhagen-based Polish jazz/impro-players Kamil Piotrowicz and Szymon Gąsiorek present the first edition of the international Idealistic Festival, which take place in two parts in Copenhagen and Warsaw respectively next week. The festival focus is cross-cultural exchange of independent artists and labels from the new generation of freethinking musicians and could be viewed along the lines of similar initiatives like Multiversal ...

Sote. Photo by Arash Bolouri. Interview by Sandra S. Borch “I get up early in the morning around 5:30 am, I go for a walk in nature, do some sound programming for a short while, take my son to preschool, and then I go to my office to work on my compositions,” Ata Ebtekar says. It sounds like a standard everyday but the results of those ...