David Berman er død, og det er en stor sorg. Verden har mistet en poesisanger i ordets bedste forstand. Sammensat. Som menneske og kunstner. Uadskillelig. Den frigjorte energi kommer fra et vildt sted. ”The wild kindness,” siger jeg højt, fordi jeg skrev vildt … og kører videre. Jeg oplever det som kilden, hvorfra sangene, som små rum, formes. Jeg må uddybe. Den vilde venlighed. Det kommer. Små rum at opholde sig i i en stor verden på godt og ondt. Rummene er vigtige, og de er gaverne. Det er derfor, vi græder, når han er død.
Passive/Aggressive er på sommerferie rundt omkring i Nord- og Centraleuropa. Vi vender tilbage med nyt indhold midt i august.
Har du forslag til anmeldelser, printudgivelser eller musikudgivelser til lydarkivet Sounds, så send dem til os på info@passiveaggressive.dk.
Hvis du ønsker at bidrage med tekst til Passive/Aggressive i løbet af efteråret, så send en mail til redaktionen på info@passiveaggressive.dk med et par ord om dig selv.
I juni tog William Kudahl til Skotland for at deltage i workshoppen murmuration om field recordings ledet af Chris Watson og Jez Riley French. Vi bringer her hans dagbogsoptegnelser om turen samt en række af de optagelser, han foretog i det skotske højland. Læs resten
Blog July 1 2019Texanske Pile rocker ud nær konserves.
Af Adam Thorsmark
Hver gang et kvartal er ovre, samler jeg – med afsæt i ét eneste kriterium: min egen smag – en nævefuld af de nye sange fra ind- og udland (samt en perle fra arkiverne), som har klistret sig allermest genstridigt fast i min hjernebark i løbet af de foregående tre måneder. Du får en blanding af oversete og mere kendte sange, men den røde tråd er simpel: uforbeholden kærlighed til det, der er tordnet mest effektfuldt gennem alle parader hos mig. Hvis man tegnede en graf over andet kvartal i 2019, ville det her være toppunkterne på kurven:
From a landscape in bright, vibrant colours, animal shapes emerge, almost unrecognizable, caught in motion in twisted stances, their colours just as lively as those of the lands that have given birth to them. Between 1944 and 1946, Danish artist Asger Jorn painted “Animaux Animé” – meaning both “animated animals” and “lively animals”. The painting is set in raw and bold brush strokes, mirroring the immediate, innocent vitality of animals. Animaux Animé have taken their name from the picture, and it fits well.
A live concert by Animaux Animé is a captivating experience. Playing what they call “dødsdisko” (death disco), their concerts are wild, primordial and quite refreshing. The group is not occupied with virtuosity or technical prowess. While I had a chat with the band, guitarist Frederik Prinesse Hansen told me that he is making mistakes all the time when playing live. But it doesn’t matter: The immediate impact of the performance is the focal point of Animaux Animé.
