Af Mikkel A. Kongstad

Tomaga er fløjet for langt under radaren. På trods af to albumudgivelser og nu én EP er der stadigvæk ikke nok kærlighed derude til den engelske duo bestående af Tom Relleen og Valentina Magaletti (The Oscillations, Raime, Vanishing Twin m.fl.). Forhåbentlig hjælper denne EP duoen lidt længere frem i spotlightet.

“Greetings from the Bitter End” består af fire numre, to originale kompositioner og to genfortolkninger af numre fra Cavern of Anti-Matter og $hit & $hine. Det musikalske udtryk kan bedst opsummeres som en art mørk og ritualistisk psych/free-jazz/kraut, der synes at at eksistere et sted mellem Silver Apples, The Heliocentrics, Stereolab og noget så u-2017-agtigt som trip-hop. Læs resten

Af Alexander Julin

Pladeselskabet Resonans er drevet af de to brødre Asger og William Kudahl. Siden 2014 har de udgivet en række vinyler med feltoptagelser, drone, ambient samt til og med breve. Mens Resonans ikke blot er forbeholdt udgivelser af eget materiale, har labelet indtil nu dog hovedsageligt udgivet de to brødres samarbejde og solomateriale, der spænder over feltoptagelser fra Hirsholm og Samsø til Maniitsoq (“Postkort fra Hirsholm”, “Island Shapes I – IV”, “Optegnelser fra Maniitsoq”), minimalistiske kompositioner for elektrisk guitar (“Water Music”) til senest let svævende ambient på første del af et lettere utraditionelt format: album-føljeton-projektet “Tilnærmelser”.

I 2017 varsler Resonans imidlertid også indtil videre to nye udgivelser fra henholdsvis Tobias Sejersdahl og gruppen She Dives (fuld åbenhed: P/A-redaktør Nils Bloch er en del af bandet). Mens She Dives’ album “Nebula” ifølge brødrene er “en musikalsk undersøgelse af begrebet forfald”, byder “Mellie”, det kommende debutalbum fra Tobias Sejersdahl, på ambiente lydlanskaber spillet på modular-synth og klarinet.

Vi har i den anledning bedt Resonans om at bidrage med et mixtape, der tæller både nyere og endnu uudgivet musik på selskabet, samt musik fra arkiverne og nogle af de inspirationskilder, der ligger til grund for selskabets profil. Læs resten

Af Mathias Ruthner

Den tyske violinist Christoph Berg pladedebuterede i 2009, men ”Conversations” er blot hans andet album i eget navn. Under kunstnernavnet Field Rotation har han excelleret ud i det elektronisk-akustiske med en blanding af håndspillede instrumenter og field recordings. Det var således først i 2012, at Christoph Berg i eget navn debuterede med ”Paraphrases”, hvor han bevægede sig i retning af en mere organisk lyd.

”Conversations” er Bergs første udgivelse på tyske Sonic Pieces, som efterhånden har specialiseret sig i at udgive skrøbelige kammerkompositioner med et absurd højt bundniveau. Læs resten

Passive/Aggressive udgiver i denne uge et tidsskrift, der er en samling af tekster skrevet, udformet og illustreret af musikere/kunstnere selv. En refleksion over musikkens betydning i 2017, hvor hverken længde, format eller indhold er blevet dikteret af en redaktion – den slags beslutninger har ligget i hænderne på den enkelte forfatter.

Tekster og illustrationer af Tom Blancarte, Emil Elg, Greta Eacott, Anders Hjernø, Holger Hartvig, Louise Dam Eckardt Jensen, Kim Kristensen, Jomi Massage, Ursula Nistrup, Jenny Gräf Sheppard og Peter Voss-Knude. Forsideillustrationer og opsætning er lavet af Mathias Skafte Andersen. Læs resten

Af Alexander Julin

Den italienske technoproducer Sciahri har både udgivet på Illian Tape og Black Opal, søster-labelet til det prominente label Opal Tapes. Begge selskaber præsenterer eksperimenterende og ofte dunkel – hvis ikke decideret dystopisk – elektronisk musik inden for et bredt musikalsk genrespektrum (bl.a. Patricia, Basic House og Cremation Lilly). Sciahri hører til i den mere klubbede ende af selskabernes diskografi, og efter en trilogi på sit eget label, Sublunar Records, er Sciahri nu tilbage hos Black Opal med EP’en “Quiet Witness”.

Sciahris egne produktioner er ofte monoton og nærmest tranceskabende techno, der uden de store udsving får lov til at fortsætte i et fast tempo. Det kræver derfor også af lytteren, at man er indstillet på at overgive sig til den repetitive og monotone malstrøm af beats og dunkel melodiøsitet, før man kan give sig hen til hans numre. Læs resten

G.V.A ”Ecocidal” (selvudgivet, 2017) – anmeldelse af Nils Bloch-Sørensen

For et par måneder siden modtog vi et mixtape fra en vis Gaucho von Als, der under navnet G.V.A havde udgivet mixtapet ”Ecocidal”. Hvorvidt der er tale om et nyt dæknavn for et af undergrundens usual suspects eller om en sydamerikansk/sønderjysk cowboy, er uvist, men da jeg et par uger senere satte mig ned for at skrive om dette mixtape, kunne jeg i hvert fald konstatere, at musikken var blevet taget ned igen. Jeg forhørte mig hos von Als om musikkens tilstand og fik svaret: “Musikken har slået sig selv ihjel og findes ikke længere.” Efter at jeg havde kondoleret, blev svaret dog modereret med beskeden om, at en ny version ville blive lagt op senere.

D. 14. maj fik jeg således endelig fornøjelsen af at kunne dykke ned i mixtapets univers af glitchede beats, rastløse digitale gejserudbrud og bitcrushede synthflader, der visse steder ikke er ulig den digitalt forvredne new age, som Fred Warmsleys Dedekind Cut-projekt (særligt debutalbummet $uccessor fra 2016) er garant for. Hos G.V.A er der dog gennemgående et højere tempo og en mere aggressiv fremdrift. Læs resten

Det Glemte Guld – en serie af Mikkel Kongstad

Denne uges indlæg i serien om “Det Glemte Guld” kigger nærmere på franske Wally Badarous spraglede, elektro-caribiske debutalbum “Echoes”, der oprindeligt udkom i 1984, og som senest har været forsøgt reaktualiseret via Music On Vinyls genoptryk i 2016.

Og hvorfor så netop nu? Det er trods alt ikke bare fordi nærværende signatur er blevet ramt af sommervarmen, men i højere grad fordi “Echoes” virker nærmest mere aktuel nu, end da det udkom for snart 30 år siden. “Echoes” er gennemsyret af en signaturlyd af dansevenlige grooves, skæve electro-ritualismer, new-age flirterier og twistede synths blandet med caribiske og afro-vibes, der synes at gå igen i mange af de senere års elektro-udgivelser fra navne som Sorcerer, Jex Opolis, Roskilde Festival-aktuelle Fatima Yamaha og retro-futurister som Todd Terje og Nu Guinea. På samme måde flugter albummets xenomaniske og genrenedsmeltende lyd med den æstetik, der dyrkes på tværs af labels som eksempelvis Music From Memory, Growing Bin Records, RVNG Intl. og sågar det Londonbaserede 22a, hvis futuristiske eksperimenter i grænselandet mellem jazz og house, synes at være i naturlig forlængelse af dele af Badarous lyd på “Echoes”. Læs resten