Passive/Aggressive

Beach House – Hårde hvidevarer og tyste bangers

April 11 2012

Af Pernille Jensen – dette indlæg er en del af Favorite People, en åben klub for gæsteskribenter, der har ordet frit til at udøse sin viden og kærlighed til musik, det være sig i form af debat, forkyndelse, ekstase et cetera.

Jeg har en ven, der sammenligner lyden af Beach House med en tørretumbler. I overført betydning, forstås. Alligevel lyder det som en sviner. Men jeg synes, det er smukt. For der er få bands, der fra allerførste albumfærd i så høj grad har haft sin lyd på plads som netop Beach House. Nok er den blevet både større, pænere og dyrere i drift siden den første plade udkom i 2006, men alligevel er det stadig umiskendeligt Beach House. Hvilket fører os tilbage til de hårde hvidevarer. For selv om det formentlig er de færreste, der selv har prøvet at blive tumblet tørre i sådan et aggregat – jeg har ikke en selv – kan jeg godt li’ idéen om sangskitser, tekstbider og små melodier der bliver slynget sammen i en maskine fuld af varme og turbulens og kommer ud igen lidt senere som sprøde, færdige sange svøbt i den egenartede lyd, der er så fandens Beach House.

For selv om der er stor forskel på, hvordan de lød engang og hvordan de lyder på ’Bloom’ anno 2012, er sangene stadig som oftest baseret på helt enkle klaver- eller guitarfigurer, der tilsat trommer eller trommemaskine danner den repetitive dyne af lyd, som Victoria Legrands stemme hviler på. Dynen er blevet tykkere med årene, ja. Men den har alle dage været der. Som på den her tyste banger fra debutalbummet komplet med den – igen – repeterede linje “All I want you to see is that I am better”. Victoria, jeg har aldrig påstået andet. Læs resten

AFMEDHOVEDET 1 ÅR HURRA

April 6 2012

Her er der impro og free i overmål. Svendborg-kollektivet AF MED HOVEDET, nu også lidt i København og Odense, har 1 års fødselsdag og har derfor netop udsendt en kompilation med (vist nok) nærmest alle kollektivets bands og projekter udelukkende nyt materiale. Den 28. april markeres festlighederne et hemmeligt sted på Amager med snaps og øl og livemusik. Læg i særdeleshed mærke til bidragene fra Synd og Skam, DJ Dark, Bror m. Brødre og Lasse Latz. (www.afmedhovedet.dk) Læs resten

Mixtape: New Danish Sound

April 4 2012

Passive/Aggressive proudly presents a selection the best new Danish sounds of what, we consider, is the finest, most heartfelt and curious music in this rotten kingdom. The blog’s aim is to change the way people talks and especially writes about music in Denmark, and to liberate the classic view on aesthetics in music, to democratize the distribution of music, and really to offer a suitable and valuable-though-profitless alternative platform to artists, that takes other routes and go beyond the Danish media system of music. In every modern conception of music listening, everyone is able to enjoy – what could be labeled as; difficult music. So how do we, the people, make this visible and distribute it? Læs resten

Replacements “Let It Be” – Lyden af turbulente teenageår, en personlig beretning

April 2 2012

Af Alexander Julin, blogger på Eventuelt.org, dette indlæg er en del af Favorite People, hvor gæsteskribenter udøser visdom og/eller passion om musik, der gør indtryk.

Rock’n’roll don’t give a shit, you know

De kolde facts. Replacements – eller The Mats – startede tilbage i 1979 som et ud af mange stenede coverbands for at holde sig i live og undgå at falde hen i fabriksarbejde og ligegyldighed. Det blev til debutpladen, Sorry Ma’, Forgot To Take Out The Trash (1981) og ep’en Stink (1982), der begge med en vis nøjsomhed ville kunne defineres som hardcore punk. På den opfølgende plade, Hootenanny (1983), begyndte de melodiske og mere poppede elementer at spille en større rolle. I 1984 skulle Replacements både bredere og mere poppede lydsignatur munde ud i deres tredje studiealbum, mesterværket Let It Be. Læs resten

Leaves Festival in review

Blog April 1 2012

Leaves Festival rev Odense fra hinanden. Eller var det Odense, der rev Leaves fra hinanden? Festivalen blev afholdt for første gang i denne weekend på spillestedet Kansas City, bag arrangementet står en gruppe unge musikere med god smag, men festivalens styrke ligger også i, at Odense det sidste par år bare har forstret nogle interessante orkestre, der producerer sine egne ting og arbejder sammen lidt på kryds og tværs.

Fra Causa Sui/El Paraiso-drengene til de yngre orkestre som The Road To Suicide, Dorias Barraca og Syringe, samt de frie Svendborg-opkomlingene fra musikkollektivet AFMEDHOVEDET. En ven fremlagde den pointe, at de her bands ikke snakker om sig selv “som en Odense-scene”, fordi det ikke nødvendigvis har noget at gøre med Odense som et sted, men at der bare er opstået en række forskellige bands, som har haft en vilje til at gøre det selv. Det, man lærer at elske ved Leaves, er, at publikum kommer helt tæt på og har meget respekt for musikkens forskellige former (men ok, ikke respekt for så meget andet til gengæld) – en kollektiv bevægelse med en åben tilgang til musik.

Støt dette Odense-arrangement ved at give musikken et lyt og give dem opmærksomhed på Facebook, så skal de nok klare resten selv: Leaves Festival, Syringe, Scared Crow, Snaredrum, Causa Sui, The Road To Suicide, Carlis, Balloon Magic og First Flush. Billeder i prioriteret rækkefølge herunder: Læs resten