Panser Kone – At gemme små huskesedler i musikken (interview)
Af Ida Selvejer Faaborg
Frederik Skyum Carlsen har med navnet Panser Kone netop udgivet albummet “Drengene Hører Kidd Mens Jorden Går Under” på eget label Air System Play Like Air / Fantasy Forever. Med dette første egentlige fuldlængdealbum har han ønsket at arbejde med længere kompositioner, som kunne stå for sig selv. Resultatet er otte numre, der udforsker forskellige genrer fra trap til bossa nova, hvor der både bliver gjort brug digitale og akustiske elementer.
På nogle af numrene får forskellige melodier, lydbilleder og stemninger lov til at vandre i mange forskellige retninger, hvor andre af numrene er mere konstant i det lydlige udtryk og bevarer samme grundrytme. Fælles for dem alle er, at de indeholder melodier, vokaler, samples og forskellige referencer, indspillet eller inspireret af venner, som er blevet klippet op og arrangeret efterfølgende. Følgende er et interview om Frederik Skyum Carlsen arbejde med Panser Kone-pladen, der er lavet på mail i slutningen af januar.
P/A: Først og fremmest, hvem er du og hvad er din baggrund – både geografisk, men også i høj grad musikalsk?
Frederik Skyum Carlsen: “Jeg kommer fra Sindal i Nordjylland, 9870. Det er et sted, hvor man får opkaldt en pizza efter sig selv, hvis man drikker sig stiv og kører galt på en tunet scooter og dør af det. Jeg hørte meget Blink-182 og Linkin Park, da jeg var yngre. Det var nok mine idoler på en måde.”
Har du udgivet noget før? Eller haft andre musikprojekter?
“Jeg har tidligere udgivet 3 mixtapes på bånd med sange, jeg har lavet på siden 2015: “Kremling Komputer”, “Sindal / Sindala” og “Pizza Test”. “Drengene Hører Kidd” er første udgivelse på LP.”
P/A: Er LP’en produceret af dig selv? Har der været andre indover?
“Min ven Christian HR har spillet et par synthesizer-bidder og guitarsolo på to af sangene; min ven Nic (Khal Allan) rapper på “Panser Kone Du Lyver”, min ven Joakim Moesgaard (DJ Fukboi / Manadude) gav mig nogle filer med trommer fra en jam, som han lavede på sin Analog Rytm, som er blevet klippet op og brugt på nummeret ”Hoes Ass Titties”. Den sang startede egentlig med, at mine venner legede med en gameboy-sequencer, som havde et sampler-instrument, der hed “Ghetto” eller sådan noget der, som kun kunne sige: “Hoes, ass, titties, bitch” og nogle andre ting i den retning.
Derudover har jeg produceret og spillet alt på pladen selv.
Jeg har samplet den måske bedste DJ Fukboi sang, som hedder “Koreanske trap beats & sputnik Olympics” på “DJ MC Mashup Mix” og et gammelt mix fra DJ MC. Han er en YouTube-DJ fra Tolne, som er en lille by, der ligger lige ved siden af Sindal. Det sidste nummer på albummet, ”Åh Pengene”, er et cover af en Kidd sang, som jeg ikke tror er kommet ud endnu.”
P/A: Hvad er du blevet inspireret af i arbejdet med pladen? Og hvordan kommer inspirationen til udtryk i musikken?
“Det er forelskelsen, der har lagt sig. Engang imellem kan man flygte ud i sådan en ekstase af intethed og ligegyldighed over, hvordan tingene hænger sammen og nyde det i en periode. Men der er også bare mange københavner-techno koncerter, som ligner hinanden og tingene bliver ved med at gå i loop for tiden, uanset hvor man stiller skarpt. Det tænkte jeg meget på i den periode, hvor jeg indspillede albummet. Ligegyldigheden hersker bare meget i alting, og det afspejler sig selvfølgelig også i alt musik, der bliver lavet. Jeg er jo ikke bedre selv, for albummet omfavner fuldstændig den samme ligegyldighed. Det er en trap-udgivelse. Jeg tror måske bare snart, at jeg skal videre. Men jeg har kun respekt, jeg hørte meget Lil Mazda, da jeg lavede pladen.
…
Det er lige før, der er nok lommefilosofi her til en Ukendt Kunstner-sang.
…
I hvert fald: Mere kærlig musik. Mindre kold fetich-musik. Jeg synes ikke, at det er så sexet længere, og mystikken er forsvundet, fordi man har set og hørt det 1000 gange før. Der skal i hvert fald være en balance, før jeg selv synes, det er spændende.”
P/A: Kan man sige, at denne søgen mod mindre kold musik også afspejles i, at pladen i høj grad er elektronisk/digitalt konstrueret, men at der dermed også sommetider er tilsat akustiske elementer og samples?
“Jeg har tænkt meget på kontrasten mellem de akustiske og digitale lyde. Den første sang, jeg lavede til pladen, var “Dolphin Olympics”, hvor jeg optog forskellige akustiske lyde, bl.a. trommer, elbas og trompet og så efterfølgende prøvede at få dem til at lyde som en dårlig kopi af sig selv ved at programmere lydene digitalt. De fleste af numrene er lavet ud fra den tankegang eller har elementer, der prøver at stå i kontrast til hinanden akustisk og digitalt. Jeg synes især, “Hoes Ass Titties” kommer hele vejen rundt og maler et godt billede af albummets lyd.
Jeg synes ikke selv, at denne her plade er meget anderledes i stemningen end det, jeg beskrev før, fordi det er en karikatur af den lyd. Jeg synes både, den er meget kold og intim på samme tid. Men generelt kommer min musik altid til at lyde lidt MGP-agtig, så det er en lidt svær balance mellem noget legende og alvorligt i mine ører.”
P/A: Jeg fornemmer også en rastløshed i mange af sangene, eller måske nærmere, at du i sange som ’Dolphin Olympics’, ’Hoes Ass Titties’ og ’DJ MC Mashup Mix’ tør at give plads til mange forskellige rytmer og stemninger. De står i kontrast til sange som ’PK Bossa’, ’Lyddreng Tempel’ og ’Åh pengene’, som er mere konstante i det lydlige udtryk. Er det også en kontrast, du har arbejdet bevidst med?
“Det er sjovt at lege med kontrasten i kompositionen og se, hvor mange referencer man kan klemme ind i en sang. Det kommer af, at jeg plejede at lave meget korte numre eller skitser på omkring 1:30 min. Mine tidligere udgivelser har været mere mixtape-agtige, hvor jeg har samlet skitser og idéer fra en periode i et langt mix. Så meget af kompositionen bestod også i overgangene mellem de forskellige dele af sange. Det hænger nok lidt fast i min måde at arbejde med sangene på denne udgivelse. Det er tænkt som otte sange, der udforsker hver sin lyd, men som alle samme har den samme stemning.”
P/A: I forhold til at du skriver, hvordan du godt kan lide at se, hvor mange referencer, du kan klemme ind i en sang, er der så nogle betydningsfulde fænomener/musik/ting, du refererer til?
“Generelt er det bare små huskesedler til mig selv, om ting der er sket i den periode, jeg lavede pladen, som kun mig selv og mine venner kan høre. Det kan være alt fra en YouTube-video, man har set, til at stjæle små melodistykker fra sange, man har lyttet meget til i perioden. Jeg bliver tit nostalgisk, når jeg laver musik, så selvom det er et overvejende instrumentalt album, så prøver jeg at gemme små ting i sangene. Eller at lave en sang om en bestemt oplevelse eller følelse.”
P/A: I henhold til at albummet hedder “Drengene Hører Kidd Mens Jorden Går Under” og at dit afslutningstrack er et cover af en Kidd sang, hvad er dit forhold så til Kidd?
“Det kom egentlig ud fra en gammel video Hari Kishore (Hvad) lagde op på Instagram, hvor der kører noget musik i baggrunden. “Åh Pengene” er lavet ud fra det klip, men jeg var ikke sikker på, hvem der havde lavet musikken før for et par måneder siden. Da jeg fik lavet master af pladen hos Hari fortalte han mig så, at det var en Kidd sang, da han hørte “Åh Pengene”, og så kom titlen til albummet lidt efter det. Jeg synes Kidd er en vigtig figur i dansk musik. Han har helt klart haft stor indflydelse på lyden af både dansk pop og undergrundsmusik det sidste årti. Men der er mange kloner derude.
Albumtitlen er bestemt et nik med hatten, selvom det måske kan lyde som det modsatte. Var jeg født i 2002, så havde albummet sikkert heddet ”Baby Bino Gang Gang” eller sådan noget – Kidd var bare den første og største.”
Info: Panser Kone “Drengene Hører Kidd Mens Jorden Går Under” er ude nu på LP / download. Lyt til albummet i fuld længde i Sounds.
