Passive Aggressives anbefalinger til Roskilde Festival – Utraditionelle folkeviser, palæstinensisk rap og okkult metalmusik om feminin vrede
Roskilde Festival er snart over os igen, når festivalen finder sted fra den 28. juni til og med 5. juli. Selvom en ikke ubetydelig del af det samlede bookingbudget utvivlsomt er gået til hovednavne som Olivia Rodrigo, Tyla og Charli XCX, har festivalen formået at skabe et alsidigt program, der bugner af høj kvalitet med aktuelle kunstnere i mange forskellige størrelser og musikalske udtryk. I år byder programmet således på alt fra utraditionelle møder mellem metal og elektronisk musik, litterære musik-performances, spirituel jazz og meget, meget mere.
Mens Passive/Aggressives primære dækning af Roskilde Festival i år bliver med vores nye initiativ Publikumsredaktionen, har en række af vores faste skribenter og redaktion også sammensat en liste med koncerter, vi på P/A ser særligt meget frem til at opleve i år. God læsning og lytning.
– Alexander Julin Mortensen, chefredaktør
Ida Skibsted
John Cxnnor x Witch Club Satan (Fredag 4. juli kl. 23:45, Gaia)
Den norske trio Witch Club Satan udtrykker sig ekspressivt, intenst og rørende, når de gennem mørke metal-eksperimenter, vilde kostumeskift og hjemsøgende growl genopstår som hekse. I en kompromisløs inkarnation af feminin vrede, smertefuld hukommelse og emotionelle fællesskaber åbner de et råt, okkult rum båret af protest og sensitivitet. Det kan kun blive uforglemmeligt, når de forener sig med danske John Cxnnor og smelter sammen med hårdtslående doom rave og mørke industrielle technobeats.
Big Fan (Fredag d. 4. juli kl. 11:30 og 13:10, Gloria)
Barbro og Mija Milovic er nogle af de mest markante og progressive stemmer på den alternative rockscene. De arbejder begge med sammensatte og genrebrydende kompositioner, ofte centreret omkring kraftfulde vokaler, og de mødes i stemninger af sårbarhed, politisk protest, drama og inderlighed. Under dette års Roskilde mødes de i duo-projektet Big Fan, hvor de ønsker at eksperimentere med koncertformatet, og hvor improvisation og samskabelse åbner nye, uventede og radikale rum.
Martin Funder
Nine Inch Nails (Lørdag5. juli kl. 21:45 på Arena)
Der er uendeligt mange koncerter, som jeg ærgrer mig over ikke at have set på Roskilde Festival, og Nine Inch Nails’ seneste koncert i 2018 er en af dem. Derfor kan jeg igen i år glæde mig over at gå glip af de amerikanske industrial-legender, når de formentlig blæser Arena-scenen igennem med deres direkte, brutale og nærmest poppede mareridtsfræs. De to kernemedlemmer, Atticus Ross og Trent Reznor, er i de senere år blevet kendt for deres fremragende soundtracks, men bandet udkommer efter sigende snart med et nyt album.
Nala Sinephro (Fredag 4. juli kl. 13:00 på Avalon)
Nala Sinephro er en klokkeklar påmindelse om, hvor vigtig den spirituelle jazz er. Sinephros musik er som en varm rugekasse for boblende idéer – svævende og levende udforskninger mellem akustisk rytmik og æterisk syntese. Det er sigende, hvordan alle numre på hendes seneste album, Endlessness, hedder Continuum 1, 2, 3 osv., så jeg kunne forestille mig, at Sinephro og hendes band ikke er bange for at improvisere på scenen. Derfor er den belgiske musikers første danske koncert en klar anbefaling.
Alexander Julin Mortensen
Zahna Siham Benamor (Tirsdag 1. juli, 16.00 på Flokkr)
Jeg blev blæst fuldstændigt omkuld, da jeg for første gang stiftede bekendtskab med forfatter og kunstner Zahna Siham Benamor på Mayhem tidligere i år, hvor hun reciterede sin poesi med en umiskendeligt rå nerve over et dundrende og insisterende techno beat. Benamor arbejder på tværs af flere forskellige kunstneriske genrer, og på Roskilde kan man ligeledes forvente en tværæstetisk oplevelse, når hun med udgangspunkt i albummet Jeg kommer fra Ørkenen fra 2024 og nye kompositioner vil recitere sin poesi, der kredser om (fortsat) hyperaktuelle emner som antiracisme og antikolonialisme m.m.
Shabjdeed & Al Nathier (Onsdag 2. juli, 19.30 på Apollo)
Den palæstinensiske hiphop duo Shabjdeed & Al Nather udgav tilbage i 2019 albummet Sindibad El Ward, der siden da har fået status af en klassiker, og i 2024 blev de igen aktuelle med albummet Sultan. Med både fængende og originale produktioner, der trækker på udtryk fra et bredt og alsidigt genrespektre, kredser sangene om tilværelsen i Palæstina – et perspektiv og en tilværelse, det føles mere presserende end nogensinde at udbrede og cementere som en del af vores kollektive bevidsthed. Men også selvom man som lytter muligvis rammes af en sproglig barriere, skinner de stærke følelser klart igennem i Shabjdeeds rap.
Nídia & Valentina (Torsdag 3. juli, 18.30 på Gloria)
Valentina Magaletti virker i disse år allestedsværende og optræder i et utal af anerkendte konstellationer såsom Holy Tongue og Moin, hvoraf sidstnævnte også spiller på Roskilde i år. Sammen med den elektroniske producer Nídia, der for længst har markeret sig som ét af de mest interessante navne, der er kommet ud af det portugisiske label Príncipe, udgav de i 2024 albummet Estradas på det fantastiske franske label Latency. Samarbejdet virker, på trods af de to kunstneres åbenlyse stilistiske forskelligheder, fuldstændig naturligt og føles som en hyldest til rytmens universelle sprog og den kreative klubmusik.
Kristine Haffgaard
Aya (Torsdag nat 3-4. juli, 01.00 på Eos.)
Kan sårbarhed være aggressiv? Det giver Aya et intelligent bud på, foldet mesterligt ud i et hæsblæsende lydunivers af grime, leftfield og mathcore. Hvis Aya giver publikum blot et par hundrede gram på scenen af den kompromisløse energi som på det seneste album hexed!, så spår jeg, at hendes show bliver en både nervepirrende og mindeværdig koncertoplevelse.
Bela (Torsdag nat 3.-4 juli, 00.30, Gloria)
Mødet mellem growls inspireret af ekstremmetal, industriel noise, queer klubmusik og rytmer fra traditionel koreansk pungmul lyder umiddelbart en kende sært. Den sydkoreanske musiker og DJ Bela forener imidlertid alle disse elementer til en unik radikal queer cyborg-lyd, der er både overraskende og smertefuld smuk.
Lúpína (Tirsdag 1. juli, Gaia kl. 15.00)
Det er ikke uden grund at islandske Lúpína er udråbt som en ny stor skandinavisk vokalist. Lúpínas ambiente drømme-pop rammer mig lige i hjertekulen. Kombinationen af elektroniske loops, atmosfæriske synthesizer flader og en tindrende smuk vokal er ganske enkelt helt bjergtagende.
Jon Albjerg Ravnholt
Kollapse x Grava (5. juli, 20.30 på Gloria)
Den aalborgensiske støjrocktrio Kollapse lavede med sidste års ‘AR’ et album fuld af rasende afmagt og depressionsmodstand. De er gået sammen med de københavnske sludgemetallere Grava om at udforske og udfordre hinandens sange, og det opfører de lørdag aften på Gloria i et fælles show – som ulykkeligvis kommer til at stå i skyggen af sangeren Peter Clement Lunds kamp mod et andet voldsomt indre bæst, lymfekræft.
Kanaan & Ævestaden (Torsdag 3. juli, 13.00 på Eos)
Et rumskib dumper ned i bygden, og udenjordiske klange i samspil med hjemstavnens vemodige sange om moderdød og frygtelige kæmper runger mellem fjeldsiderne. De instrumentale spacerockere i Kanaan er gået sammen med vokaltrioen Ævestaden, der nyfortolker norsk folkevisetradition, og resultatet er skiftevis inderligt smukt, hylende sjovt og så umiskendeligt norsk, at tinknapperne og det lange skæg vokser frem på én af sig selv.
Thou (Fredag 4. juli, 21.00 på Gloria)
Sådan som alting ser ud lige nu, har vi så reelt brug for mere dyndtung, sydstatsamerikansk sludgemetal, der kværner mismod og doomriffs ud i en flom? Thou udmærker sig blandt de mange bands i genren ved at være kreativt grænsesøgende, om det så er i deres samarbejder med kunstnere uden for genren eller i deres sange, der på forunderlig vis bliver ved med at udvikle sig og have mere at give af.
Mathias Schønberg
Lyra Pramuk (Lørdag nat 5-6. Juli kl. 00.30 på Gloria)
En, der virkelig har hul igennem til den store kreative kilde i disse år, er den klassisk uddannede musiker, dramatiske sanger og multidisciplinære kunstner Lyra Pramuk. Ligesom Arca, der også spiller i år, har hun samarbejdet med sindssygt mange i alle mulige afskygninger af nyskabende musik, f.eks. danske Courtesy, hvor Lyra var med på Fra Eufori i en dramatisk og smuk version af Chicanes 1999-trance-klassiker “Saltwater”.
Moin (Onsdag 2. juli kl. 23.45 på Gloria)
Moin er et af de bands, der helt sikkert bliver interessant. Den britiske trio med stjerneperkussionisten Valentina Magaletti bag trommerne har på få år sendt en mængde udgivelser ud, som hver især rykker ved grænserne for rock og alt muligt andet. Den nyeste udgivelse fra maj 2025 Belly Up er mere jazzet, mens gruppen tidligere har samarbejdet med hip hop-navne som Coby Sey, rodet med hardcore punk og i det hele taget ladet sig styre af en blændende musikalsk intuition snarere end af genrer.
Wisp (Torsdag 3. juli kl. 17.15 på Gaia)
En af de største værdier ved at tage på Roskilde for mig er at opdage ny musik. Og siden jeg tjekkede det fulde program igennem, har den ganske unge rockmusiker Wisp fra Californien sat sig fast i mine høretelefoner. Hendes Smashing Pumpkins-inspirerede rocknumre i quiet-loud-quiet-opbygninger rykker. Og guitarernes melodier modulerer til mol på præcis den måde, der får én til at knække sammen i knæene, mens vokalens varme ånde hvisker én blidt i øret.
Passive/Aggressive publikumsredaktion er generøst støttet af Roskilde Kommune Musikbypulje.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at holde dig ajour med vores aktiviteter og få anbefalinger fra koncertkalenderen Live in Denmark.
