Passive/Aggressive

Philippe Hallais – Sportsdokumentarer i langstrakt forfald

Kritik June 26 2017 , af alexanderjulin PHILIPPE-HALLAIS-Photo-by-Louis-Canadas-e1493067051542

Philippe Hallais “An American Hero” (Modern Love, 2017) – anmeldelse af Alexander Julin

Philippe Hallais har i flere år udgivet eksperimenterende, støvet techno under navnet Low Jack – et projekt, hvis diversitet var tydelig på sidste års album “Lighthouse Stories” på Modern Love (Andy Stott, Demdike Stare m.fl.). Med “An American Hero” debuterer Hallais under eget navn og udvider sin musik til at omfatte et både sælsomt og dramatisk udtryk, der på alle tænkelige måder adskiller sig fra Low Jack-udgivelserne.

An American Hero” er i princippet et dybt konceptuelt album. Med udgangspunkt i sportsdokumentarer og biopics fra den amerikanske sportskanal ESPN udfolder albummet sig som en græsk tragedie. Albummet mimer ESPN-dokumentarernes narrative forløb, som de udvisker grænserne mellem det portrætterede menneske, som det reelt er (hvad end det så skal sige), og måden, hvorpå det fiktionaliseres i den narrative portrættering. Det er derfor ingen overdrivelse at hævde, at “An American Hero” er et ambitiøst projekt – men det er ikke så meget i kraft af dets tematiske udfoldelse og undersøgelse som dets stilistiske diversitet og detaljerigdom, at det gør så stort et indtryk.

Det er derimod uforudsigeligheden. Det er ved første lyt håbløst at prøve at forudse, hvad der er i vente på albummet. Det skyldes bl.a. de kompositionsmæssige variationer: Mens åbningsnummeret “Theme (Trophies)” og “Fantasy (4U)” bevæger sig i et langsommeligt tempo, hvor melodilinjer, stemmer og akustiske instrumenter strækkes ud, til de blot er et ekko af sig selv, lyder “Everything (Good)” nærmere som en beskadiget lydfil, der nægter at lade sig læse og høre, og er nærmest ikke andet end bastante hak. Diversiteten gælder også albummets stilistik, der via sin slowmotion-fetichisme giver associationer til vaporwave, mens den andre steder nærmere kammer over i en eksperimenterende noise.

Hovedårsagen til, at “An American Hero” imidlertid aldrig bliver kedelig, er, at lige meget hvilket spektre numrene arbejder indenfor, går der aldrig længe, før de udvikler sig til noget andet. Hallais virker med andre ord til at have gennemskuet, hvornår og hvor længe det er til nogen gavn at dvæle ved en melodi og lade den ånde ud. Omvendt fremstår det heller ikke rastløst, når adskillige af albummets numre synes at være i en nærmest konstant overgang til noget andet.

Trods diversiteten fremstår pladen dog enormt sammenhængende. For selvom Hallais veksler mellem en nærmest destruktiv aggressivitet og en mere enkel og dvælende melodiøsitet, lyder det i alle tilfælde som en omarbejdning af et allerede frembragt materiale. Albummets tematik er derfor ikke blot en dogmatisk forståelsesramme for, hvordan albummet som værk skal anskues, men er også at høre som en auditiv bearbejdning på samme vis som ESPN-udsendelsernes narrative fiktionalisering. Meget lidt af “An American Hero” lyder oprindeligt; det meste er en forvrængning eller en genkaldelse af et udtryk, hvis oprindelige lyd går til grunde. Hallais’ kompositioner bygger på lyden af dets kilders forsvinden, men strækker denne forsvinden ud så længe som muligt. Det mest eksplicitte eksempel er nok “Lately (Acoustic)”, hvor hoveddelen af nummeret drives frem af en langtrukken og hjemsøgende vokal.

Den generelle udstrækning af vokaler, melodier og andre instrumenter tjener dog til meget mere end blot at skabe et æstetisk udtryk af en forfalden retrospektivitet, som det også kendes fra Hype Williams og flere af Daniel Lopatins kompositioner. Lydkildernes langtrukne forsvinding bliver en eksplicitering af forfaldets positive side som noget, der ikke blot forgår og højst efterlader et mærke, men også er et fundament, hvorudfra noget nyt kan opstå. På den måde er “An American Hero” netop også et imponerende værk, da det ikke alene er en kreativ bearbejdelse og modulering af diverse lyde, men fordi der bliver skabt noget nyt med afsæt i det. Den forgængelighed, der præger udgivelsen som helhed, bliver derfor også kun interessant, fordi den peger fremad mod nye udtryksmuligheder, hvilket “An American Hero” selv bliver et eksempel på.

Info: “An American Hero” er ude nu på Modern Love.