Pleaser – “En selvmodarbejdende desperation efter befrielse” (Mixtape og Interview)

Mixtape af Pleaser. Interview af Mathias Schønberg. Foto af Christina Karlsen.
I Pleaser bringer medlemmerne hver især noget ret forskelligt til bordet. Bookere, anmeldere og fans har somme tider svært definere bandet, som også spiller så forskellige steder som K-Town Harcore Fest, Høst Møn og åbningen af Metroringen. Firkløveren af venner har, siden de udkom med en fem-minutters-demo i 2021 og et selvbetitlet album i 2023, været enige om, at det skulle være “cute, dark og sejt”, fortæller de i dette interview med Passive/Aggressive. I sidste uge udkom første single fra deres andet album, Begging Guitars, som også er en bøn om at fastholde mening, når man glimtvis finder den i sit ydre og indre kaos.
Lyt her til Pleasers single Begging Guitars, som sidste uge udkom på Part Time Records. Hele albummet udkommer i maj 2025. Nederst i artiklen kan du lytte til Pleasers mixtape til Passive/Aggressive.
P/A: Hej Pleaser, vil I ikke fortælle P/A’s læsere lidt om, hvem I er?
Pleaser: “Vi er Annie og Suo Fei på guitar og vokal, Oliver på trommer og Olle på bas. Vi er fire rigtig gode venner, der elsker at spille rockmusik sammen. Annie og Suo Fei blev i sin tid introduceret til hinanden igennem Olle og hans daværende sambo Anna, som har lavet artwork til Pleasers udgivelser. En tilfældig aften over nogle øl endte Suo Fei og Annie med at tale om, hvor fedt det kunne være at starte et band (som man jo ofte gør), og de begyndte hurtigt at mødes i Ungdomshusets øvelokaler for at lege med riffs. Et års tid senere mødte Olle og Suo Fei Oliver for første gang, da de flyttede ind i et kollektiv sammen. Der gik ikke længe før de havde tunet sig ind på hinanden og delt deres fælles begejstring for musik, så det føltes naturligt for Annie og Suo Fei at spørge Oliver, om han ville prøve at spille trommer med dem. Kort tid efter joinede Olle som bassist, fordi…det gav bare mening, og så var Pleaser et band.”
Udover Pleaser har Suo Fei et black metal band, Olle har spillet i metal- og punk bands, Annie har jammet punk i Ungdomshusets øvelokaler, og Oliver har som konservatorieuddannet trommeslager produceret og spillet en masse forskellig musik også udover punk og metal, forklarer bandet og tilføjer:
“Vi er musiknørder, og holder os åbne og legende, når vi skriver sange. Vi har aldrig haft en skåret model for hvordan vores musik skulle lyde, og har altid haft optur over hinandens input. Så pointen er, at selvom vi er fra forskellige musikverdener, er vi alligevel meget ens og har fundet et fælles musiksprog, som gør Pleaser til Pleaser.”
“vores musik skulle være “cute, dark og sejt” – Pleaser
P/A: I beskriver selv jeres musik som “lollipop chainsaw punk”, men hvad er de sjoveste beskrivelser, der er blevet givet af jeres musik andre steder?
Pleaser: “Kort tid efter vi fandt sammen, jokede vi selv med, at vores musik skulle være “cute, dark og sejt”, og definerede senere den første plade som “lollipop chainsaw punk”, fordi hvad skulle vi egentlig ellers kalde det. Vi oplever, at mange kaster et væld af sjove referencer efter os. Nogle af de sjoveste har måske været, “det lyder som hvis The Gun Club spillede black metal”, eller “det lyder som hvis et anarko-punkband havde lånt et indie rockbands gear til at spille Misfits. Der var også engang nogen, der beskrev os som “Riot grrrrl but more metal?” og “Murderer-esque psychedelic cowpunk”.
P/A: Hvad tænker I om den slags beskrivelser? Tænker I på jer selv på nye måder, når I læser dem?
Pleaser: “Vi synes selvfølgelig, at beskrivelserne er sjove. Vi ville aldrig selv kunne finde på dem. De overraskelser, vi får af at høre den slags beskrivelser, er nok lige så store, som de overraskelser, vi nogle gange har i øvelokalet. F.eks. hvis Suo Fei har et guitarriff med en forudindtagelse om, hvordan rytmen skal spilles af trommerne, spiller Oliver trommerne på en helt anden måde end den, Suo Fei beder om. Vi får aldrig helt det, vi efterspørger af hinanden musikalsk – og det er positivt, for det er sådan vores lyd opstår.
Hvis det påvirker den måde, vi tænker om os selv på, så er det nok en bekræftelse af, at man som lytter kan høre, hvor forskellige verdener vi kommer fra. Vi er glade for, at musikken ikke bliver skrevet til at passe ind i bestemte kasser eller tiltale et bestemt publikum.”
“Den skildrer en selvmodarbejdende desperation efter befrielse – at finde ud af, at det opløftende og dejlige kan stå side om side med alt det svære.” – Pleaser
P/A: Jeres næste album Begging Guitars er på trapperne. Vil I fortælle lidt om, hvad albummet og nummeret handler om?
Pleaser: “Vi følger nogle impulser, der kommer til, os når vi spiller sammen, og pladen er som resultat af dét blevet en udforskende proces, der prøver mange nye veje af. Teksterne har førhen skildret et indre dystert univers, der danner afsæt for de ting, der er på spil på Begging Guitars. Teksternes tema kan nok bedst beskrives som en selvudforskende rejse mod at transcendere det indre mørke – det er et mere åbent album, hvor søgen efter nye stier på vejen til frigørelse får plads.
Nummeret Begging Guitars handler om at give slip på længslen efter perfektionisme og fejlfrihed i forventningerne til sig selv og andre. Den skildrer en selvmodarbejdende desperation efter befrielse – at finde ud af, at det opløftende og dejlige kan stå side om side med alt det svære.”
P/A: En af linjerne i nummeret Begging Guitars er virkelig catchy og poetisk, synes jeg: “This is what it’s all about, born in a season of holding out”. Hvordan vil I beskrive den “sæson”, I er født i, og hvorfor går den ud på at “holde ud”?
Pleaser: “De fleste kender nok til dét her med at tilskrive sæsoner og årstider bestemte følelser. F.eks. minder og stemninger, både gode og dårlige, forbundet med overgangen fra vinter til forår/sommer. Den linje i sangen beskriver en følelse af, at ens liv (fra fødslen til nu) har været præget af indre og ydre kaos – deraf “at holde ud”. Det virker nærmest skæbnebestemt. Her har musikken været vej til at finde et fundament i livet, og derfor er Begging Guitars også en bøn om at beholde den mening, man har fundet.”
“Kong Frederik var gået hjem i tørvejr, inden vi skulle spille, men havde efterladt sig sin personlige toiletvogn backstage, som Suo Fei sneg sig til at skide på” – Pleaser
P/A: I har spillet ret meget live, må man sige. Og mange forskellige steder lige fra Roskilde Festival og Høst Møn til Metal Magic i Fredericia og til åbningen af Metroringen (fortæl lige lidt om den situation, tak). – Føler I jer somme tider som the odd band out, eller hvordan er det at optræde i så forskellige sammenhænge? Og er der noget, I drømmer om som liveband?
Pleaser: “Fordi vi nok ikke spiller en helt ren genreform, påvirker det også de forskellige steder vi bliver inviteret til at spille. Med dét sagt, har vi alle fire en stærk tilknytning til vores lokale punk- og metalbaserede community, hvor vi oplever kæmpe support. Men vi elsker også at komme ud til steder med et publikum, som ikke nødvendigvis kender til de undergrundsscener – Hvilket fører os til dit spørgsmål om åbningen af Metroringen, en spøjs koncertforespørgsel, der tikkede ind i vores inbox. Vi bed mærke i, at der stod beskrevet, at selveste H.K.H. Kong Frederik ville være til stede på dagen, og resten af lineuppet var meget radiovenligt. Det hele virkede bare så langt væk fra, hvad vi ellers har gjort. Så det tilbud var for sjovt til at sige nej til.
På dagen var den royale del af indvielsen desværre ovre, da vi nåede frem, og Kong Frederik var gået hjem i tørvejr, inden vi skulle spille (men havde efterladt sig sin personlige toiletvogn backstage, som Suo Fei sneg sig til at skide på – et whimsical moment i Pleasers historie). Vi blev introduceret som et lokalt Sydhavnen-band af konferencieren, og den misforståelse gav os nok lidt medvind, da vi spillede for det lokale Sydhavnspublikum, hvoraf mange sikkert var kommet for at høre Katinka eller Peter AG. Vi havde en del tekniske udfordringer og følte os helt klart som “the odd band out“, hvilket vi nok var castet til at være den dag for at ruske lidt op i det pæne arrangement. Der stod en flok helt unge piger, nok i otte-tiårsalderen, som hoppede og dansede oppe ved scenen – det var det hele værd.
Vi har ikke nogen bestemt forventning eller plan om, hvad vi vil som live-band, men vi er altid åbne for, hvad der kan opstå. Vi vil bare gerne blive ved med at spille sammen og holde fast i kerne-tilgangen til, hvorfor vi startede.”
Lyt til Pleasers mixtape til P/A her:
Trackliste:
Sin 34 – American America (8-track demo, ’81)
Snooper – Pod
Vexx – Clairvoyant
ALVILDA – Angoisse
Puffer – Suffering
GEL live 27-01-23 at The Firehouse
Black Curse – … to Babylon
Axegrinder – Never Ending Winter
Lebenden Toten – Theater of Death
Madness – Baggy Trousers
Johnny Cash, June Carter – Darlin’ Companion at San Quentin
Bruce Haack – Incantation
Alice Coltrane – Ohnedaruth
Tiger Trap – Supreme Nothing
Sleigh Bells – Comeback Kid
Blondie – Dreaming
Nico – These Days
Pleaser udkommer med hele albummet Begging Guitars i maj 2025 på Part Time Records.