SØS Gunver Ryberg – Musik som vildtvoksende sanselighed
SØS Gunver Ryberg har for længst slået sit navn fast som en uomgængelig komponist, live-performer og lydkunstner på den eksperimenterende elektroniske musikscene. Passive/Aggressive har mødt hende til et interview om at lytte aktivt, om sanselighed og om musik som en forandrende kraft i verden.
Der løber en sitrende nerve af sanselighed gennem SØS Gunver Rybergs omfattende produktion, hvor hun ofte fletter technoens pumpende urkraft sammen med poetiske og organiske teksturer. Samlet skaber det et personligt udtryk, der på en og samme tid virker både kraftfuldt og sart. Den åbne sansning og undersøgende tilgang er ikke drevet af nostalgisk længsel efter noget, der er enklere, for SØS Gunver Ryberg ser musik som en måde at adressere verdens kompleksitet. Selve det at lytte fokuseret er en måde at forandre både sig selv og sin omverden på. Det gælder både for hende selv som skabende kunstner og for den, der lytter.
Amager Fælled er et område med en både stor og særlig biodiversitet, som København bid for bid æder sig ind på. Netop derfor var Fælleden et oplagt sted til at gå videre med vores interview, som vi tidligere på foråret var startet på over mail. SØS Gunver Rybergs seneste album SPINE handler i høj grad om menneskets ikke ukomplicerede forbundethed med naturen. Andre af de seneste produktioner; det interaktive lydkunstværk Living Labyrinth og COEXISTENCE, et kompositionsværk, der forener symfoniorkesters akustiske klange med maskiner, udforsker facetter af andre, men lignende temaer. Jeg tog derfor afsted til Fælleden med en nysgerrighed efter at blive klogere på spørgsmålet: Kan musikken spille en rolle i at rette op på vores fremmedgjorte forhold til naturen?
Lytning som eksistentiel praksis
P/A: Du skrev på et tidspunkt noget på din Instagram, som jeg fandt tankevækkende: At det at lytte ikke er en passiv handling, men en vej til mere bevidsthed. Kan du uddybe?
SØS: “At lytte er en måde at være til stede i verden på. Det er en aktiv, sanselig handling, som kan forbinde os dybere med os selv, hinanden og omgivelserne. I vores virkelighed af højt tempo og konstante afbrydelser har jeg tænkt meget over, hvordan det at lytte er en form for modstand mod samfundets struktur. Det kræver ro og nærvær, og det skaber en særlig tilstedeværelse.
Når vi virkelig lytter, med opmærksomhed og åbenhed, kan det åbne vores bevidsthed. Det er som om, flere lag af virkeligheden træder frem. Jeg oplever, at lyd og musik kan ændre vores bevidsthedstilstand og få os til at mærke både os selv og verden på nye måder. Der ligger en kraft i at lytte uden at ville kontrollere. En form for nysgerrig overgivelse, hvor man lader sig påvirke. Jeg ser lytning ikke kun som en æstetisk oplevelse, men som en eksistentiel praksis. En måde at genskabe forbindelsen til vores egen krop, til naturen og til det, der er større end os selv.”
“Det handler ikke om at kontrollere, men om at være i kontakt, om at mærke resonans.” – SØS Gunver Ryberg
Lytning som eksistentiel praksis
P/A: Hvis selve det at lytte er en radikal handling, er det at skabe musik så ligeledes en bevidsthedsskabende handling? Sker der også en forandring hos dig selv, når du laver ny musik?
SØS: “Når jeg komponerer, er jeg selv i en slags lyttende tilstand, hvor jeg tuner ind på noget, der endnu ikke har form, men som er på vej. Processen kræver åbenhed og tilstedeværelse. Musikken ændrer mig, mens jeg skaber den. Det er en intens og ofte fysisk oplevelse at arbejde med lyd og energi, og mærke hvordan noget opstår ud af det ukendte. Jeg bliver påvirket af de klange og rytmer, jeg arbejder med. Det er en slags dialog med materialet, hvor jeg hele tiden må justere min opmærksomhed og følge med det, der vil frem.
At skabe musik er derfor også en måde at udforske bevidsthed på. Det handler ikke om at kontrollere, men om at være i kontakt, om at mærke resonans. Hvis der er en periode, hvor jeg ikke skaber musik, føler jeg mig mere utilpas og urolig, da jeg ikke har været i kontakt med det sted, mærket den resonans. Jeg oplever ofte, at musikken viser mig nye perspektiver eller åbner noget i mig, som jeg ikke havde ord for. At skabe musik er for mig en bevidsthedsskabende praksis. Det er et rum, hvor jeg både kan stille spørgsmål og finde nye måder at være til stede på.”
Forbindelser mellem menneske og verden
P/A: Både SPINE og værket COEXISTENCE kredser blandt andet om menneske og natur. Er den forbundethed med den fysiske verden og naturen noget, der særligt optager dig som kunstner?
SØS: “Forbundetheden med naturen er en gennemgående del af mit arbejde både som inspiration og som noget, jeg føler et ansvar over for. Værkerne udspringer af en virkelighed, hvor relationen mellem mennesket, fællesskabet og naturen er under pres. Jeg har arbejdet med dette på forskellige måder, og de to værker har meget forskellige udtryk.
SPINE undersøger, hvordan vi som mennesker er vævet ind i og ikke adskilt fra naturens kredsløb og rytmer. Det handler for mig om at skabe en sanselig erkendelse af, at vi er dybt forbundne med alt det, der omgiver os. Det er ikke en romantisk længsel tilbage til noget oprindeligt, men snarere en udforskning af hvordan vi kan være til stede i verden på nye måder.
COEXISTENCE handler mere om, hvordan vi som mennesker står midt i både indre (fremmedgørelse, angst, eksistentiel uro, tab af mening) og ydre kriser (klimakrise, sociale ubalancer, pandemier, krige), og hvordan det påvirker vores måde at eksistere i verden på. Jeg skrev værket under pandemien. Musikken er min måde at bearbejde det på, og en måde at række ud.”
P/A: Dit interaktive værk Living Labyrint er en sansemættet oplevelse. Spiller sanselighed en rolle i dit arbejde?
SØS: “Ja, sanselighed er en helt grundlæggende del af mit arbejde, både i Living Labyrinth og i mit kunstneriske virke generelt. Jeg arbejder med sanselighed på flere planer som fx. musikalsk/lydligt, kropsligt og rumligt. I Living Labyrinth ville jeg skabe en interaktiv oplevelse, man mærker og bevæger sig igennem, og hvor ens placering subtilt ændrer musikken.
Jeg har længe haft en vision om at skabe en musikalsk oplevelse i en 3D verden. Da jeg så Ida Lissners visuelle univers, føltes det som det perfekte match. Hendes universer er så organiske og enormt sanselige. Living Labyrinth blev en måde at præsentere noget af musikken fra mit album SPINE sammen med noget uudgivet i en ny interaktiv og sanselig form.”
Friktion og samklang
P/A: Æstetikken beskæftiger sig med det, vi erfarer med sanserne, i modsætning til den logiske erkendelse. Men æstetik er også knyttet til skønhed. Er parametre som skønhed og grimhed noget, du bevidst bruger i dit arbejde?
SØS: “Jeg tænker i intensitet, stoflighed, tilstedeværelse og følelsesmæssig resonans. Jeg er optaget af det ærlige, det rå og det sanseligt komplekse. Det, der føles levende. Jeg oplever æstetik som en slags sensorisk erkendelse – noget vi forstår med kroppen, nerverne, huden, hjertet, ikke nødvendigvis med hovedet. Det betyder, at skønhed og grimhed ikke er mål i sig selv for mig, men de er til stede som virkemidler og kontraster, jeg arbejder med for at skabe dybde og spænding.
Jeg arbejder bevidst med kontraster og friktion både i lyd og form. Det er i den spænding, jeg finder noget meningsfuldt. Jeg ser æstetikken som et rum, hvor vi kan opleve hele spektret af det menneskelige, det uperfekte, det kraftfulde, det urovækkende og det stille. Måske handler det i virkeligheden om at give plads til det, der ikke lader sig kategorisere entydigt som “smukt” eller “grimt”, men som taler til os gennem kroppen og sanserne.”
P/A: Coexistence blev indspillet af dirigenten Dalia Stasevska og BBC Symphony Orchestra. Er det nyt for dig at forene orkestrets akustik med den elektroniske musiks syntese? Er de to former for musik overhovedet hinandens modsætninger?
SØS: “For mig er elektronisk og symfonisk musik ikke modsætninger. De kan smelte sammen og forstærke hinanden. I mødet mellem elektroniske komponister og den klassiske musikverden hører man ofte, at det elektroniske lægger sig som et ekstra lag ovenpå orkestrets klang. Det vidste jeg, at jeg ikke ville. Jeg ville skabe en organisk helhed, hvor begge dele er lige vigtige og uløseligt forbundne og skaber en endnu større kraft i udtrykket.
Det har været en lang proces med det værk. Det hele begyndte, da Aarhus Symfoniorkester kontaktede mig i januar 2020 med et ønske om at lave en koncert omkring min musik. Jeg spillede nogle elektroniske værker live, og orkestret lavede det, de kaldte “reverse remixes”, altså fortolkninger af nogle andre af mine elektroniske kompositioner. De bestilte også et helt nyt værk, hvor jeg også skulle optræde med dem. Det blev til COEXISTENCE, som jeg i første omgang opførte live med Aarhus Symfoniorkester i 2022. Efterfølgende blev jeg kontaktet af Harrison Parrott i London, Dalia Stasevska’s manager, og det førte til, at værket blev indspillet med BBC Symphony Orchestra som en del af Dalias debutalbum.
For at have kontrol over det præcise udtryk som orkesteret skulle spille, komponerede jeg med orkestrale sample biblioteker. Allan Gravgaard Madsen skrev partituret ud fra mine audio stems. Det var vigtigt for mig at finde en orkestrator, som ikke ville fortolke, men gengive præcist, hvad jeg havde skabt. COEXISTENCE handler om sameksistens og om den klanglige sameksistens, hvor den elektroniske og akustiske verden smelter sammen til én bevægelig organisme.”
Musikken skal ikke bare høres, den skal kunne føles
P/A: En af de første gange, jeg så dig live, var til en koncert under STRØM festivalen, hvor du optrådte i Frederiksberg svømmehal. Du spillede, mens publikum svømmede. Jeg kan huske, at koncerten næsten føltes lidt fysisk farligt, med alt dit gear og kabler ved bassinet. Der er en masse råstyrke og fysisk energi, når du er på scenen. Arbejder du bevidst med at bygge den form for energi op, når du spiller live?
SØS: “Den koncert var en vild og smuk oplevelse. Kombinationen af techno, vand, høj fugtighed, folk der udfoldede sig i vandet og elektricitet var intens. Det er det, jeg elsker ved at spille live. Når det er uforudsigeligt, råt og nærværende. Musikken skal ikke bare høres, den skal kunne føles. Jeg reagerer på lyden og energien i rummet og forsøger at bygge en form for spænding op – en energi, der kan mærkes fysisk og næsten bliver overvældende. Jeg kan godt lide, når koncerter bliver et slags rituelt rum, hvor man mister kontrollen lidt – både som performer og som publikum. Den spænding, som opstår i det felt, hvor noget er lidt farligt og uforudsigeligt, er virkelig interessant for mig.”
“(…) det handler om vejen derhen og ikke om resultatet. Om at give plads til tvivlen og være i det, som føles ukomfortabelt.” – SØS Gunver Ryberg
P/A: Hvad optager dig lige nu, og hvad arbejder du med for tiden?
SØS: Der er mange projekter, men lige nu er jeg ved at lave musik til en immersiv koncert og installation i samarbejde med det kreative kollektiv Pleasure Control, som arrangerer events.
Det bliver en sanselig forening af deres kunst og min musik. Jeg er inspireret af hydrofeminisme og at undersøge det i musikken. Det kommer til at foregå d. 2. august i Roskilde på Musicon arealet i en gammel industrihal. Jeg er også meget optaget af kreative processer. At det handler om vejen derhen og ikke om resultatet. Om at give plads til tvivlen og være i det, som føles ukomfortabelt. At forblive i en undersøgelsesproces. At omfavne det uforudsete, det uperfekte, det der ikke virker. At give slip på kontrollen og lytte åbent til processen. At bruge usikkerheden og modstanden som drivkraft.”
