Passive/Aggressive

Värmland-forsamlingen af 2016 – Fra det nære til det åbne landskabsbillede

Feature October 30 2017 IMG_1875

Af Emil Grarup

I september udkom andet album fra gruppen med det elaborerede navn, Värmland-forsamlingen af 2016. Titlen er “Festival”, og albummet er en opfølger til deres selvbetitlede debutalbum fra foråret.

‘Värmland’ udgøres af en konstellation af de, i min optik, mest originale og kompromisløse musikere i Danmark lige nu: Asger Hartvig (Synd og Skam, Brynje, Watermark, MC Boli etc.), Jonathan Carstensen (First Flush, Watermark, Forgiver Forever), Mads Rubin (First Flush, Watermark, Venus m.fl. ) og Thea Thorborg, som jeg ikke ved andet om, end at hun ifølge Discogs har medvirket på Synd og Skams “Sidste Fantasi” og også har siddet ind hos Ydegirl og Bankerot. Gruppen blev dannet i anledning af en pilgrimsrejse til Mårbacka, den svenske, nyromantiske forfatterinde Selma Lagerlöfs fødegård i Östre Ämtervik, som er beliggende i Värmland-provinsen i Sverige. Hartvig, Carstensen og Rubin, som tidligere har arbejdet sammen i den semi-obskure blackmetal-/spokenword-/eksperimental-gruppe Watermark, spiller henholdsvis fløjte + keyboard, westernguitar og elektrisk guitar, mens Thorborg spiller violin.
Læs resten

Visage – Et play i ukendt territorium

Feature February 25 2017 Visage Copenhagen

Visage – Mission Statement. Tilrettelagt af redaktør Nils Bloch.

Mission Statements er en ny serie af gæsteindlæg her på Passive/Aggressive. Vi vil her overlade ordet fuldstændigt til en række uafhængige danske pladeselskaber o.l. for at give dem mulighed for at forklare, hvem de er. Målet er at give aktørerne selv plads til at reflektere over deres egen eksistens; fortælle, hvad deres visioner er, og hvilket alternativ til de store pladeselskaber o.l. de repræsenterer. Læs resten

Watermark – Studier i udflytning og blackmetal

Blog November 22 2015 watermark_m_trackliste_endelig

Af Simon Christensen

“Watermark” er en ny udgivelse af Mads Rubin Mauritzen (Venus, Bror m. Brødre, First Flush) & Jonathan Carstensen (First Flush, Forgiver Forever), der arbejder i et rum mellem new age, spoken word og blackmetal-æstetik på det fortsat overraskende label Visage, der forlænger First Flushs og Af Med Hovedets rejse mod strømmen. I en tid, hvor alt er malet i en lo-fi-monokrom stil, er Visage et tilsyneladende dyrt udseende alternativ (anti-lo-fi) med caps til 200 kroner og fascistisk marmor-beklædt arkitektur på coveret. Under overfladen er der dog stadig tale om hjemmeproducerede CD-r i mikrooplag, hvilket selvfølgelig også er eksklusivt på sin vis.

Det bemærkelsesværdige ved “Watermark” er albummets (som mange andre udgivelser fra Carstensens hånd) konsekvente stil, hvor den støjende blackmetal produktion virker som et krystallisk bagtæppe for et ellers vanligt loose trommespil, guitarer (af Mads Rubin & Jonathan Carstensen) og saxofon & recitation ved Asger Hartvig. Ét nummer på udgivelsen “Time-No Time-Timeless” stikker ud som et roligt neofolket loop med tekst. Samlet set er den musikalske henvendelse både rimeligt gruopvækkende og rituel. Læs resten

Synd og Skam – Hvirvlet rundt i forvirring og pseudo-sproglige spiraler

Feature June 2 2015 SSpiano

Af Bisse – foto: Niklas Adrian Vindelev & Gary Nored/Flickr

Nu har Informations Anna Ullman givet sin ambivalente anskuelse af Synd og Skams nye plade, ”Billeder af Mesa”, til kende og holder sig samtidig (sikkert pga. pladsmangel, deadline, andet i livet) fra at gå ind i en dybere kritik af den. Jeg er uenig i hendes tanker om albummet, og jeg synes, at pladen fortjener at blive diskuteret. Den råber på et længerevarende ophold. En opholden sig. Ikke nødvendigvis en udtrykken sig, men jeg er blevet forvirret og får lyst til at sætte ord på min forvirring.

“Billeder af Mesa” har altså forvirret mig. Det er sjældent, jeg bliver forvirret. Det virrer for mig. Forstår ikke, hvad jeg hører. Læs resten

Ildsjælens år

Feature December 22 2014 DC-3 original

Af Frederik Denning

Musikalsk adskiller 2014 sig næppe nævneværdigt fra året, der kom før det, eller året før det, når man sådan kigger på året i retrospekt. Dette 2014. Men det er måske kun tilfældet, fordi vi er blevet vant til en dansk musikscene, der i så høj grad leverer en nærmest ufattelig kvalitet og tilmed gør det kontinuerligt. Og det er ikke bare den københavnske musikscene, men den danske.

Både mennesker og medier med interesse for undergrundsmusik har vel i efterhånden et godt stykke tid betragtet opkomlinge som Posh Isolation og Escho som noget særligt. Vi kan være stolte over, at dette her sker i Danmark; det tror jeg, at man kan tillade sig at tænke, uden at det behøver være forbundet med pompøsitet eller selvfedme. Det lader mange i hvert fald til at tænke uden for landets grænser. Læs resten