Passive/Aggressive

Kassetter, mixtapes og koncerter i øveren på P1

November 16 2012

P1-programmet Klubværelset har taget pulsen på dansk musik uden om de etablerede musiksystemer (pladeselskaber, venues og medier) og har lavet denne reportage med tendens-materiale og et par rigtigt gode interviews fra Henning Young-koncerterne og Posh Isolation-kontoret. Hovedspørgsmålet er: Hvorfor udtrykker I jer på denne måde? Årsagerne er kulturelle, demokratiske og tidens belejlighed, dvs. optur, men næsten aldrig økonomiske.

Programmet er produceret af Alicia Jordonova, DR. Læs resten

Shitpiece – hovedløs hippierock med feedback og råbesang

Blog October 10 2012

Hvis man var til åbningsaften i Henning Young, Af Med Hovedets nye musikcentral/spillested/kollektiv i et nedlagt bordel på en af de mest nedslidte pletter på Amagerkortet, kunne man ved selvsyn konstatere, hvordan skabertrangen, legelysten, naiviteten, morskaben, skævheden, anarkiet, galskaben, visionerne og radikale eksperimenter bobler vildt og voldsomt hos kredsen af unge eksil-fynboer.

Et af de bands, man kunne opleve sidst på aftenen, var kaospiloterne (ikke i uddannelsesmæssig forstand, forstås) i Shitpiece, der med ungdommeligt overmod går i kødet på improvisationslysten hippierock garneret med en god dosis feedback, konfrontationslysten monotoni, buldertrommer og råbesang. Læs resten

Synd og Skam blafret ør i haikuklæder – udsender en form for debut

Blog September 12 2012

“Jeg er usikker på
her er en følelse af træt
Hud og blod
og hvad et bjerg
ud af meget lys

Trængt i omfattende frihed
Blafret ør af kjoler
Vuggende bevægelser

I din mund en utrolig
varm varme”
(fra “Bruce” 2012)

Teksten til “Bruce” indeholder typisk for dette udspil reminiscenser af haiku, knækprosa og systematisk beatpoesi, og er ligesom viklet ind i en form for kompleksitet, der må virke så straightforward, når man er skæv, i sin akavede kærlighed og varme. Det er lidt modsat den musikalsk kantethed og leg, der kendetegner det kun 1-1,5 år gamle Af Med Hovedet-musikkollektiv. Et andet udmærket nummer er “Sikken Et Rødt Lys, Du Skinner Med”, som udkom første gang på gruppens 1 års fødselsdags kompilation. “Svimmel Og Godt Tilpas” en idérig hårdtkogt sag, og “Ulvene Kommer” en mere regelret improslager, der udfoldes med en desperat togsang om brændte tunger. Produktionen er underligt vel tilrettelagt, lever op til både hi-fi og ukontrollerede gak – ligesom et ungt Thulebasen på dansk.

Læs resten

AF MED HOVEDET

September 2 2011

Få fem gratis plader på hjemmesiden afmedhovedet.dk, der er et musikkollektiv fra Svendborg/København, der stadig er i sine ynglende år, men der er en konsekvens over indspilningerne og det stilistiske udtryk af fri musik, spedalskpunk og mere. En Yoyooyoy apriori. Således er anbefalingen givet videre.

Passive/Aggressive anbefaler udgivelserne:
Bror m. brødre – Hardcore Superfree (er ikke tilgængeligt længere)
DJ Dark – Dark and miserable souls in hell(er ikke tilgængeligt længere)
DJ Lovedogfromhell – The animals are taking drugs, bitte (er ikke tilgængeligt længere)