Passive/Aggressive

Sansui – Æstetisk alsidighed på godt og ondt

Kritik October 24 2017

sansui

Sansui “3VPP” (Interzone Tapes, 2017) – anmeldelse af Alexander Julin

Danske Interzone Tapes har siden 2013 udgivet bånd med både hård og konsekvent techno såvel som mere obskure og ambient-tendenserende udgivelser. Efter at have udgivet artister såsom Selvmordsskolen, Metis og Rundhyl har labelet i den senere tid været aktuelt med udgivelser fra bl.a. Videodrones, Fallen Metropolis og senest Grøn og Sansui.

Med udgivelsen af “3VPP” debuterer den København-baserede duo Sansui (Christian Rütz og Álvaro Suárez) med sin første fysiske udgivelse efter to digitale. “3VPP” varierer mellem en tør, maskinel lyd og en mere flydende og fængende melodiøsitet, der også stemmer generelt overens med de forrige udgivelser på Interzone Tapes. Til gengæld er der også dele af udgivelsen – såsom den house-inspirerede åbning på båndets B-side, “Dual System” – der i høj grad udvider forståelsen af, hvilke aspekter af elektronisk musik Interzone Tapes er eksponent for. Læs resten