Passive/Aggressive

Blodrøde Floder – Nyt dansk båndlabel udgiver overbevisende debut

Blog March 26 2014

bf

Af Frederik Denning

Blodrøde Floder er et nyt dansk båndlabel, der netop har debuteret med deres første udgivelse: “Massernes Fremdrift” af Hvide Nætter. Duoen består af Jens Konrad og Søren, som også har startet Blodrøde Floder. Jeg har haft mulighed for at lytte til både Massernes Fremdrift og en kommende udgivelse, Sansernes Rus – “Retrospekt”, der er Jens Konrads soloprojekt.

Begge udgivelser er ekstremt imponerende bedrifter udi krydsfeltet mellem noise, ambient og field recordings. Du kender (forhåbentlig) samme stil fra andre danskere som LR, Puce Mary og Damien Dubrovnik, der alle udgives på Posh Isolation. Begge udgivelser synes relevante og føles ikke som et spin-off på førnævnte kunstnere, der efterhånden er stærkt etablerede internationale navne.

Det er fedt at opleve, at den høje kvalitet, der allerede er etableret inden for den danske eksperimenterende scene, sprede sig ud over Posh Isolation/Mayhem. At der er en tilknytning, er der dog ingen tvivl om: Båndene står allerede til salg i Posh Isolation, og releasefesten for de næste udgivelser afholdes på Mayhem. Men det er et nyt skud på stammen, og det lover rigtig godt.

Det er sparsomt med info omkring Blodrøde Floder, så jeg stillede Jens Konrad og Søren et par opklarende spørgsmål.
Læs resten

Wäldchengärten – Aarhus-veteraner udgiver bagkataloget

Blog January 27 2014

waldchengarten-2

Af Frederik Denning

Den århusianske duo Wäldchengarten, der består af brødrene Dennis og Lars Lundehave Hansen, har altid opereret lidt på egen hånd. Uden egentlig at være en del af nogen scene eller strømning har de siden 2000 været et af de fremmeste og mest produktive noise/ambient acts i Danmark.

Siden debut 10”eren “Was Kommunikation” har de udsendt en lang række udgivelser, og en del af dem er siden blevet svære at opdrive. Det bliver der i skrivende stund ændret på, da duoen er i gang med at lægge alle tidligere udgivelser op på deres nyligt oprettede Bandcamp-profil, hvor alt kan streames gratis og købes billigt.

Det er en oplagt mulighed for at dykke ned i veteranernes bagkatalog, der indeholder mange udgivelser af høj kvalitet, og spænder fra rå, eksperimenterende noise til nærmest behagelig, dronende ambient. Det er tydeligt, at Wäldchengarten er vokset gennem årene og særligt deres seneste udgivelser, som er mere krybende og mørke, er virkelig fremragende.

Lars Lundehave er desuden aktuel med albummet “Asteroid Collisions”. Læs resten

WANDA GROUP – “IT IS WHAT IT IS AT THE TIME THAT IT IS”

English Feature January 19 2014 WANDAGROUPLIVE

Af Andreas Syr

The music of Brighton based musician and artist Louis Johnstone is not easily grasped and held on to. Especially not in words. As WANDA GROUP he has released a barrage of damaged ambient music on labels such as Opal Tapes, Vlek and, most recently, NNA Tapes which has just released his latest record, the ominously titled “A Slab About Being Held Captive”. The disembodied drones, fragmented beats and hissing, crackling field recordings that Johnstone assembles into murky collages, has made people compare him to everything from Iannis Xenakis to The Caretaker, but as this interview clearly shows, WANDA GROUP is a musical entity entirely of its own making.

The new mix “A GANG NOT WORTH SHIT” that he’s created for Passive/Aggressive (which is really not so much a mix as a completely new composition) perfectly showcases the strange romance of his noisy assemblages: The harsh and melancholic edifices of found and manipulated sounds that WANDA GROUP erects are both alien and strangely familiar, like half-remembered dreams – and it is in the thousand cracks and fissures between the parts that the world and human experience seeps through and lights them in a soft, organic glow. We also asked him a couple of questions about his work, life and artistic practice, which it turned out was hard to distinguish from one another… Læs resten

Puce Mary – Københavnsk noise’ apatiske sirene udgiver debut-lp

Blog December 18 2013

Puce Mary

Af Frederik Denning

Frederikke Hoffmeier/Puce Mary har udgivet sin første solovinyl “Success” på Posh Isolation efter et år, hvor hun har spillet flere overbevisende koncerter, blandt andet på Click og LAK festival herhjemme, og i Rusland, Europa og USA med blandt andre Iceage, Pharmakon, Haxan Cloak og Lust for Youth. Og nå ja, så har hun også lige haft tid til at lave LP’en “Aska” med legendariske svenske Sewer Election. Puce Mary udgav sammen med LR i 2011 den mildest talt overbevisende plade The Closed Room, og 2013 lader til at være året, hvor hun for alvor realiserer sig som en af de mest vedkommende solokunstnere på den Københavnske scene. Mens livekoncerterne ofte er temmelig rå og larmende, er Puce Marys lyd anderledes mørk og indelukket på plade.

Langsomme, tunge droner blandes med distortet synth-sequencing, mens Frederikke apatisk messer mantraet ”You will all succeed” et sted nedenunder. “Success” manifesterer den totale fuckfinger på en underligt bidsk og underspillet måde, og den modsætningsfyldte spænding er noget, der kendetegner Puce Mary. Hendes milde udseende, der gemmer på brutalitet og musikken, der udfoldes som en form for ambient field recording fra et sted, du aldrig vil hen, gemmer på en underspillet aggressivitet.

“Success” spiller måske nok på nogle – skal vi sige esoteriske – strenge, som man udmærket kender, men det bliver gjort på en så dragende måde, at man som lytter ikke undgår at blive trukket ind og ned af pladens langsomme men sikre dekonstruering. Puce Mary etablerer sig som dansk ambients mest overbevisende sirene med endnu en plade, der langsomt kravler ind i hjernen. Læs resten

Mixtape for public transport and the autumn rain

October 7 2012

“Mixtapet som fænomen kan have mange formål. I dette har jeg forsøgt at skabe en lydside, der er velegnet til offentligt transport i byen på en dansk efterårsdag. Eller måske aften. Måske med regn. Det er en fornemmelse af uforståelige samtaler på afstand, af den akustiske resonans og rytmik i det mekaniske fartøjs aksler og motor (bussen, toget, flyet, metroen), af vejrets indvirkning i form af regndråber og vind, og af fartøjets friktion med vejene og vindmodstanden, og effekten af dæmpning af omgivelserne via regnen og forstærkningen af ambiens og rumklang. Som om der er lyde, der er helt tæt på, og andre lyde der er langt væk, og man skaber sit eget rum midt i mængden. Det her er en blanding af ambient, blackmetal, avantgarde og konkretmusik. Tracklisten sender vi først om en uge. Dyk ned og lyt frit.”

Læs resten