Passive/Aggressive

”Fuck Levesyge” – Slørede minder om det mest usandsynlige punkband fra Aarhus Nord

Feature November 27 2014 levesyge1

Hestevæddeløb, grillbaren Oasen, et sekskantet kaoshus og en aldeles bleg Mikael Simpson er blot nogle få af elementerne i historien om Levesyge: et særegent band på 00’ernes punkscene i byen, der dengang hed Århus.

Af Andreas Melchior

”Vi burde hedde Leversyge, fordi vi drikker så mange bajere, at vi bliver syge i vores lever”. Fjern r’et, og du går fra en plat og egentlig sørgelig joke til det perfekte navn til det mest rendyrkede og usandsynlige punkband fra Aarhus Nord nogensinde: Levesyge. ”I’m a living sickness,” som The Calico Wall sang i 1967, men det vidste bandmedlemmerne selvfølgelig ikke noget om dengang.

Levesyge eksisterede rundt regnet fra sensommeren 2002 til engang i 2004 og bestod af vennerne Jonas Okholm Jensen (nu vokalist i Spost) på vokal, Andreas Bonven og Rasmus ”Aben” Nielsen på guitarer, Thomas Rehling på bas (det er ham, som man kan høre på Levesyges eneste udgivelse), senere afløst af Jens Hjortshøj, samt Bjarke Paaske på trommer. Gruppen, som stort set ingen vidste eksisterede, var blandt andet antændt af feberdrømme om travbanen, det mytologiske USA og, ikke mindst, de der damer. Der var kun sjældent gevinst. Heller ikke på skrabelodderne. Læs resten

Deers – Liflig lo-fi pop med spanglish accent

Blog August 26 2014

deersdemo

Af Andreas Melchior

Deers består af to unge kvinder fra Madrid; Carlotta Cosials og Ana Garcia Perrote. Den spanske duo spiller vakkelvorne popsange på ustemte guitarer ovenpå et enkelt, primitivt trommebeat. De er tilsyneladende hverken specielt gode til at synge eller spille på deres instrumenter, eller også er de bare ligeglade. Deres debut-7” Demo (som vist nok oprindeligt blot var tænkt som netop det), er optaget på bare én eftermiddag i marts 2014.

Singlens to sange, lejrbålshymnen “Bamboo” og den lidt mere freaky “Trippy Gum”, placerer sig i hælene på imperfektionistiske bands, som The Pastels (Stephen Pastel er da også allerede erklæret fan), The Shaggs og Raincoats, parret med solrige Burger Records-vibes, men Deers er alligevel helt sit eget. Her er  tindrende guitar, charmerende amatørduetter og “uh-uh-uh’s”. Med dådyrøjne på coveret og deres ubekymrede tilgang, har Deers alle muligheder for at blive den næste store hype, på godt og ondt, men foreløbig er Demo en uventet charmerende og løfterig debut. 7″ ude nu på Lucky Number.

Steve Gunn & Mike Gangloff – Telepatiske improvisationer

Blog January 26 2014

Foto: Constance Mensh

Af Andreas Melchior. Foto: Constance Mensh

Da guitarvirtuosen Steve Gunn optrådte til CPH:DOX “Audio:Visuals” i 2012, nærmede orkanen Sandy sig hans hjemby, New York City. Den bekymrede Gunns hvirvlende fingerspil blæste hjerner omkuld, og han vandt for alvor københavnerhjerter, da han stoppede med at spille og bad nogle publikummer om at holde kaje, fordi de snakkede under et nummer. Derefter tog han ufortrødent tråden op og spillede nummeret færdigt. Nuff said.

Gunn, som oprindeligt stammer fra Philadelphia, er blandt andet kendt for at have været opvarmning for og, førhen, en del af bysbarnet Kurt Viles backingband. Sidste år udkom albummet “Time Off”, og på den baggrund gæster Gunn med band snart København. I december 2013 udkom imidlertid også “Melodies For A Savage Fix”, hvor Gunn har rottet sig sammen med Mike Gangloff (blandt kendt fra noise/drone-bandet Pelt, der havde Jack Rose som medlem). Læs resten

Sudden Death Of Stars – euforiserende ringle-rangle fra fløjlsundergrunden

Blog October 5 2013 suddenband

Af Andreas Melchior

Mange vil sikkert anskue Sudden Death Of Stars fra Rennes i Frankrig som en genoplivning af midt-60ernes psykedeliske rock: Flimrende folk-rock-guitarer, Beatles-bas, blævrende tremolo og et sivende orgel. Man bør imidlertid i mindst lige så høj grad dreje sit øre i retning af de ringlende 80’ertoner fra bands som Go-Betweens, Rain Parade og The Chills.

Man kunne klassificere Sudden Death Of Stars som en slags “neo-paisley underground”, hvor uskyldsrene beatmelodier fusioneres med amerikansk vestkystrock og powerpoppens fjedrende energi. Ovenpå er drysset et tykt lag euforiserende stjernestøv, der rystes løs af Velvet Underground’sk dunder-tam-tam og trommehvirvler, der bringer mindelser om Michael Clarke fra The Byrds’ autodidakte og elskværdigt uortodokse trommespil. Imens spilles der frisbee med klirrende tamburiner, som baldrer, idet de rammer gulvet. Musikken gennemsyres af et diskret støjende drone, som stammer mindre fra brusende fuzzguitarer, end fra de evigt summende forstærkere i baggrunden og fra flerstemmige vokalharmonier, som sukker mod himlen. Den analoge blikdåselyd på Getting up, Going Down har samme effekt, som når man rejser sig for hurtigt og det svimler for øjnene. Læs resten

The Blondi’s Salvation – en middelalderlig frelserkirke

Blog April 2 2013 4149125

Af Andreas Melchior

Alt for mange samtidige bands, der prøver kræfter med psychgenren, kører rundt i en pseudopsykedelisk fuge pløjet af Brian Jonesdown Massacre (BJM). Man kunne endda mistænke visse af disse bands for, at BJM var deres primære inspirationskilde til 60’ernes psykedeliske rock, hvilket dog ikke undskylder denne plagiering. Det er selvfølgelig spekulationer, og i sidste ende er det ikke engang vigtigt. Noget kunne dog tyde på, at der hersker en udbredt opfattelse af, at rumklang = psykedelisk. Det er hermed afkræftet.

Nuvel, en af de bevidsthedsudvidende erkendelser går ud på at bevare et åbent sind, og som udgangspunkt, er der ikke nødvendigvis noget galt i, at lade sig inspirere af Brian Jonestowns riffbaserede slacker-sike. Effekter som ekko, baglæns instrumentering, etnificerede jams og reflekterende tekster af mere eller mindre spirituel karakter, var såmænd allerede solide psych-klichéer i sidste halvdel af 1967. Det beklagelige ligger i den udvanding af den psykedeliske erfaring, som jo gik ud på at sprænge rammer og udfordre hidtidige anskuelser. Hvad der startede som et forsøg på at gengive indblik og oplevelser hinsides sindets afkroge, er således endt i pastichefyldt faksimilering. Læs resten