Passive/Aggressive

Son Ash – Poetiske fysikforsøg

Kritik October 28 2017 Son Ash pressefoto

Son Ash “Easy Listening for the Hearing Impaired” (År & Dag, 2017) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Der er noget nærmest naturvidenskabeligt over musiken på “Easy Listening for the Hearing Impaired”. Som en række fysikforsøg med analoge synthesizere, sequencere og spolebåndoptager. Målet er ikke defineret. Det her er grundforskning.

Flere af numrene er korte og afsøger en enkelt idé. Det virker nærmest som skitser, men ud af forsøgene kommer der alligevel smukke, fascinerende toner. Læs resten

Anden Enhed – Improvisationer og systematisk synthesizermusik

Blog December 7 2015 11357187_10152860026646510_19554340602583370_o

Af Simon Christensen – foto: Kristoffer Juel Poulsen

Den første udgivelse med den cirka et år gamle konstellation Anden Enhed (Michael Mørkholt & Andreas Pallisgaard) lyder slet ikke som noget nyt – til gengæld føles kompositionerne og deres spil friskt, idet albummet består af en slags improvisationer fra de første tre møder i denne duoopsætning. I baggrunden spøger inspirationskilder som blandt andre Terry Riley og Kraftwerk, særligt i kraft af deres rolle som pionerer på samme instrument og det minimalistiske udtryk.

Det bemærkelsesværdige ved Anden Enheds “Første Halvår” er, hvor alsidigt et album det faktisk er blevet til, selvom det metodiske udgangspunkt er et stramt setup med analoge synthesizere og to step-sequencere. Musikken er næsten konstant programmeret i ‘time’ og forholder sig til lydarsenalet hos forbillederne i den kosmische musik. De kompositoriske højdepunkter kommer bl.a. i “Andet Afsæt”, der har et symfonisk afsæt a la Rumrejsen 2001, og åbningsnummeret “Fortegn” med en bølgende arpeggio, der symptomatisk for dette album bevæger sig i flere lag i hvert sit tempo (dog altid i sync). Læs resten

The Remnant – tålmodigt freefolk på psych-sejlads

Blog May 10 2013 theremnant

”Heard you needed a brother / Heard you needed a friend / Heard you needed the same song / Sing it again”

Ud af den blå luft, og udgivet på blåt kassettebånd. The Remnant er en sand lille perle, og uden tvivl noget af det mest formfuldendte, den danske undergrund har spyttet ud i 2013.
Morten Hviid Melsen har tidligere spillet med Kasper Vang (Plants) og Andreas Pallisgaard (Pinkunoizo), og nu har sidstnævnte tippet om Melsens nye projekt, The Remnant. Og tippet er helt på sin plads. The Remnant navigerer tålmodigt og med stor succes gennem field recordings, ambient droner og blid hvid kassette-støj mod en række stoiske free-folkhymner som de faste fyrtårn. Læs resten