Passive/Aggressive

Goodiepal – Kontrolleret kontroltab

Blog Kritik May 20 2016 goodiepal organ

Goodiepal “EMEGO211” (14LP, Editions Mego) – Anmeldelse af Nils Bloch

Søren Kierkegaard beskriver i sin afhandling ”Om Begrebet Ironi” (1841) Sokrates som den ultimative ironiker – en helt igennem negativ karakter. Det vil sige, at Sokrates så at sige aldrig kan forstås som en tænker med et budskab, men snarere som én, der ved sit totale fravær af indhold gennem sin negerende funktion kunne udstille hykleri og indbildskhed i de mennesker og institutioner, han omgikkes.

Sådan kunne man også betragte Goodiepal. Som en sokratisk figur i dansk kulturliv. Om end han bestemt virker til at have et budskab, synes jeg, at han oftest fremstår stærkest som en slags afvisning, en negering, af det musik- og kunstmiljø, han indgår i. Mere om denne flyvske sammenligning længere nede.

Vi ved om Kristian Bjørn Vester, at han er computermusiker, producer, foredragsholder, kunstner, cykelentusiast og multiinstrumentalist, og at han har turneret og udgivet album på pladeselskaber fra hele verden. Han er/har været en del af Syg Nok og V/Vm, skrevet på Den Fri, lavet selvudgivne Demon Bags, skabt bogen “El Camino Del Hardcore”, udstillet på Statens Museum for Kunst og optrådt under en række forskellige variationer over navnet Goodiepal. Men store dele af hans kunstneriske praksis er omgærdet af historier om hans person, hans musik og dens oprindelse. Læs resten