Passive/Aggressive

Rabit – Et unikum i musikalsk grænseoverskridelse

Kritik November 28 2017

Rabit

Rabit “Les Fleurs Du Mal” (Halcyon Veil, 2017) – anmeldelse af Alexander Julin

Texanske Eric Burton, bedre kendt under sit alias Rabit, har på mange måder været en hovedaktør inden for det, man med en lidt gennemtærsket term kan kalde kluborienteret eksperimentalmusik. Sammen med adskillige producere, der bl.a. har udgivet på Halcyon Veil, PAN, NON, Janus, Quantum Natives og Tri-Angle, har Burton med sine udgivelser redefineret eller måske snarere dekonstruere, hvad der alment forstås ved klubmusik, og opløse de æstetiske grænser, der traditionelt har omkranset klubmusikken.

Jeg vil ikke plædere for, at vi musikhistorisk nu står over for et kvantespring, hvad angår en ny forståelse af såkaldt “klub-orienteret musik”. Denne undersøgelse og eventuelle ødelæggelse af grænser er sket processuelt takket være adskillige artister gennem musikhistorien. Alligevel er der dog ingen tvivl for mig om, at der i de senere år har været et væld af kunstnere, der har etableret en friere forståelse af, hvad der ofte forbindes med “klubmusik” i en bred forstand. Det skyldes at mange af artisterne – heriblandt Rabit og flere af kunstnerne på hans label, Halcyon Veil – har bidraget med nye perspektiver på og indgangsvinkler til at skabe musik. Deres udgivelser har haft en helt primal nerve, man oftest kun finder i musik, der netop har givet afkald på at være fortænkt. Musik, der har indeholdt en ambivalent energi som sin grundkerne, der simultant har lydt sensuelt og dragende, lige så vel som den har virket voldelig og ødelæggende. Andre eksempler kunne være Elysia Cramptons “Demon City (Break World Records) eller Chino Amobis “Paradisio” (NON); værker, som Rabit selv medvirker på og har foreslået , at nærværende album skal ses i forlængelse af. Det er desuden plader, der også har sat spørgsmålstegn ved seksuel og racemæssig diskrimination. Læs resten