Passive/Aggressive

Boujeloud – Desorienteringens nulstilling

Kritik August 18 2016 13569040_924060551073601_129299141015681834_o

Boujeloud ”Candy Prince” (Boujeloud 2016) – Anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Jeg ved ikke, hvad Boujeloud vil. Måske desorientere mig. Det er de i hvert fald lykkes med. Og det er nok vigtigt at blive desorienteret indimellem. Vi er så vant til at være orienteret; om hvad det nuværende trusselsbillede i Europa er, om hvad der sker med vores børn i skolen, om strategien for vores arbejdsplads de næste fem år. Vi har brug for at blive desorienteret, at blive nulstillet, ikke være bevidste om os selv og vores omverden.

Det gør Boujeloud med en sælsom blanding af no wave og freejazz med elementer af funk og afropop. Ja, det lyder farverigt og eksotisk, og det er det også. Læs resten

Årets udgivelser og koncerter 2015 (musikernes lister)

Feature December 29 2015 damiendubrovnik

Årets bedste udgivelser, koncerter m.m. ifølge Andreas Bunin Trap-Jensen, Tobias Lee, Jonas Olesen, Emil Palme, Benjamin Krarup, Nicklas Sørensen. (Damien Dubrovnik foto af Jonas Bang)

 

Andreas Bunin Trap-Jensen, Reverie & Værket

UDGIVELSER
Vorum: “Current Mouth” (Sepulchral Voice) – Den mest ekstreme og aggressive metalplade, jeg længe har hørt.
Communions: “Communions EP” (Tough Love) – Rigtig gode sange, og pladen har en rigtig lækker og blød lyd.

KONCERTER
Sjostakovitjs 10. symfoni (Cph Phil), Radiohuset – Det var en fuldstændig fantastisk koncert. Både utrolig stort, flot, mørkt, aggressivt og til tider lidt humoristisk. Uden tvivl årets koncert.

No Hope for the Kids, Ungdomshuset – En af de første plader, jeg købte, da jeg var 11-12 år gammel, var No Hope for the Kids’ klassiske debut, så det var en virkelig god og meget nostalgisk oplevelse, da de spillede en fantastisk gendannelseskoncert til Ungdomshusets 7-års-fødselsdag.

Tjaikovskijs violinkoncert (Cph Phil), Radiohuset – En stor oplevelse at få lov til at se denne koncert, og solisten spillede fuldstændig utroligt. En koncert, jeg havde set meget frem til, og jeg blev absolut ikke skuffet.

Narcosatanicos, Rockmaskinen – Narcosatanicos er uden tvivl et af de mest interessante bands fra Danmark, og det var skønt at se dem spille denne helt igennem dejlige aften på Christiania.

Swans, Chaos Descends Festival, Crispendorf Ferienland – Første gang jeg så Swans, var det i Radiohuset i København. Denne gang var det i en lille østtysk by nær Tjekkiet omgivet af bjerge, vi havde vandret i tidligere på dagen. Utrolig god og meget lang koncert.

Slægt, Loppen – Udgivelsesfest for mine gode venner i Slægts første plade, siden de blev et fuldt band. Med denne koncert viste de, at de er et virkelig godt liveband.

Lust For Youth, Ungdomshuset – Af en eller anden grund havde jeg aldrig fået hørt LFY, men da de spillede til et meget sympatisk velgørenhedsarrangement i Ungdomshuset, fik jeg set dem for første gang. Resten af weekenden havde jeg “New Boys” på hjernen.

Iceage, Flux Festival, Aarhus – Jeg havde ikke set Iceage i tusind år, så det var dejligt at se dem igen. Det var sjovt at opleve dem spille et andet sted end i hjembyen, og man kunne mærke, at de var blevet et rigtigt turnerende band. Læs resten

Året der gik – 2015 har været et fantastisk godt koncertår i København

Feature December 23 2015 peterfriismandagsklubben

Af Emil Palme (Boujeloud, Yngel)

2015 har været et fantastisk godt koncertår i København. I stedet for at nævne en masse af de fede koncerter, byen har været beriget med, vil jeg hellere nævne nogle af de steder, jeg har været, og som med deres arrangementer har fået byen til at koge af lyd næsten fra mandag til søndag.

Jazzhouse har med deres eget program og deres spændende gæste-bookere afviklet en varieret opturs-palet af alt fra avantgarde til alternativt smagende mainstream. Derudover er det værd at nævne Jazz Club Loco, der som en anden hjemløs har ”shoppet” rundt på de københavnske spillesteder med arrangementer som f.eks. den japanske ”Multiple Tap”-festival. Og når vi er ved festivaler, kunne man også nævne det tilbagevendende off-jazz-event ”Copenhagen Trashzz Festival” (Lygten Station) samt den måske lidt oversete ”Festival for nye jazzritualer” (Fredes Bastion).

Nu er det hele jo ikke bare djadzz, så lad mig også lige få nævnt en klassiker som Mayhem, der bl.a. husede et par RPT/Multiversal events over flere omgange. Man har også kunnet høre råb fra yderkanten, hvor Forbrændingen i Albertslund har lokket folk ind i B-toget til forstadssafari med godt gennemførte label-nights.

G((o))ng Tomorrow (tidligere Wundergrund), Click Festival, Festival of Endless Gratitude, Frost Festival, Klang – Copenhagen Avantgarde Music Festival, m∞ment Festival etc. Listen er lang med spændende events fra 2015, både når det gælder de tilbagevendende, de nye, de enkeltstående, de store og de små. Det kan være svært at nå forbi til det hele, og jeg har helt sikkert glemt et dusin.

Jeg har dog én klar favorit fra 2015: Mandagsklubben (5e).

Klubben, der startede i det små allerede i 2014 kurateret af Kresten Osgood, er virkelig vokset i 2015. Ikke i kommerciel forstand – den bæres endnu af uanede mængder DIY, low budget, sidste øjebliks-løsninger og en god omgang gå-på-mod og kærlighed for musikken. Der har i år været mindst fem koncerter hver eneste mandag (foruden en måned i sommerferien) samtidig med et støt stigende antal publikum. Stemningen er altid god, og selvom klubben lugter lidt af ja**, ved du aldrig, hvad du kan forvente: Klubben kender ikke til genrer, eller også kender den til dem alle på én gang.

Min dårligste koncert i 2015 oplevede jeg på Mandagsklubben. Det var også på Mandagsklubben, jeg oplevede den bedste.

 

Årets bedste udgivelser fra Danmark ifølge Emil Palme (uprioriteret rækkefølge)

Realism: ”Like Seashells to the Change” (Escho)
Tidlige Armbånd: ”Flydende elskende” (Aftenrutine)
Jeppe Zeeberg: ”Riding on the Boogie Woogie of Life” (Barefoot Records)
Mongol: ”Music for Shoplifters” (Silent Atoms)
Yes Deer: ”Get Your Glitter Jacket” (Gaffer Records/Insula)
Equis: ”Men’s Health” (Infinite Waves)
Frisk Frugt: ”Den Europæiske Spejlbue” (Tambourhinoceros)

Lyd i Provinsen og fragmenter af den aarhusianske livescene anno 2013

Feature January 4 2014

stargateaarhus

Af Rud Kjerstein, redaktør for radioprogrammet Lyd i Provinsen. Foto Alexander Julin.

Året har budt på bevidsthedsudvidende, rodede, uudslettelige, fabelagtige og pinlige koncerter og kaotiske radioudsendelser. Her følger et fragmentarisk overblik over den aarhusianske livescene anno 2013.

I Aarhus er det, som om den musik, der ikke er i berøring med etablerede medier og spillesteder, bliver negligeret på en decideret arrogant måde. Derfor startede vi radioprogrammet Lyd i Provinsen på Aarhus Studenterradio, der skulle give et indblik i den alternative livescene med anbefalinger og interviews, hvor netop et upartisk non-profit-medie kan optræde. Profilen har ikke været outreret; det bærende har været kvaliteten og potentialet, der i høj grad eksisterer indenfor den alternative livescene i Århus. Samtidig har vi også fremhævet åbenlyse kvalitetsbookinger fra de netop etablerede spillesteder, hvor opmærksomheden har været helt berettiget. Således har der f.eks. været anbefalinger af The Walkmen og lokalbandet Fright Eye i én og samme udsendelse. Lyd i Provinsen sendes hver mandag kl. 19-20 og kigger frem mod den kommende uges livemusik.

Fredag d. 29. marts: Raum Eins fødselsdag
Raum Eins – aarhusiansk koncertarrangør og pladeselskab – holder 3 års fødselsdag og releaseparty i Trøjborg Beboerhus, hvor fem bands Helmet Compass, Drowners som tidligere hed The Silver Linings, Dussth, Heavy Friends feat. Lenny Davies og Bed Bugs skal spille for en entrépris på 30,- og øl/vin til 10,-. Beboerhuset ligger langt inde i en baggård på Trøjborg, og der er ingen skiltning for arrangementet ude ved vejen eller i gården. Stilen er lagt. Fire dage tidligere har stifteren af Raum Eins, Morten Ettrup, været i studiet for at fortælle om Raum Eins og arrangementet. Han lægger stor vægt på, at Raum Eins er alle, hvis man har lyst til at være med; det handler bare om at få arrangeret noget og så ellers tage tingene, som de kommer. Profilen for Raum Eins er altså flydende og ubeskrevet. Læs resten

Første årgang af Flux Festival – på skuldrene af et blomstrende slagsmaal

Feature September 17 2013 flux2

Af Simon Christensen

Danmark har fået en ny musikfestival – og den er skidefedt booket med vægt på kompromisløse nye bands og en musikpolitisk kant fra en lille århusiansk arrangør-gruppe plus en 18-20 frivillige, der udspringer af alternative miljøer i byen, som måske/måske ikke har blomstret de seneste 2-3 år. Hvis man skal sige noget overordnet om det her initiativ, som finder sted for første gang i år, så er det, at de præsenterer musik på musikernes præmisser og i de rammer, der passer til musikken (Hvorfor skriver vi dette?, hvorfor er det ikke en selvfølge?, red.). Hvad gør FLUX anderledes end de 20 andre alternative festivaler, hvem ser de op til, og hvad er deres bookingstrategi?

“Flux Festival er startet efter en konstatering af at det musikalske miljø i Aarhus har et manglende fokus på en florerende og spirende undergrund. I forhold til alle de andre festivaler både her i byen og udenbys har vi et fokus på intensitet og intimitet, som afspejles i både bookingerne, såvel som den ramme musikken bliver præsenteret i, som har stor indvirkning på, hvordan musikken forstås og føles. I alt sin enkelthed Læs resten

Boujeloud – psykedelisk punkjazz og en smag af Svendborg Snaps

February 21 2013 CIMG0195corr

Henning Young i efteråret. Stuen flyder med knytnæver, dansende og væltende Undertoner-skribenter og katalyserende Svendborg Snaps. På scenen finder man blandt Boujeloud (udtales således), en punkjazz-gruppe med et uforligneligt groove med den ene fod i hollandsk world-induceret Ex’ess, marokkansk Master Musicians of Joujouka (reference) og frigørende Ornette Coleman, og den anden fod i ung dansk velfriseret konservatorieaskese fra Albertslund (!).

Gruppen består af Xenia, Mads, Phillip, Oliver og Emil Palme – som komponist og bandleder, der har kastet sig ud i repetative og cirkulære guitarfigurer med et yderst dansabelt og catchy tema. Debutalbummet med en messianske titel “Går På Vandet” står ganske vist på skuldrene af andre impro-free-trashjazz-orkestre, men her får du muligheden for at høre dem helt tæt i din hjemlige stratosfære på ganske levende og uafhængig manér. Læs resten