Passive/Aggressive

Exquisite Russian Brides – Desorienterende dub midt mellem stilstand og fremdrift

Blog November 29 2018 ERB

Af Mikkel Arre

Marc Kellaway har været en del af den københavnske undergrundsscene i efterhånden et par årtier (i bands som Vinyl Dog Joy, Distortion Girls og The President’s Heart), og han udgav sit 10. album under navnet Exquisite Russian Brides midt i maj. Men “Overflow Variations” kommer først for alvor til sin ret her et halvt års tid senere. Som det grålige cover indikerer, er det her nemlig musik til de kolde måneder. Vel at mærke musik, man kan varme sig ved: Albummets afsæt i dub gør det til den hidtil mest imødekommende Exquisite Russian Brides-udgivelse. Læs resten

Distortion Girls – Sløret støjrock nær hvilepuls

Blog January 27 2016 0003182022_130

Af Mathias Ruthner – foto: Søren Meisner

Da Distortion Girls sidste år udgav sit første album ”Party” – der tilmed var en af årets bedste danske udgivelser – havde bandet efterhånden rumsteret nogle år i den københavnske undergrund efter at have spillet sin første koncert på Festival of Endless Gratitude tilbage i 2010. Trioen består af Marie Aarup Jensen, Tanja Vesterbye Jensen og Marc Kellaway, som også har spillet sammen i andre konstellationer før Distortion Girls (bl.a. Exquisite Russian Brides, Tender Buttons og Pink Luminous Invocation).

På ”Party” bevæger de sig hovedsageligt i de repetitivt dronede og semi-psykedeliske afkroge af støjrocken, hvor tempoet er skruet helt i bund, og rytmen lige nøjagtig holdes i live af en støvet trommemaskine. Læs resten