Passive/Aggressive

Fuldt line-up til Festival of Endless Gratitude 2015, lydbølger fra Fousing til Hawaii

Feature September 9 2015 foeg

Af Mikkel Arre

Når den gamle remise på Enghavevej i næste uge lægger lokaler til Festival of Endless Gratitude 2015, forvandler den sig for sjette gang til et forsamlingshus for fri musik fra stilskabende pionerer, afsondrede enere og genresmadrende bands med ryggen til alle konventioner. Også geografisk spænder festivalen vidt og forbinder ellers så fjerne punkter som Hawaii og den vestjyske landsby Fousing.

Festival of Endless Gratitude kan her offentliggøre det fulde line-up for årets festival, og blandt de sidste tilføjelser finder man danske Broder, der betegner sig selv som ”Fousing Sogns eneste heavy-band”. Derudover føjer Nobody, den belgiske synth-impressionist Miaux (Ultra Eczema) samt Snöleoparden og Henning Frimanns samarbejde med indonesiske Futu sig til et program, der i lighed med de tidligere år kommer helt ud i de musikalske krinkelkroge. Dét dokumenteres af det mixtape, som du kan finde i bunden af denne tekst.

Mest spektakulær er nok bookingen af amerikanske Bobby Brown. Med base i Californien udgav den voldsomt aktive instrumentbygger tre plader i perioden 1972-82 – først med et psych-folket udtryk, siden med en mere synthbaseret og (på en eller anden måde) mere poppet lyd – men siden da har der været stille om ham. Således bliver koncerten i København efter sigende den første siden 1978 for sangskriveren med den spændstige stemme, der ifølge Brown selv rækker over seks oktaver. Læs resten

Cut Hands – rundt om de musikalske idiomer med djævleuddrivende afronoise (interview)

Feature September 11 2013 cut_hands_01

Af Alexander Hecklen

Den britiske musiker, William Bennett, har i de sidste 30 år afsøgt grænser og defineret genrer med et øresønderrivende katalog af provokerende sange sammen med bandet Whitehouse. Men for få år siden påbegyndte den erfarne noise-kunstner en modig enmandsekspedition op af Congoflodens kringlede kroge og mudderplumrede vand. Det syn, som den afrobesatte tropejæger i vilde feberdrømme kunne skimte ved flodens udspring, var intet mindre end en sand guldåre af kulturelle aflejringer fra det glemte kontinent.

– Det har været en lang opdagelsesrejse, som begyndte for mange år siden, hvor jeg blev interesseret i, hvordan method acting og teater kunne anvendes i koncertsammenhænge og på indspilninger. Jeg blev især fascineret af Maya Derens film og tekster om Haiti. Derfra bragte min odyssé mig ganske logisk videre til Congo-regionens kunst, musik og sprog.

I hjertet af Afrika fandt William Bennett et uudtømmeligt reservoir af mørke, bevidsthedsudvidende rytmer, som han siden 2007 rundhåndet har delt ud af under navnet Cut Hands.

– Selve instrumenteringen er fascinerende på grund af den kraftfulde kinæstetiske gennemslagskraft, der kan være i at slå et instrument an – og de ufattelige følelsesmæssige reaktioner, det kan give. Jeg har ingen interesse i at dekonstruere musikalske udtryk – selv hvis det var muligt, hvilket det næsten med sikkerhed ikke er. Mange musikologer har prøvet og fejlet. Under alle omstændigheder ville det være et meningsløst projekt, for de musikalske idiomer, vi er mere vant til, kan ganske enkelt ikke anvendes på afrikansk musik. Læs resten