Passive/Aggressive

Videodrones – Synth-impro hjemsøgt af zombier og kannibaler

Feature October 5 2016 x3nmm6sq6dxj85heuxqe

Forleden anmeldte vi duoen Videodrones’ album, “Mondo Ferox”, og påpegede bl.a. de mange referencer til horrorfilm fra 70’erne og 80’erne. Men hvad er det egentlig, der er så fascinerende ved filmene? Det spurgte vi Videodrones-bagmændene om, så her fortæller de om, hvad horrorfilmene – og deres soundtracks – har betydet for albummet.

Af Kristoffer Ovesen og Jakob Skøtt

Vores album blev kogt sammen over en lang dags synthesizer-improvisationer i foråret 2016. De fem timers optagelser blev herefter redigeret og rekonstrueret løbende hen over sommeren. Men stort set alt det, man hører, er optaget spontant live – inkl. analoge synths, der taber stemningen, Skøtts digitale wavetables, der zappes igennem, og overstyring, når Ovesens modulære synth går bananas! I samme stil har vi skrevet løs om ting, som betyder noget på kryds og tværs – på baggrund af vores fælles fynske fortid som filmjunkier i Ovesens uhyrlige samling af danske VHS-bånd. Læs resten

G for Goblin (Audiodrome)

New Music November 17 2015 G for Goblin

Audiodrome – en serie af Simon Tornby

Jeg kan godt lide Goblin, fordi de er et af de få progrock-bands, som laver soundtracks. Min introduktion til bandet var – som de fleste andre, der kender bandet – igennem Dario Argentos film, hvor Goblins musik tilfører en helt særlig stemningsfuld dimension. Derfor fokuserer jeg her på deres soundtracks og ikke de andre udgivelser.

Bandet blev dannet i 1972 af Claudio Simonetti og Massimo Morante, og det har siden haft en interessant, men noget omskiftelig karriere. Goblin havde som udgangspunkt ikke i tankerne at blive et soundtrack-fokuseret band. Inspireret af deres helte i Emerson, Lake & Palmer, Yes, Genesis etc. havde de i stedet ambitioner om at være et stort navn inden for den progressive rock, der også i Italien var populær i 70’erne.

Bandet, der dengang hed Oliver, var rejst til London for at få deres store gennembrud. De havde tilmed en aftale med produceren Eddy Offord, der havde produceret for mange af deres idoler, men de blev tilsyneladende brændt af til fordel for en turné med Yes. Efter at have brugt alle deres penge måtte de vende tilbage til Italien uden penge og uden indfriede drømme. Læs resten