Passive/Aggressive

Sassy 009 – Kejtet og kølig popsensibilitet

Kritik November 6 2017

Sassy 009 “Do You Mind” (Luft Recordings, 2017) – anmeldelse af Alexander Julin, foto af Andreas Bjørseth

Sassy 009 er en ny trio fra Oslo, der spiller kølig og distanceret popmusik. Trioen, der tæller Sunniva, Teodora og Johanna, har opnået en hel del hurtig hype og er nu yderligere aktuelle med deres debut-EP, “Do You Mind”

Hvis musik er værd at skrive om, bør det kunne hæves ud over mulige sammenligninger og referencer, men den norske duo Smerz tjener alligevel som et væsentligt sammenligningsgrundlag, hvis man skal redegøre for Sassy 009’s nye udspil. For på mange måder dyrker de to projekter umiddelbart den samme kølige, elektroniske æstetik og brugen af en deadpan-stemmeføring i en grad, der kunne være dybt uoriginal. Jeg tyer til den her sammenligning netop for at klargøre forskellene – og ikke for at negligere Sassy 009’s musik i lyset af Smerz, der i forvejen har markeret sig med en lyd, som Sassy 009 i ret høj grad deler. Læs resten