Passive/Aggressive

John Chantler & Johs Lund – Singulære tilstande af ro og vildskab

Kritik August 29 2017 endlesssky0010652014_10

John Chantler & Johs Lund “Endless Sky” (selvudgivet, 2017) – anmeldelse af Simon Christensen

Vi får at vide, det er en synthesizer, men det lyder som et strengeinstrument, der producerer en lang meditativ drone. Samtidig hører vi ‘cirkular breathing’ på altsaxofonen fra Johs Lund, som hele tiden overskrider den rene tone og bliver gradvist mere abstrakt i løbet af albummets første side. Den anden del starter først midtvejs på B-side, hvor det lyder som et larmende modularstykke og en forstærket saxofon, der arbejder med interferens, dissonans og støjens teksturer. I al sin kraft er der både en ro og en vildskab. Læs resten

Futuro Antico – Globale tankestrømme bygget på musikalske oldtidsstudier

March 31 2017 futretro

Det Glemte Guld – En serie af Mikkel Kongstad.

I sidste uge var denne signatur på kosmologisk rejse i planteriget med Mort Garson. I denne uge skal vi også på en rejse. En rejse ud i hele verden (faktisk videre end det) og så lige et smut forbi en term, der egentlig burde være lagt i graven før den overhovedet dukkede op. You guessed it, vi snakker ‘world music’. Det – i bedste fald – nonsensiske prædikat, der vist nok bruges til at dække over ‘fremmed musik’. Hvad end det så betyder og er fremmed i forhold til?

Denne uges indlæg er dedikeret til den italienske world music-gruppe, Futuro Antico, der i 1980 udsendte to udgivelser, der på mange måder kan høres som en ikke-nonsensisk realisering af termen world music. Den tager vi lige senere. På allerfineste og mest ironisk vis kan man tale om italienske Futuro Anticos eksistens på to planer; der var den kortlivede optagekarriere i slut-70’erne og frem til de to udgivelser i 1980. Dengang Futuro Antico var en fysisk manifestation af idéer; et band. Og så er der, hvad gruppens medlemmer har gjort med navnet, og de idéer som de tre herrer bag Futuro Antico siden har skabt musikalsk og levet efter ud fra samme ideologi. Futuro Antico er således en idé, et håb om en sameksistens på tværs af kulturelle skel med alt hvad det indebærer af afkodning og håndtering af forskellige koder. Og man kan næsten ikke tale om den fysiske eksistens af idéerne (bandet), uden at forholde sig til musikkens immaterielle karakter. Læs resten

Shitney – Seismografiske prøveboringer

Kritik February 8 2017 Shitney_EC

Shitney ”Earth Core” (ILK, 2017) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Jordens kerne kender vi ikke. Teorierne om, hvad den består af, er forskellige. Nogle mener, den består af jern, måske lidt nikkel. Nyere teorier anslår, at den består af guld, platin og andre metaller. Så sent som i december sidste år fandt man ud af, at der flyder en 420 kilometer bred jetstrøm af flydende jern 3000 kilometer under jordens overflade. Den er næsten lige så varm som solens overflade. Men ellers kender videnskaben ikke meget til, hvad der ligger under Jordens skorpe.

Dette mysterium udforsker Shitney på ”Earth Core”. Læs resten

Jaleh Negari “Arch Waves” – A propagation of disturbances through space and time

In English Kritik October 27 2016 14567346_1160077640749977_8894475490697312400_o

Jaleh Negari “Arch Waves” review by Javier Orozco

The musical cartography of Jaleh Negari can be traced to her current role as drummer of the bands Selvhenter and Pinkunoizu, yet a distinct territory is trailed by the sounds advanced in her first solo album “Arch Waves” and published by Eget Værelse (a label and Copenhagen-based music collective she cofounded). “Arch Waves” shares some attributes with her two other projects: tags as experimental, drone, and avant-garde might fit well for any of her ventures, nonetheless this album has its own distinct identity and sonic approach. This distance is also salient in the choice of instruments, “Arch Waves” is not a drum record; synths, gongs, singing bowls, and bells play a prominent role, piano and saxophones are also featured. Læs resten

Broder – Geografiens mudrede historie

Kritik New Music August 6 2016 BRODER_

Broder ”Under den Jydske Fane” (It Was Gnarled, 2016) – Anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Med den dronende doom metal-udgivelse ”Under den Jydske Fane” hylder to brødre deres herkomst i det jyske. Eller mere korrekt, det jydske. Dobbeltformen jysk/jydsk udgik af retskrivningsordbogen med udgaven af 1955. Denne detalje er vigtig, da albummet ifølge brødrene selv er en ode til historicitet som en del af at være. En opfattelse af, at vores eksistens er præget af vores oprindelsessted. Om denne væren skal forstås filosofisk eller psykologisk, er ikke helt klart, men det er vel svært for de fleste at afvise, at de på en eller anden måde er præget af de omgivelser, de er vokset op i.

Projektet virker dog ikke til at pege ind mod brødrenes eget selv, men udad mod naturen og bagud mod historien. Læs resten

Phinery – En dansk ø i et hav af båndforbindelser (interview)

Feature August 2 2016 13246262_1211527248887239_8790290327540766725_o

Af Mikkel Arre – coverfoto: Aaron McElroy

Med sine blot lidt over 1.000 indbyggere betragtes den nordsjællandske landsby Vejby sjældent som et vigtigt fikspunkt for den danske musikscene. Ikke desto mindre er det her, landets formentlig mest aktive undergrundslabel, Phinery, hører hjemme. Siden 2014 har Phinery udsendt i omegnen af 60 kassettebåndsudgivelser – og søsterselskabet Speaker Footage nærmer sig at have udgivet 25 bånd i løbet af blot et års tid.

Udgivelserne er lavet af (ofte ukendte) internationale artister og kommer i små oplag på f.eks. 25 eller 50 eksemplarer, hvoraf hovedparten bliver sendt til internationale købere.

Det voldsomme udgivelsestempo til trods er Phinery et enmandsprojekt drevet af Benjamin Krarup, der for tiden er midt i en begivenhedsrig sommer. I denne uge debuterer Phinery sammen med Scala Tapes som festivalarrangør med Lost Lands på Mayhem i København, og i juni udsendte han selskabets første vinyludgivelse. Et album, der har vakt mere furore, end Benjamin Krarup havde forudset. De vanskeligheder vender vi tilbage til. Læs resten

Flowers of Yes! – Tidslommesyning

Kritik New Music April 30 2016 flowerspresse1

På tredje album fra Flowers of Yes! strækker bandet tiden i sin eksperimenterende dronefolkrock med et væld af fascinerende modsætninger.

Flowers of Yes! ”Silence & Trust” (The Cat Box Corp., 2016) – Anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Modsætninger driver i os alle. De får os til at tænke, til at vælge, til at dumme os og ikke mindst til at føle os godt tilpas med os selv, når vi har skabt balance mellem dem.

Modsætningerne trives hos Flowers of Yes! Navnet kontra musikken. Disse ja-blomster springer ud i improvisationer og træder over tøven, de folder sig ud. Men så er der udråbstegnet. Et smæld! En kraft, som bandets musik kun sjældent har i sine sonderende droner.
Flowers of Yes! tager sig tid til at lade musikken blive til. Det tager ikke under syv minutter og kan gerne tage et kvarter. Smældet udebliver. Tanja Vesterbye Jessens og Marie Aarup Jensens vokaler er slørede, den ene, den dominerende, er i hvert fald. Jeg ved ikke, hvem af de to den tilhører. Den anden er lysere og ligger som backing. Igen en modsætning, en klassisk kontrast, mørket og lyset. Det er sjældent til at høre, hvad de synger omme bag sløret, bag de støjende guitardroner, der hele tiden presser sig frem i lydbilledet og overtager, sluger vokalerne. Læs resten