Passive/Aggressive

Rex Kyed – Transithallernes ambivalens

Kritik March 29 2018 Rex Kyed Uhørt 2014_John Eduard

Rex Kyed “S/T” (Infinite Waves, 2018) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

“At rejse er at leve” er nok et af de mest slidte citater på dansk. Det er blevet skamredet så meget, at det næsten har mistet sin betydning. Det var nok også mere ophidsende på H.C. Andersens tid. Nu er det muligt for alle at rejse, og mange gør det tit. Globaliseringen har normaliseret kulturer på tværs af kloden, så forskellene er knap så overvældende som i 1800-tallet.

Den nye duo Rex Kyed har lavet en EP om sit ambivalente forhold til at rejse. Ifølge gruppen selv drejer den eponyme plade sig tematisk om de tos eget liv, om ensomhed, at rejse ind og ud af tryghed, at være væk fra familien, at være undervejs. Den ambivalens kommer til udtryk i nogle sparsomme droner og blippende synthtoner blandet med enkelte field recordings her og der.

Selv om duoen er ny, er det et par erfarne herrer, der står bag. Læs resten

Rafael Anton Irisarri – En patosfyldt skildring af forfaldet

Blog Kritik October 11 2017

 

irisarri

Rafael Anton Irisarri “The Shameless Years” (Umor Rex) – anmeldelse af Alexander Julin

Siden 2007 har den amerikanske producer, multiinstrumentalist og komponist Rafael Anton Irisarri udsendt i alt syv ambient- og drone-albums, som ofte har været præget af spinkelhed. På sit nyeste album, “The Shameless Years”, bevæger han sig i samme genrefelt, men ofte mere patosfyldt og ildevarslende end på især sine tidligste udgivelser. Læs resten

John Chantler & Johs Lund – Singulære tilstande af ro og vildskab

Kritik August 29 2017 endlesssky0010652014_10

John Chantler & Johs Lund “Endless Sky” (selvudgivet, 2017) – anmeldelse af Simon Christensen

Vi får at vide, det er en synthesizer, men det lyder som et strengeinstrument, der producerer en lang meditativ drone. Samtidig hører vi ‘cirkular breathing’ på altsaxofonen fra Johs Lund, som hele tiden overskrider den rene tone og bliver gradvist mere abstrakt i løbet af albummets første side. Den anden del starter først midtvejs på B-side, hvor det lyder som et larmende modularstykke og en forstærket saxofon, der arbejder med interferens, dissonans og støjens teksturer. I al sin kraft er der både en ro og en vildskab. Læs resten

Futuro Antico – Globale tankestrømme bygget på musikalske oldtidsstudier

March 31 2017 futretro

Det Glemte Guld – En serie af Mikkel Kongstad.

I sidste uge var denne signatur på kosmologisk rejse i planteriget med Mort Garson. I denne uge skal vi også på en rejse. En rejse ud i hele verden (faktisk videre end det) og så lige et smut forbi en term, der egentlig burde være lagt i graven før den overhovedet dukkede op. You guessed it, vi snakker ‘world music’. Det – i bedste fald – nonsensiske prædikat, der vist nok bruges til at dække over ‘fremmed musik’. Hvad end det så betyder og er fremmed i forhold til?

Denne uges indlæg er dedikeret til den italienske world music-gruppe, Futuro Antico, der i 1980 udsendte to udgivelser, der på mange måder kan høres som en ikke-nonsensisk realisering af termen world music. Den tager vi lige senere. På allerfineste og mest ironisk vis kan man tale om italienske Futuro Anticos eksistens på to planer; der var den kortlivede optagekarriere i slut-70’erne og frem til de to udgivelser i 1980. Dengang Futuro Antico var en fysisk manifestation af idéer; et band. Og så er der, hvad gruppens medlemmer har gjort med navnet, og de idéer som de tre herrer bag Futuro Antico siden har skabt musikalsk og levet efter ud fra samme ideologi. Futuro Antico er således en idé, et håb om en sameksistens på tværs af kulturelle skel med alt hvad det indebærer af afkodning og håndtering af forskellige koder. Og man kan næsten ikke tale om den fysiske eksistens af idéerne (bandet), uden at forholde sig til musikkens immaterielle karakter. Læs resten

Shitney – Seismografiske prøveboringer

Kritik February 8 2017 Shitney_EC

Shitney ”Earth Core” (ILK, 2017) – anmeldelse af Kim Elgaard Andersen

Jordens kerne kender vi ikke. Teorierne om, hvad den består af, er forskellige. Nogle mener, den består af jern, måske lidt nikkel. Nyere teorier anslår, at den består af guld, platin og andre metaller. Så sent som i december sidste år fandt man ud af, at der flyder en 420 kilometer bred jetstrøm af flydende jern 3000 kilometer under jordens overflade. Den er næsten lige så varm som solens overflade. Men ellers kender videnskaben ikke meget til, hvad der ligger under Jordens skorpe.

Dette mysterium udforsker Shitney på ”Earth Core”. Læs resten