Passive/Aggressive

Tomutonttu – Biomimetics and the love for radical high quality social gatherings (Interview)

Blog Feature September 23 2013 jan

Af Simon Christensen. Foto Jukka Salminen / Tiikerikuva.

Sidste efterår gav den finske elektroniske musiker Jan Anderzen én af de bedste koncerter på Festival Of Endless Gratitude 2012 under sit Tomutonttu-alias. Måske fordi han var i gang med at lave en ny og ret udadvendt plade. Derfor sendte vi ham en email-pakke med spørgsmål til baggrunden for hans musik. Intet skete. Og så. På årsdagen for mailen sendte han svarene retur. Konteksten er glemt i mellemtiden, men til gengæld er han nu aktuel i Danmark i denne uge på Lak Festival, der sætter fokus på nordisk lydkunst.

Jan Anderzen er fra Tampere og én del af kernen omkring det toneangivende finske label Fonal Records – og har været det i en årrække. Hans soloprojekt er Tomutonttu (”støvånden”), han dannede Kemialliset Ystävät og er medlem af Avarus, Tuusanuuskat og Islaja. Han har gennem tiden udgivet en lang række plader i forskellige oplag, blandt andet med udgangspunkt i freefolk og realoptagelser med analoge/mikrobiologiske undertoner, og sidste gang han var i Danmark var det nærmest techno. Kendetegnet for Anderzens musik er, at den er humoristisk og overskrider musikkens sprog ved at have en superunderlig og frenetisk måde at bruge samples og sit hoved på. Tomutonttu udgav sidste år ”Hylyt”, der er mastereret af Rashad Becker (Pan Act m.fl.).

Tomutonttu is one of his longest running projects and easily his most adventurous and consummate – combining otherwordly dada electronics, psychedelic ethno collages, animal noises, warped voice samples, synth flutter – all presented with a certain warmth and DIY charm that makes even the most chaotic freeform pieces accessible in an unexpectingly genial way.

Passive/Aggressive: When do you ever feel lost?
Jan Anderzen: – I feel lost with my art all the time. Good thing about getting older is that you learn to cope with those kind of feelings. Also, when you get lost you end up wondering to strange places that are further away from the well known trails. It’s a good thing.

Læs resten

Antti Tolvi – Meditative overtoner fra de finske jagtmarker

Blog May 24 2013
Antti Tolvi by: Rosemarie Särkkä rosasarkka(at)gmail.com

Finske Fonal Records har siden 1996 specialiseret sig i at udgive det, som ingen andre vil udgive, med en særlig vægt på den skæve elektroniske musikscene i og omkring Tampere (Kemialliset Ystävät og Shogun Kunitoki + sideprojekter som Es, Jarse og Tomutonttu), isoleret weird-folk Paavoharju og små eksperimenter som Fricara Pacchu, Goodiepal og den kun 7-årige Eeliks:en. I alt er det blevet til ca. 70 mere eller mindre hjemmelavede og -producerede udgivelser, som har sans både for historiefortælling og at se lige igennem musikkonventioner.

Netop aktuelt i denne uge er så den selvlærte improvisator Antti Tolvi, som studerede indisk klassisk musik og normalt spiller på blæsere og vindstrumenter, der udgiver “Pianoketo”, som løst oversat kan betyde noget i retningen af pianomarker. Og det er også sådan det lyder: som langstrukkede brudte akkorder og brudte rytmiske mønstre, der er langt mere meditative og isolerede – måske også på grund af klaverets dårlige stemning, der får ham til at lyde som en akustisk Tim Hecker -, og derved efterlades som et frit og følelsesmæssigt udtryk, som sikkert ikke kan konkurrere med den klassiske musiks virtuositet, jazzimprovisationens romantik eller avantgardens originalitet, men måske netop derfor er en renere og mere eksotisk fornøjelse. Læs resten

Eeliks:en – psykedelisk finsk lo-fi med en 7-årigs attention span

November 29 2012

Selv dværge startede små. Jeg forestiller mig den 7-årige pladedebutant Eeliks:en aka. Eelis Mikael Salminen i en ramme af “Populærmusik fra Vittula”, hvis han forsøgte at spille Ariel Pink i stedet for Beatles “Rock and Roll Music”. Hans album på det anbefalelsværdige Tampere-selskab Fonal Records er korte numre i freeform, der bliver lavet, som et barn der imiterer den etablerede småpsykedeliske popmusik. Det er specielt sjovt, når lillebror Niilo bliver en del af numrene, eller når engelske vendinger som “Bob is there!” og “Dj dj and dj” får en underlige ekstra betydning. Det er lidt ekstraordinært, når et label vælger at udgive et barns musik, men det hæver sig over kuriositeter på flere måder (end autencitet). Der er humor, et kort attention span og en leven sig ind i en rolle, alt imens det musikalske cirkulerer om små omkvæd og et dejligt lydligt rum af effekter. Alle egenskaber kunne jo også siges at dække Ariel Pink eller R. Stevie Moore.

Og så er det for en sjælden gangs skyld udfordrende børnemusik, der er lavet af et barn, og ikke på den der talen ned 70’er-pædagogiske røvsyge måde af kendte sangere og tv-figurer. Hvis adgangen til indspilningen af musik med smartphones/tablets er blevet åbnet, så selv 7-årige kan finde ud af at få noget smukt ud af det… Så har det da et fremtidsperspektiv.

Læs resten

ÉLG – avantgardetechno af europæisk esperanto

September 26 2012

Den franske/belgiske producer Laurent Gérard, som gemmer sig bag initialerne ÉLG eller el g, er aktuel med sit andet egentlige album “Mil Pluton” på det ganske spændende italienske Hundebiss Records og engelske Alter Records. Titlen oversat er 1000 plutonium. Kendetegnet for flere af Hundebiss-udgivelserne er, at de bevæger sig på en konstant grænse til kulmination inden for et støjende, cirkulært mønster af analoge eksperimenterende synthesizere og trommemaskiner. Det samme er tilfældet her, hvor ÉLG ganske let snor sig mellem r’n’b, spacerock for trommemaskiner og – som infoteksten fastslår – Musique Concreté-produktion, og der er abrupte spring i farverne i lydpalletten og masser af feltoptagelser.

ÉLG har på albummet blandt andet fået hjælp fra Bill Kouligas, der driver pladeselskabet PAN Act i Berlin, og Jan Anderzen fra Tomutonttu og Kemiallset Ystavat, der begge udkommer på finske Fonal Records. Og faktisk medvirker Laurant Gérard i trioen Reines d’Angleterre (det er uhyggeligt, lyt via linket) med filmkomponisten/multikunstneren Ghédalia Tazartès og den elektroniske musiker Jo. På den måde står udgivelsen som et underligt babelstårn af nuværende europæisk avantgarde elektronik. Læs resten