Passive/Aggressive

Príncipe – Musik for folket, gaderne, slummen og dansegulvet

Blog February 15 2017

 

principe

 

Af Matias Gulvad

Príncipe er navnet på et pladeselskab, der er blomstret ud af boligblokke i Lissabon. Som de selv siger det, er de ”Fully dedicated to releasing 100% real contemporary dance music coming out of this city, its suburbs, projects & slums.” Musikken, de udgiver, kalder de selv Batida, der groft kan oversættes til ”mit beat”. Læs resten

Thoughts on Fitting In – a conversation with Rabit and Why Be

Feature June 24 2016 rabit-announces-us-and-european-shows-posts-mix-body-image-1454192225

Written by Nicolai Vesterkær Krog

Though having a genre-defying approach to his artistry, Rabit – the moniker of Houston, Texas based Eric Burton – has often been mentioned in association with the (otherwise London-centric) grime genre, especially in its more “weightless” forms. Meanwhile, that simplification has long proven insufficient. Culminating with the debut album “Communion” and the preceding EP “Baptizm” (both released by Tri Angle), Burton showcased new sides of Rabit, weaving environmental noises and sound effects into his grime-approved sound palette. With a much more brutal dynamism than on previous outings (and contrasted with more delicate phases), both records cinematically merge grime, industrial, noise, jungle and ambient into a distinct sound. Both releases address his catholic upbringing and express to have found new strength in what he had previously been taught to consider weaknesses, displaying a more politicized (though never directly political) thematic occupation. Burton’s album also largely stepped away from club functionality, being a record that requires countless listens and the listener’s undivided attention to fully unfold. Læs resten

Rabit & Dedekind Cut – Practicing different styles, all at once

Blog Kritik March 12 2016 R_DC

Rabit & Dedekind Cut ”R&D” – Review by Ivna Franic

The collaboration between Eric Burton aka Rabit and Fred Warmsley fka Lee Bannon under his new, mathematical moniker, Dedekind Cut, might have seemed odd at first and perhaps even destined to result in an unhappy marriage of airy beats and aggressive gun machine sounds. However, to those familiar with Warmsley’s output as Dedekind Cut, the whole thing should come as a natural continuation of his recent musical forays, also providing a welcome outlet for both artists to explore some often overlooked aspects of their work.

The opening track, ”i” starts the EP off in a calm if slightly anxious manner, sounding almost gentle in comparison to, say, ”Advent”, the ominous opener of Rabit’s 2015 album, ”Communion”. Well, at least that’s what it seems like for the first minute and a half until the twisted vocal samples come in along with bleak breakcore rhythms, turning the track into an altogether different beast. Læs resten

Fatima Al Qadiri – Et dystopisk portræt af politistaten

Blog Kritik March 2 2016 FAQ

Fatima Al Qadiri ”Brute” – Anmeldelse af Joachim Haugbølle

Den kuwaitiske og New York-baserede producer Fatima Al Qadiris nye album, “Brute”, kredser om politistaten og demonstrationer. Lydbilledet er stilistisk stramt, dystopisk, instrumental grime, der domineres af spartansk arrangerede synthmelodier, basgange og trommer.

Fatima Al Qadiri står bag en række konceptuelle udgivelser, herunder hendes debutalbum “Asiatisch” (udgivet på Hyperdub ligesom ”Brute”) fra 2014, hvor hun gennem mikrogenren sinogrime beskæftiger sig med den vestlige verdens karikerede opfattelse af kinesisk kultur. Derudover har hun bl.a. arbejdet sammen med Nguzunguzu og J-Cush under navnet Future Brown.

På protestalbummet “Brute” fortsættes den tematiske tilgang til musikken, som også karakteriserer Al Qadiris tidligere udgivelser. ”Brute” fremstiller en verden domineret af statens vold mod borgerne og ulovliggørelsen af demonstrationer og protestbevægelser i demokratiets navn. Læs resten

Why Be (Tobias Lee) – Use your disillusion

Blog November 8 2015 whyBe_DM

Af Mikkel Arre – foto: Dennis Morton

Why Bes ”Snipestreet” er en af de bedste danske udgivelser, jeg har hørt i år. Men havde jeg lyttet til pladen uden at vide, at produceren bag EP’en hed Tobias Lee Christensen, ville jeg ikke have opdaget forbindelsen til Danmark. Dirrende et sted mellem en slags opløst grime, skævvreden techno og urovækkende sci-fi-soundscapes lyder ”Snipestreet” ikke som noget andet, der er kommet ud af Danmark i år. Uden at være spor efterabende trækker den dystre og hektiske EP snarere tråde til Berlin-baserede eksperimentaltechno-frontløbere som PAN Records og Janus-kollektivet (f.eks. Lotic og M.E.S.H.) samt til albumaktuelle Rabit, der da også har udgivet ”Snipestreet” på sit eget selskab.

”Snipestreet” er Why Bes første egentlige udgivelse, men Tobias Lee har allerede gjort sig bemærket længe. Hele vejen gennem dette årti har han dj’et flittigt i København (og Berlin, Torino, Cairo etc.), og allerede for fire år siden betegnede CPH:DOX ham som en del af ”et kuld af internetpersonligheder, der krydskontinentalt udveksler og samarbejder med andre ligesindede inden for alverdens genrer fra gade til mainstream.”

Det kan være svært at vide, hvorfor DOX slog på, at han var en internetpersonlighed (om end hans samarbejde med folk som Elysia Crampton og Total Freedom sikkert er blevet hjulpet på vej af nettet) – men noget af det befriende ved ”Snipestreet” er, at det ikke er musik om internettet.

Læs resten