Passive/Aggressive

Knud Viktor – Seeing music and hearing images

English Kritik April 15 2019

Exhibition “Bjerget Synger. Lydmaler Knud Viktor og hans verden”  at The Museum for Contemporary Art in Roskilde (January 18-April 28 2019) and LP “Les Éphémères” and EP “Le petit Duc” by Knud Viktor (The Institute for Danish Sound Archaeology, 2019) – Review by Laura Juncker

In the wake of his passing in 2013, the life’s work of the sound artist, Knud Viktor, has resurfaced in Denmark, where he had been something of a well-kept secret, despite having been regarded as a well-established artist in France. The exhibition and sound installation Bjerget Synger [The Mountain Sings] at The Museum for Contemporary Art in Roskilde is thus the first time Knud Viktor’s iconic “sound images” have been presented to the public in the quadrophonic audio (4-channel surround sound) they were intended for when he created them more than 40 years ago.

Læs resten

Året der gik – De bedste danske kassettebånd, oddsizes og compilations i 2018 (udvalgt af redaktionen)

December 29 2018

Årets mest værdsatte danske kassettebånd, oddsize-udgivelser og kompilationer fra 2018 i vilkårlig rækkefølge – ifølge redaktionen på Passive/Aggressive.

GEL “Drama Tools” (CS, NESM)
Overordnet fremstår “Drama Tools” som en undersøgelse af evindelige opbygninger og nedbrydninger, hvilket især understreges af et nummer som “Down”, hvor den hvæsende percussion abrupt genstarter gang på gang i stedet for på nogen måde at skabe et sikkert rytmisk fundament eller føre til en kompositorisk opbygning. Numrene fremmaner en stemning af vanvid gennem kompositorisk ustabilitet og melodiske passager, der gradvist forvrænges mere og mere, ikke meget ulig Kleins ligeledes uforudsigelige loop-baserede kompositioner. (Alexander Julin Mortensen)

Lyra Valenza “Scan, Deliver” (12”, Black Opal/Petrola 80)
Duoen Lyra Valenza har ikke blot ændret navn, men også udviklet et markant anderledes udtryk siden det mere techno-orienterede debutudspil “Synkronudspring i Tomt Bassin”. “Scan, Deliver” trækker i stedet på elementer fra bl.a. trance og jungle. Der dyrkes en bombastisk lyd og accelerationistisk tilgang til kompositionerne, der ofte lyder, som om de er på randen til at eksplodere af den energi, de akkumulerer i løbet af deres spilletid. Det er et af årets mest euforiske og intense udspil, der i kraft af sin ekstreme energi og gennemgående patos også ender med at fremstå mere humoristisk end selvhøjtidelig. Det er et tiltrængt og overraskende udspil, der fremstår unikt sammenlignet med det ellers varierede output af dansk elektronisk musik i 2018. (Alexander Julin Mortensen)

Nyredolk “Demo” (CS, Caligari Records)
Det er ikke til at stampe information op af jorden om københavnske Nyredolk og deres demoudgivelse på italienske Caligari Records. Men det føles heller ikke vigtigt, når man gnaver sig igennem deres fire kradsende tracks, der elegant placerer sig et sted mellem den ondere variant af hardcorepunk, blackened crust og god gammeldags kassettebåndsblackmetal. Det er firkantet, udynamisk og lige ud af landevejen i en rustvogn, der kører i den forkerte side af vejen. Nyredolk er i øvrigt offentliggjort til Metal Magic Festival i Fredericia i 2019. (Klaus Hedegaard Nielsen)

Erna “Pan” (CS, Wetwear)
Kassetteudgivelsen “Pan” er en intens percussion-oplevelse, der består af fire korte numre og to længere. På de fire første numre findes en eksplosion af lag og rytmer – et hektisk og forpustet mylder af forskellige slagtøjsinstrumenter. Men det er ikke et tilfældigt kaos, der bliver skabt. Tværtimod viser Kristian Paulsen og Anders Bach i trommeduoen Erna en utrolig fornemmelse for at sammensætte rytmer med sådan en præcision, at de efterlader lytteren i et altomsluttende og fortættet lydrum. (Ida Selvejer Faaborg)

Sufie Elmgreen “James” (lydværk, Works for Radio)
Sufie Elmgreen har vist sig som en yderst nuanceret kunstner, både med tidligere solo-projekter og som forsanger i ekstrem-impro bandet sæNK og senest også Bearth. Med sit radioværk “James” leverer Sufie Elmgreen en kombination af drum’n’bass og jungle i et ekstremt dystopisk univers. Dette er på mange måder sigende for Sufie Elmgreens øvrige virke, der dyrker det groteske på en overlegen facon og ignorerer konventioner, generelle spilleregler og tilslører skillelinjen mellem kunst og musik. Netop dette er “James” et eksempel på. (Sandra S. Borch)

Kasper Marott “Keflavik” (12”-vinyl, Seilscheibenpfeiler)
Kasper Marott har med sin seneste EP, “Keflavik”, for alvor markeret sig som en af nyere tids mest lovende aktører inden for dansk elektronisk musiks mere kluborienterede side. Den tre numre lange udgivelse byder på fængende house med en upoleret pop-sensibilitet. Selvom udgivelsen er blødere og lettere i sit udtryk end den mere techno-orienterede danske musik, der i særdeleshed har fået opmærksomhed i senere år, så er der også noget insisterende over “Keflavik”, i særdeleshed titelnummeret, men også udgivelsen i sin helhed. Man kan ikke andet end give sig hen til numrenes pulserende energi og de umiskendeligt gode melodier. (Alexander Julin Mortensen)

Solid Blake “Warp Room” (12”-vinyl, Seilscheibenpfeiler)
While several techno affiliated artists have begun to adopt a certain trance aesthetic to their sound (as documented on the newly released Kulør-compilation), the Copenhagen-based Glaswegian producer Emma Blake instead incorporates a sonic and rippling electro-sensibility onto her otherwise rather abstract techno compositions. The ambivalence between lightness and a certain weight in Blake’s sound makes the compositions more thrilling than most average techno-affiliated music. It is an impressive work of craftswomanship, where no element feels unnecessary, and it leaves the listener completely engulfed in its sonic figures and simplistic melodies. (Alexander Julin Mortensen)

Sandra Boss “Luft” (CS, Falt)
Driven by a careful fascination with classical instruments and out-dated MIDI-gear, Sandra Boss has created an unsettling mosaic of vibrant and vibrating pieces. The release is the result of a probing curiosity that explores the space between classical techniques of playing and composing on the one hand, as well as improvisation with an open invitation for chance. Human, instrument and machine are equal contributors to “Luft”, organised by a composer who has a deep and clear understanding of every single one of these elements. (Wieland Rambke)

Raquin “Ariclone” (CS, Janushoved)
Euforien er normalt en gennemgående sindstilstand for flere af selskabet Janushoveds udgivelser, men ikke på den samme maniske og ukontrollerbare facon som på “Ariclone”. Når rytmesektionen stiger i tempo og intensitet, får rusen også en anden karakter end normalt. Oftest figurerer den som latent, underspillet og lokkende på Janushoved-udgivelserne, hvorimod den i disse øjeblikke på “Ariclone” snarere ekkoer af en syntetisk dopamin-injektion uden af den grund at fremstå mere endimensionel. (Alexander Julin Mortensen)

Niklas Adam & Anders Vestergaard “Integrationer” (8×7” flexidisc, BIN)
Selskabet BIN drives af Jonas Olesen (Hector Rottweiler, Dansk Lydarkæologi m.m.) og har udgivet musik på en række sælsomme formater igennem årene, hvor floppy-disketterne og de sammenlimede vinyler står som de mere utilgængelige. Niklas Adam og Anders Vestergaards ca. 45 minutters “Integrationer” dokumenterer nogle udpræget reduktive live-elektronik-eksperimenter fra duoens koncerter forskellige steder i verden. Den er udgivet på hele otte flexidiscs, som er flot farvet i orange nuancer og pakket ind i to plexiglas-hylstre. De er desværre skåret i dårlig kvalitet, hvilket Jonas Olesen lakonisk dokumenterer via mailudvekslingerne med vinylfirmaet på de medfølgende overhead-lignende liner notes i plastik. “Integrationer” er med stor sandsynlighed årets smukkeste danske oddsize, men nu fik jeg ikke rigtigt plads til at skrive om musikken, som både rummer klanglige eksperimenter, realoptagelser og lyd, som peger tilbage på kildematerialet selv. (Michael Mørkholt/Simon Christensen)

Amalie Smith & Sonja LaBianca “51 e.DSO.” (lydværk, Arken)
I Amalie Smiths fremtidsfortælling “51 e.DSO.” er kunstmuseet Arken ved at blive indrettet til en kunstbank. I værket lytter vi til optagelser fra år 51 efter Den Sidste Olie. Det står klart, at menneskeheden ikke vil overleve de naturkatastrofer, som truer. Optagelserne rummer kompositioner af Sonja Labianca, som også spiller en række solosaxofonstykker, samt feltoptagelser, lyddesign og fortælling af Amalie Smith, og historien er indtalt af tre skuespillere. “51 e.DSO.” er optaget binauralt og blev “udstillet” som lydsiden til en naturvandring i området omkring kunstmuseet i sommers. Nu er den også gratis tilgængelig online; høretelefoner anbefales. (Simon Christensen)

Free The Land “Arctic Freedom” (digital installation, selvudgivet), “Bedside Ecology” (usb patch, selvudgivet), “Global Ecophony” (cassette, Ascetic House)
Det her er en blanding af ”udgivelser” eller transmissioner publiceret på forskellige tidspunkter og formater. Primært er Free The Land interessante ud fra deres kollektive tematikker om økologier, urbanisme og infrastrukturer, som behandles ud fra en optik som i højere grad har rødder i D.I.Y. end akademia. Samtidig er det et spændende output i konteksten af de involveredes øvrige praksisser; primært bestående af Jesse Sanes (Liebestod) med en roterende gruppe af samarbejdspartnere såsom Nial Morgan (Race to the Bottom), Frederikke Hoffmeier (Puce Mary), Henrik Söderström (Händer Som Vårdar) og Kali Malone. (Mikkel Rørbo)

Læs resten

Året der gik – De 50 bedste genudgivelser i 2018

December 23 2018

Årets bedste genoptryk, antologier og nyfundne, fortabte optagelser i 2018 – udvalgt af Mikkel A. Kongstad. Billede af Robert Cox aka. Rimarimba.

“It’s hard to know if it’s some sort of large trend that will eventually die down, or if more people than ever (undoubtedly with the help of the internet and social media) are just starting to discover these many hidden worlds of music, and decide to crawl down the rabbit hole with the rest of us freaks.”

Sådan sagde Jed Bindeman fra Freedom To Spend om genudgivelseskulturen i et interview med P/A’s Alexander Julin tidligere på året. Midt i mellem tiltag som Record Store Day og malingplettede deluxe edition-vinylgenoptryk af den gamle rockkanon, som virker til at være den etablerede, kommercielle branches mest sikre vej til fastholde magtandele på musikudgivelsesfronten (og dermed historiefortællingen), dér er et selskab som Bindemans eget Freedom To Spend et af mange vægtige eksempler på små selskaber, der har valgt at tage kampen op mod den klassiske og ikoniserende musikformidling. De står til gengæld for en mere dybdegående, horisontudvidende fortælling om alle de glemte mini-revolutioner og forsømte musiske eksperimenter fra den nærmeste fortid, der i høj grad synes at gå i forhandling med nutidens musik. Det handler om at opdyrke musikkens g(l)emte verdener og bringe dem ind i en meningsfuld relation til såvel nutidens som fremtidens historieskrivning.

På Passive/Aggressives top 50 over de bedste genoptryk, antologier og nyfundne, fortabte optagelser finder du nogle bud på de mest overraskende, nysgerrige og komplet egenrådige lydverdner, der i år blev bragt ind i den store fortælling om musikkens mange små revolutioner. Her kan man med begejstring notere sig, at to danske selskaber har etableret sig som indflydelsesrige aktører på området for genudgivelser og vægtig, historieudvidende lydarkæologi. Læs resten

Knud Viktor – Naturmusik mellem hvilende skrøbelighed og alarmerende aggression

Kritik November 24 2017

8b499b184348eba78e1a2f3a25ed59a0

Knud Viktor “Ambiances” og “Images” (Institut for Dansk Lydarkæologi, 2017) – anmeldelse af Nils Bloch-Sørensen

Som en anden Zarathustra sad han på sit bjerg. Han optog de lyde, der var omkring ham, også de lyde det blotte øre ikke kunne nå. Sådan sad han og åbenbarede en verden for os, der skulle lytte. Sådan sad han på sit bjerg, den Povl Kjøller-lignende eremit Knud Viktor, og borede sig ind i den verden, der var tættest på ham – så langt ind i det velkendte, at nye verdener åbenbaredes. Isoleret. I færd med et endeløst arbejde. Som en modernistisk parafrase på så mange mytiske figurer, der har søgt op i bjergene for at finde klarhed.

Knud Viktor blev født i 1924 og døde i en færdselsulykke i 2013. Påkørt af en bil i København, hvor han siden 2010 havde boet efter en halv menneskealder i Provence. Han var egentligt uddannet kunstmaler fra det Det Kongelige Danske Kunstakademi, og det var maleriet, der i starten af 60’erne drev ham til Lubéron-dalen. Som inkarneret Van Gogh-fan ville han ned og se det lys, der flød overalt i forbilledets værker. Men der, midt i det varme sydfranske lys, begyndte han at lytte. At forstå hvordan lyd påvirker alting, optages af alle væsner. Han oplevede, hvordan sanser overlapper, og begav sig ud på et synæstetisk eventyr der skulle holde ham beskæftiget resten af livet. I huset på bjergsiden begyndte han at lave sine lydmalerier, komplekse kompositioner bestående af realoptagelser, indfanget med hjemmebyggede mikrofoner og periodens primitive bærbare båndoptagere. Han optog lyden af cikaderne, der ændrede sig med lysets bevægelser. Han optog humlebierne, når stødte mod vinduets rude. Han optog termitterne, som de gnavede sig gennem skabet i hans værksted. Han optog det oversete liv i naturen, vi kun kan høre, når vi virkelig lytter efter. Bjergenes ekko, Duranceflodens strømninger, årstidernes skiftende lydlandskaber. Viktors kompositioner står i klar gæld til den franske Musique Concrète-tradition, men er langt fra så fragmenterede og syntetiske. Han var inde og røre ved de organiske ur-lyde – langt fra modernismens bittersøde fascination af det industrielle.

Hvor Viktor til stadighed er tilnærmelsesvis ukendt herhjemme, opnåede han i Frankrig en hvis grad af anerkendelse for sine eksperimenter med feltoptagelser og sin akustiske økologi. Det bliver der forhåbentligt ændret på nu. Læs resten