Passive/Aggressive

Jonas Colstrup – Skyggevandrende filmkomponist debuterer med soloalbum (premiere)

Blog January 6 2017 avatars-000279963291-5prfht-t500x500

Af Simon Christensen

Filmkomponist og pianist Jonas Colstrup har en baggrund som guitarist fra Rytmisk Musikkonservatorium, men fattede allerede tidligt i skoletiden interesse for komposition. Derfor har han heller ikke en serie af forliste bandprojekter på CV’et. Til gengæld springer han efter en lang række kompositionsopgaver og værker til film som “I Blodet” (fiktion/Rasmus Heisterberg), “The Square” (Jehane Noujaim), “Naturens Uorden” (Christian Sønderby Jepsen) og “Testamentet” (Christian Sønderby Jepsen) nu ud som solist med et hjemmebrygget album for solopiano. Nu står han selv frem i rampelyset på sin egen forsigtige facon. Læs resten

We Like We – Klangeksperimenter ved den klassiske musiks flydende udspring

Blog December 8 2014 we-like

Af Simon Christensen

Kvartetten We Like We er aktuel med sit debutalbum på Jomi Massages The Being Music, og det er sammen med Valby Vokalgruppe det mest kvalificerede bud på en dansk efterfølger til den type æterisk og eksperimenterende vokal-arbejde, som bl.a Laurie Anderson var pioner for, og som Julia Holter, Katie Gately og Jenny Hval kunne være nyere eksponenter for.

I We Like Wes univers er det i høj grad eksperimenterne med lyden og det klassiske repertoire (og dermed fx. ikke popmusikken), der er udgangspunktet. De fire medlemmer, Katrine Grarup Elbo, Sara Rosendal, Josefine Opsahl og Katinka Fogh Vindelev, er da også uddannet i den klassiske sfære i hhv. cello, slagtøj og sang, men det skolede formår de at lægge fra sig på “The New Age of Sensibility”, der i stedet virker som et mindre perfektionistisk og mere rørende univers for sakrale korstemmer og den støvede lyd af de akustiske instrumenter. Læs resten