Passive/Aggressive

Kasper Marott – Drømmefulde dansetoner og polyfonisk percussion

Kritik June 3 2019

Kasper Marott & Alfredo92 “Os To EP” (Axces Records, 2019) og Kasper Marott “Forever Mix” (Kulør, 2019) – anmeldelse af Alexander Julin Mortensen

Den københavnske producer Kasper Marott har etableret sig som en stærk stemme inden for alsidig house og techno, og under sit navn såvel som aliasset Tandoori har han udsendt en række EP’er både sidste år og i år. Disse tæller bl.a. “Keflavik”, der udkom på tyske Seilscheibenpfeiler, og som bød på nogle af hans mest tilgængelige og fængende numre. Her demonstrerede Marott i særdeleshed sin melodiøse flair med et nærmest synth-poppet udtryk, der på flere måder stod i stærk kontrast til den fremherskende københavnske technos dystopisk-euforiske udtryk.

I maj er Marott blevet yderligere aktuel med hele to udgivelser, “Os To EP”, der udkom via det nyligt opstartede Axces Records, og “Forever Mix”, der er anden udgivelse fra Courtesys selskab, Kulør. Begge titler er stærke tilføjelser til Marotts diskografi og understreger en umiskendelig diversitet i hans musik.

Læs resten

Året der gik – De bedste danske kassettebånd, oddsizes og compilations i 2018 (udvalgt af redaktionen)

December 29 2018

Årets mest værdsatte danske kassettebånd, oddsize-udgivelser og kompilationer fra 2018 i vilkårlig rækkefølge – ifølge redaktionen på Passive/Aggressive.

GEL “Drama Tools” (CS, NESM)
Overordnet fremstår “Drama Tools” som en undersøgelse af evindelige opbygninger og nedbrydninger, hvilket især understreges af et nummer som “Down”, hvor den hvæsende percussion abrupt genstarter gang på gang i stedet for på nogen måde at skabe et sikkert rytmisk fundament eller føre til en kompositorisk opbygning. Numrene fremmaner en stemning af vanvid gennem kompositorisk ustabilitet og melodiske passager, der gradvist forvrænges mere og mere, ikke meget ulig Kleins ligeledes uforudsigelige loop-baserede kompositioner. (Alexander Julin Mortensen)

Lyra Valenza “Scan, Deliver” (12”, Black Opal/Petrola 80)
Duoen Lyra Valenza har ikke blot ændret navn, men også udviklet et markant anderledes udtryk siden det mere techno-orienterede debutudspil “Synkronudspring i Tomt Bassin”. “Scan, Deliver” trækker i stedet på elementer fra bl.a. trance og jungle. Der dyrkes en bombastisk lyd og accelerationistisk tilgang til kompositionerne, der ofte lyder, som om de er på randen til at eksplodere af den energi, de akkumulerer i løbet af deres spilletid. Det er et af årets mest euforiske og intense udspil, der i kraft af sin ekstreme energi og gennemgående patos også ender med at fremstå mere humoristisk end selvhøjtidelig. Det er et tiltrængt og overraskende udspil, der fremstår unikt sammenlignet med det ellers varierede output af dansk elektronisk musik i 2018. (Alexander Julin Mortensen)

Nyredolk “Demo” (CS, Caligari Records)
Det er ikke til at stampe information op af jorden om københavnske Nyredolk og deres demoudgivelse på italienske Caligari Records. Men det føles heller ikke vigtigt, når man gnaver sig igennem deres fire kradsende tracks, der elegant placerer sig et sted mellem den ondere variant af hardcorepunk, blackened crust og god gammeldags kassettebåndsblackmetal. Det er firkantet, udynamisk og lige ud af landevejen i en rustvogn, der kører i den forkerte side af vejen. Nyredolk er i øvrigt offentliggjort til Metal Magic Festival i Fredericia i 2019. (Klaus Hedegaard Nielsen)

Erna “Pan” (CS, Wetwear)
Kassetteudgivelsen “Pan” er en intens percussion-oplevelse, der består af fire korte numre og to længere. På de fire første numre findes en eksplosion af lag og rytmer – et hektisk og forpustet mylder af forskellige slagtøjsinstrumenter. Men det er ikke et tilfældigt kaos, der bliver skabt. Tværtimod viser Kristian Paulsen og Anders Bach i trommeduoen Erna en utrolig fornemmelse for at sammensætte rytmer med sådan en præcision, at de efterlader lytteren i et altomsluttende og fortættet lydrum. (Ida Selvejer Faaborg)

Sufie Elmgreen “James” (lydværk, Works for Radio)
Sufie Elmgreen har vist sig som en yderst nuanceret kunstner, både med tidligere solo-projekter og som forsanger i ekstrem-impro bandet sæNK og senest også Bearth. Med sit radioværk “James” leverer Sufie Elmgreen en kombination af drum’n’bass og jungle i et ekstremt dystopisk univers. Dette er på mange måder sigende for Sufie Elmgreens øvrige virke, der dyrker det groteske på en overlegen facon og ignorerer konventioner, generelle spilleregler og tilslører skillelinjen mellem kunst og musik. Netop dette er “James” et eksempel på. (Sandra S. Borch)

Kasper Marott “Keflavik” (12”-vinyl, Seilscheibenpfeiler)
Kasper Marott har med sin seneste EP, “Keflavik”, for alvor markeret sig som en af nyere tids mest lovende aktører inden for dansk elektronisk musiks mere kluborienterede side. Den tre numre lange udgivelse byder på fængende house med en upoleret pop-sensibilitet. Selvom udgivelsen er blødere og lettere i sit udtryk end den mere techno-orienterede danske musik, der i særdeleshed har fået opmærksomhed i senere år, så er der også noget insisterende over “Keflavik”, i særdeleshed titelnummeret, men også udgivelsen i sin helhed. Man kan ikke andet end give sig hen til numrenes pulserende energi og de umiskendeligt gode melodier. (Alexander Julin Mortensen)

Solid Blake “Warp Room” (12”-vinyl, Seilscheibenpfeiler)
While several techno affiliated artists have begun to adopt a certain trance aesthetic to their sound (as documented on the newly released Kulør-compilation), the Copenhagen-based Glaswegian producer Emma Blake instead incorporates a sonic and rippling electro-sensibility onto her otherwise rather abstract techno compositions. The ambivalence between lightness and a certain weight in Blake’s sound makes the compositions more thrilling than most average techno-affiliated music. It is an impressive work of craftswomanship, where no element feels unnecessary, and it leaves the listener completely engulfed in its sonic figures and simplistic melodies. (Alexander Julin Mortensen)

Sandra Boss “Luft” (CS, Falt)
Driven by a careful fascination with classical instruments and out-dated MIDI-gear, Sandra Boss has created an unsettling mosaic of vibrant and vibrating pieces. The release is the result of a probing curiosity that explores the space between classical techniques of playing and composing on the one hand, as well as improvisation with an open invitation for chance. Human, instrument and machine are equal contributors to “Luft”, organised by a composer who has a deep and clear understanding of every single one of these elements. (Wieland Rambke)

Raquin “Ariclone” (CS, Janushoved)
Euforien er normalt en gennemgående sindstilstand for flere af selskabet Janushoveds udgivelser, men ikke på den samme maniske og ukontrollerbare facon som på “Ariclone”. Når rytmesektionen stiger i tempo og intensitet, får rusen også en anden karakter end normalt. Oftest figurerer den som latent, underspillet og lokkende på Janushoved-udgivelserne, hvorimod den i disse øjeblikke på “Ariclone” snarere ekkoer af en syntetisk dopamin-injektion uden af den grund at fremstå mere endimensionel. (Alexander Julin Mortensen)

Niklas Adam & Anders Vestergaard “Integrationer” (8×7” flexidisc, BIN)
Selskabet BIN drives af Jonas Olesen (Hector Rottweiler, Dansk Lydarkæologi m.m.) og har udgivet musik på en række sælsomme formater igennem årene, hvor floppy-disketterne og de sammenlimede vinyler står som de mere utilgængelige. Niklas Adam og Anders Vestergaards ca. 45 minutters “Integrationer” dokumenterer nogle udpræget reduktive live-elektronik-eksperimenter fra duoens koncerter forskellige steder i verden. Den er udgivet på hele otte flexidiscs, som er flot farvet i orange nuancer og pakket ind i to plexiglas-hylstre. De er desværre skåret i dårlig kvalitet, hvilket Jonas Olesen lakonisk dokumenterer via mailudvekslingerne med vinylfirmaet på de medfølgende overhead-lignende liner notes i plastik. “Integrationer” er med stor sandsynlighed årets smukkeste danske oddsize, men nu fik jeg ikke rigtigt plads til at skrive om musikken, som både rummer klanglige eksperimenter, realoptagelser og lyd, som peger tilbage på kildematerialet selv. (Michael Mørkholt/Simon Christensen)

Amalie Smith & Sonja LaBianca “51 e.DSO.” (lydværk, Arken)
I Amalie Smiths fremtidsfortælling “51 e.DSO.” er kunstmuseet Arken ved at blive indrettet til en kunstbank. I værket lytter vi til optagelser fra år 51 efter Den Sidste Olie. Det står klart, at menneskeheden ikke vil overleve de naturkatastrofer, som truer. Optagelserne rummer kompositioner af Sonja Labianca, som også spiller en række solosaxofonstykker, samt feltoptagelser, lyddesign og fortælling af Amalie Smith, og historien er indtalt af tre skuespillere. “51 e.DSO.” er optaget binauralt og blev “udstillet” som lydsiden til en naturvandring i området omkring kunstmuseet i sommers. Nu er den også gratis tilgængelig online; høretelefoner anbefales. (Simon Christensen)

Free The Land “Arctic Freedom” (digital installation, selvudgivet), “Bedside Ecology” (usb patch, selvudgivet), “Global Ecophony” (cassette, Ascetic House)
Det her er en blanding af ”udgivelser” eller transmissioner publiceret på forskellige tidspunkter og formater. Primært er Free The Land interessante ud fra deres kollektive tematikker om økologier, urbanisme og infrastrukturer, som behandles ud fra en optik som i højere grad har rødder i D.I.Y. end akademia. Samtidig er det et spændende output i konteksten af de involveredes øvrige praksisser; primært bestående af Jesse Sanes (Liebestod) med en roterende gruppe af samarbejdspartnere såsom Nial Morgan (Race to the Bottom), Frederikke Hoffmeier (Puce Mary), Henrik Söderström (Händer Som Vårdar) og Kali Malone. (Mikkel Rørbo)

Læs resten

Solid Blake – Monumental techno compositions with a rippling surface

Blog December 10 2018

solid blake

Solid Blake “Warp Room” (Seilscheibenpfeiler, 2018) – review by Alexander Julin Mortensen

The Copenhagen-based Glaswegian producer Emma Blake, better known as Solid Blake, has made a name of herself both nationally as well as internationally. Apart from being part of Apeiron Crew along Smokey and Mama Snake as well as the duo Historical Repeater with Ctrls, Solid Blake made her debut as a producer last year with the EP “Mario” which, in addition to her own alluring compositions, also contained a remix by no other than DJ Stingray.
Læs resten

Early Phrase Festival – “Nogle vil sige, vi har en houset profil, men vi forsøger at viske genre-grænserne ud” (interview)

September 13 2018

EARLY PHRASE

Interview af Alexander Julin

Early Phrase er en ny festival arrangeret af labelet og koncertarrangørerne Twin Cities. Uden dogmatisk at undgå live-koncerter har Early Phrase ikke desto mindre fokus på den kontemporære dj-kultur og præsenterer mere etablerede såvel som nye og lovende navne fra både ind- og udland. Alt fra danske Alfredo 92 og Kasper Marrott til internationale navne, der skal understrege den stilistiske bredde af et ellers house-domineret lineup. “Således vil man kunne lytte til etno-bass-legenden DJ Marcelle, men også finde baleariske houseperler fra norske Telephones”, fortæller arrangør Jeppe Dalsgaard om nogle af sine egne nedslag i festivalens program. Læs resten

Lost Lands Festival 2018 – Partying and experimenting with the apocalyptic hippies (live report)

English August 26 2018

LLX

Lost Lands Festival, Copenhagen, August 17-18 – review by Wieland Rambke, photos: Cameron Pagett

For its third installment this year, Lost Lands seized the grounds of a small space on Copenhagen’s Refshaleøen and transformed it into a magical clearing. Approaching the festival a day before it started, the first thing I saw was the shape of a rusty boat hall, lying in the landscape like an enormous metal bug. It turned out to be the indoor stage, where half of the concerts where held.

Outside again, I came upon a yard framed and dominated by fresh, solid wood work. This, I learned, was the outdoor stage and bar area. Set between decaying industrial architecture and natural overgrowth, this spot on Refshaleøen became a fitting place for a festival that seeks to combine bold, decidedly left-field and challenging electronic music from a multitude of genre directions. Noise, ambient, hardcore techno, synth-pop: All these attributions dissolved and became irrelevant. Both in the concerts of many individual artists, as well as their combination as a whole. The whole point of the festival is not to cater to a specific field or genre, but to provide a place for those with a love/passion/obsession for unusual and daring music. This element, common to the artists, the audience and the organizers, made for two days of ever-surprising concerts. Læs resten