Passive/Aggressive

Et blødt ekko af Click Festival – katarsiske kicks, notoriske tåbeligheder og aggressive tonalangreb

Feature May 23 2013 lightspeoplevainio

Af Andreas Syr (Foto: Adam Heleniak og Henrik Edelbo).

Programmet på dette års Click Festival, den tredje af slagsen, blev med god grund mødt af ikke så få udråbstegn og superlativer, da det blev offentliggjort i løbet af foråret. En blanding af hærdede legender, brandvarme nytilkommere, internationale navne og lokale hoveder. Udover kunstudstilling, workshops, foredrag og en enkelt efternøler-koncert med Laurie Anderson, var festivalen i år, på papiret i hvert fald, delt skarpt op, med et næsten rendyrket technoprogram om fredagen, og et mere spraglet, eksperimenterende program om lørdagen. Det skulle dog (heldigvis) vise sig, at der var langt flere genre- og oplevelsesmæssige ligheder dagene imellem, end der var forskelle.

Festivalen finder sted i Kulturværftet i Helsingør, og vel lugter der lidt kommunalt i sådan en kulturkasse, men det er til gengæld en sjældent forundt oplevelse, at få lov til at høre så god og især så støjende og harsk musik i et rum, der er lavet udelukkende til formålet. Især de meget technoide og de meget noiseprægede koncerter fungerede perfekt, imens de rockede måske havde det lidt sværere. Men i det store og hele gjaldt det, at lyden var uovertruffent god under hele festivalen, og så gør det mindre at omgivelserne ikke er de mest sindsoprivende. Det gælder selvfølgelig ikke for de gamle, smukke haller der husede kunstudstillingen såvel som enkelte koncerter, der forløb parallelt med hovedprogrammet.

minimalismeclick     Læs resten