Passive/Aggressive

Louise Alenius – “Ordet nu er det allerstørste ord for mig” (interview)

Feature June 6 2018 LouiseAlenius

Af Peter Jørgensen

Louise Alenius (f. 1978) har de seneste 15 år arbejdet som komponist i et spændingsfelt mellem klassisk musik, scenekunst og performance. Hendes miniatureserie “Porøset” – som består af intime værker opført for én tilhører ad gangen – samt sidste års roste og hædrede kammeropera “Silent Zone” – tematisk centreret omkring en incestramt familie – har været med til at skabe hende et ry som en komponist, der insisterer på intimitet og tillid som afgørende aspekter af sit virke.

Jeg taler med Alenius en torsdag over middag, kilet ind mellem et væld af møder og prøver. Da vi mødes, har hun inden for den kommende uges tid hun premiere på det stedsspecifikke værk “Rite of Nothing” i det gamle vandreservoir Cisternerne på Frederiksberg, repremiere på balletten “Napoli” på Det Kongelige Teater og uropførsel af værket “Laura” under Klang-festivalen. Trods det pakkede program møder jeg en stærkt tilstedeværende komponist, som taler indlevende og uafbrudt i timerne, vi tilbringer sammen. Læs resten

Anders Lauge Meldgaard – 3D-arabesker igennem forskudte tider

Kritik May 1 2018 ALM

Anders Lauge Meldgaard ”At synge verden ind i en ny og mangefoldet tid” (År & Dag 2018) – anmeldelse af Morten Hviid Melsen

Små, plukkede toner på violin og bratsch. Korte anslag på klarinet, der fletter sig ind mellem lydene af de plukkede strenge til et slags tyndt væv. Så et mere kraftfuldt anslag på klaver, der leder over i et melodiøst løb ned over tangenterne for at forsvinde kortvarigt, mens violin og klarinet fortsætter sine små, gensidige bevægelser. Så klaveret igen med sin figur som en serpentin ind gennem de korte toners bagtæppe. Figuren fortsætter sit løb ned i et dybere register, hvor den mødes af lidt længere toner på fagot. Så overtager en blæser klaverets melodiske figur, og klaveret slippes fri til at afsøge andre små figurer. Senere overtager violinen temaet, mens lydbilledet vokser sig tættere, før stykket ender i et næsten brat ophør. Cirka sådan begynder Anders Lauge Meldgaards album ”At synge verden ind i en ny og mangefoldet tid”. Læs resten

Roberto Cacciapaglia – Hypnotisk minimalisme for tidlige computere, kor og orkester

September 15 2017

cacciapaglia

Det Glemte Guld – En serie af Mikkel Kongstad

Roberto Cacciapaglias ambitiøse minimalistiske værk for orkester, computer og kor – “Sei Note In Logica” fra 1979 – er ikke alene enestående for Cacciapaglias egen diskografi (Cacciapaglia har, mildt sagt, taget en noget tvivlsomt søgende rejse gennem sin musikalske karriere), men albummet er også bemærkelsesværdig i forhold til sin tid og den minimalistiske kompostionsmusik anno slutningen af halvfjerdserne. Dette skyldes i særdeleshed den tidlige brug af computer-lyde og elektronisk manipulering af stemmer, men værket er i sig selv også egenrådigt og gennemført nok til at Cacciapaglias værk bør stå på samme hylde som ikoniske udgivelser fra diverse musikalske peers indenfor genren.

“Sei Note In Logica” er en to-delt lydsuite, der , som titlen antyder, udforsker en seks-toners progression henover to gange cirka 16 minutter. Undervejs udvikler “Sei Note In Logica” sig dynamisk som et skvulpende hav, der går fra ebbe til flod. Elegant tæmmet af dirigenten Giuseppe Garbarino og fremført af Ensemble Gambarino. Læs resten

Jaap Vink – Netværksklange i forbindelse med alt

Feature August 27 2017 j_vink

Af Mads Kjeldgaard – foto: Editions Mego

For at være helt ærlig havde jeg aldrig hørt om den hollandske komponist Jaap Vink før. Jeg faldt kun over ham, fordi han pludselig indgik i østrigske Editions Megos ambitiøse og helt igennem fænomenale genudgivelsesserie REGRM. Serien har indtil nu haft til formål at genudgive og formidle den franske institution Groupe de Recherches Musicales’ arbejde gennem de seneste cirka 70 år.
Men da jeg efterfølgende slog Vinks navn op i den forhåndenværende litteratur om GRM, dukkede hans navn ikke op én eneste gang, og Mego siger da også selv i forbindelse med udgivelsen, at han ikke rigtig har noget med den franske institution at gøre. Læs resten

Christoph Berg – Perfekt afvejet kammermusik i indre dialog

Blog June 11 2017 sonicpieces025LPH

Af Mathias Ruthner

Den tyske violinist Christoph Berg pladedebuterede i 2009, men ”Conversations” er blot hans andet album i eget navn. Under kunstnernavnet Field Rotation har han excelleret ud i det elektronisk-akustiske med en blanding af håndspillede instrumenter og field recordings. Det var således først i 2012, at Christoph Berg i eget navn debuterede med ”Paraphrases”, hvor han bevægede sig i retning af en mere organisk lyd.

”Conversations” er Bergs første udgivelse på tyske Sonic Pieces, som efterhånden har specialiseret sig i at udgive skrøbelige kammerkompositioner med et absurd højt bundniveau. Læs resten

Julius Eastman – “Femenine” og en frasigelse af fraværet

Blog October 31 2016 fr6_07_cover-1024x948

Af Alexander Julin

Julius Eastman bliver født i 1940 og dør i 1990, 49 år gammel. Han figurerede i New York som danser, sanger og ikke mindst komponist. Hans kompositioner indeholdt ofte en politisk dimension, og flere kredser tematisk om homoseksualitet. At homoseksualiteten var udgangspunkt for Eastmans musik, udfordrede heteronormativiteten inden for den minimalistiske kompositionsmusik. Eastmans oeuvre var i mange henseender kontroversielt, hvilket bl.a. resulterede i, at John Cage afskrev Eastmans kunstneriske virke som intet andet end centreret om homoseksualitet i mangel på andre idéer. Det skete, efter at Cage havde set Eastmans homoerotiske fortolkning og opførelse af Cages “Songbooks”. Læs resten

Vanessa Amara – Kammermusikalsk ambiens fra kirkeskibet

Kritik June 11 2016 vanessa-amara

Vanessa Amara “You’re Welcome Here” (Posh Isolation, 2016) – Anmeldelse af Mikkel Arre

Ingen andre danske udgivelser fra i år har anfægtet mig så stærkt som den danske duo Vanessa Amaras andet album. “You’re Welcome Here” er enormt smuk på sin egen afmålte måde – men vil man længere ned i materien og give en tolkning af, hvad der er på spil, undslipper pladen gang på gang. Selv efter at have lyttet og funderet et helt forår har jeg stadig svært ved at give et kvalificeret bud på pladens temaer eller på, hvad relationen helt eksakt er mellem albumtitlen og musikken.
At pladen kan blive ved med at være så hemmelighedsfuld, er virkelig fascinerende – og anfægtende.

Det er ellers ikke vanskeligt at høre, hvad der foregår på de syv numre. De enkelte instrumenter – kirkeorgel, klaver, cello, violin, trombone og kirkeklokke – træder for det meste rent og klart frem, og det kammermusikalske udtryk bliver først forstyrret, da grynede tapeloops dukker op og dominerer B-siden. Læs resten