Passive/Aggressive

Året der gik – De bedste danske kassettebånd, oddsizes og compilations i 2018 (udvalgt af redaktionen)

December 29 2018

Årets mest værdsatte danske kassettebånd, oddsize-udgivelser og kompilationer fra 2018 i vilkårlig rækkefølge – ifølge redaktionen på Passive/Aggressive.

GEL “Drama Tools” (CS, NESM)
Overordnet fremstår “Drama Tools” som en undersøgelse af evindelige opbygninger og nedbrydninger, hvilket især understreges af et nummer som “Down”, hvor den hvæsende percussion abrupt genstarter gang på gang i stedet for på nogen måde at skabe et sikkert rytmisk fundament eller føre til en kompositorisk opbygning. Numrene fremmaner en stemning af vanvid gennem kompositorisk ustabilitet og melodiske passager, der gradvist forvrænges mere og mere, ikke meget ulig Kleins ligeledes uforudsigelige loop-baserede kompositioner. (Alexander Julin Mortensen)

Lyra Valenza “Scan, Deliver” (12”, Black Opal/Petrola 80)
Duoen Lyra Valenza har ikke blot ændret navn, men også udviklet et markant anderledes udtryk siden det mere techno-orienterede debutudspil “Synkronudspring i Tomt Bassin”. “Scan, Deliver” trækker i stedet på elementer fra bl.a. trance og jungle. Der dyrkes en bombastisk lyd og accelerationistisk tilgang til kompositionerne, der ofte lyder, som om de er på randen til at eksplodere af den energi, de akkumulerer i løbet af deres spilletid. Det er et af årets mest euforiske og intense udspil, der i kraft af sin ekstreme energi og gennemgående patos også ender med at fremstå mere humoristisk end selvhøjtidelig. Det er et tiltrængt og overraskende udspil, der fremstår unikt sammenlignet med det ellers varierede output af dansk elektronisk musik i 2018. (Alexander Julin Mortensen)

Nyredolk “Demo” (CS, Caligari Records)
Det er ikke til at stampe information op af jorden om københavnske Nyredolk og deres demoudgivelse på italienske Caligari Records. Men det føles heller ikke vigtigt, når man gnaver sig igennem deres fire kradsende tracks, der elegant placerer sig et sted mellem den ondere variant af hardcorepunk, blackened crust og god gammeldags kassettebåndsblackmetal. Det er firkantet, udynamisk og lige ud af landevejen i en rustvogn, der kører i den forkerte side af vejen. Nyredolk er i øvrigt offentliggjort til Metal Magic Festival i Fredericia i 2019. (Klaus Hedegaard Nielsen)

Erna “Pan” (CS, Wetwear)
Kassetteudgivelsen “Pan” er en intens percussion-oplevelse, der består af fire korte numre og to længere. På de fire første numre findes en eksplosion af lag og rytmer – et hektisk og forpustet mylder af forskellige slagtøjsinstrumenter. Men det er ikke et tilfældigt kaos, der bliver skabt. Tværtimod viser Kristian Paulsen og Anders Bach i trommeduoen Erna en utrolig fornemmelse for at sammensætte rytmer med sådan en præcision, at de efterlader lytteren i et altomsluttende og fortættet lydrum. (Ida Selvejer Faaborg)

Sufie Elmgreen “James” (lydværk, Works for Radio)
Sufie Elmgreen har vist sig som en yderst nuanceret kunstner, både med tidligere solo-projekter og som forsanger i ekstrem-impro bandet sæNK og senest også Bearth. Med sit radioværk “James” leverer Sufie Elmgreen en kombination af drum’n’bass og jungle i et ekstremt dystopisk univers. Dette er på mange måder sigende for Sufie Elmgreens øvrige virke, der dyrker det groteske på en overlegen facon og ignorerer konventioner, generelle spilleregler og tilslører skillelinjen mellem kunst og musik. Netop dette er “James” et eksempel på. (Sandra S. Borch)

Kasper Marott “Keflavik” (12”-vinyl, Seilscheibenpfeiler)
Kasper Marott har med sin seneste EP, “Keflavik”, for alvor markeret sig som en af nyere tids mest lovende aktører inden for dansk elektronisk musiks mere kluborienterede side. Den tre numre lange udgivelse byder på fængende house med en upoleret pop-sensibilitet. Selvom udgivelsen er blødere og lettere i sit udtryk end den mere techno-orienterede danske musik, der i særdeleshed har fået opmærksomhed i senere år, så er der også noget insisterende over “Keflavik”, i særdeleshed titelnummeret, men også udgivelsen i sin helhed. Man kan ikke andet end give sig hen til numrenes pulserende energi og de umiskendeligt gode melodier. (Alexander Julin Mortensen)

Solid Blake “Warp Room” (12”-vinyl, Seilscheibenpfeiler)
While several techno affiliated artists have begun to adopt a certain trance aesthetic to their sound (as documented on the newly released Kulør-compilation), the Copenhagen-based Glaswegian producer Emma Blake instead incorporates a sonic and rippling electro-sensibility onto her otherwise rather abstract techno compositions. The ambivalence between lightness and a certain weight in Blake’s sound makes the compositions more thrilling than most average techno-affiliated music. It is an impressive work of craftswomanship, where no element feels unnecessary, and it leaves the listener completely engulfed in its sonic figures and simplistic melodies. (Alexander Julin Mortensen)

Sandra Boss “Luft” (CS, Falt)
Driven by a careful fascination with classical instruments and out-dated MIDI-gear, Sandra Boss has created an unsettling mosaic of vibrant and vibrating pieces. The release is the result of a probing curiosity that explores the space between classical techniques of playing and composing on the one hand, as well as improvisation with an open invitation for chance. Human, instrument and machine are equal contributors to “Luft”, organised by a composer who has a deep and clear understanding of every single one of these elements. (Wieland Rambke)

Raquin “Ariclone” (CS, Janushoved)
Euforien er normalt en gennemgående sindstilstand for flere af selskabet Janushoveds udgivelser, men ikke på den samme maniske og ukontrollerbare facon som på “Ariclone”. Når rytmesektionen stiger i tempo og intensitet, får rusen også en anden karakter end normalt. Oftest figurerer den som latent, underspillet og lokkende på Janushoved-udgivelserne, hvorimod den i disse øjeblikke på “Ariclone” snarere ekkoer af en syntetisk dopamin-injektion uden af den grund at fremstå mere endimensionel. (Alexander Julin Mortensen)

Niklas Adam & Anders Vestergaard “Integrationer” (8×7” flexidisc, BIN)
Selskabet BIN drives af Jonas Olesen (Hector Rottweiler, Dansk Lydarkæologi m.m.) og har udgivet musik på en række sælsomme formater igennem årene, hvor floppy-disketterne og de sammenlimede vinyler står som de mere utilgængelige. Niklas Adam og Anders Vestergaards ca. 45 minutters “Integrationer” dokumenterer nogle udpræget reduktive live-elektronik-eksperimenter fra duoens koncerter forskellige steder i verden. Den er udgivet på hele otte flexidiscs, som er flot farvet i orange nuancer og pakket ind i to plexiglas-hylstre. De er desværre skåret i dårlig kvalitet, hvilket Jonas Olesen lakonisk dokumenterer via mailudvekslingerne med vinylfirmaet på de medfølgende overhead-lignende liner notes i plastik. “Integrationer” er med stor sandsynlighed årets smukkeste danske oddsize, men nu fik jeg ikke rigtigt plads til at skrive om musikken, som både rummer klanglige eksperimenter, realoptagelser og lyd, som peger tilbage på kildematerialet selv. (Michael Mørkholt/Simon Christensen)

Amalie Smith & Sonja LaBianca “51 e.DSO.” (lydværk, Arken)
I Amalie Smiths fremtidsfortælling “51 e.DSO.” er kunstmuseet Arken ved at blive indrettet til en kunstbank. I værket lytter vi til optagelser fra år 51 efter Den Sidste Olie. Det står klart, at menneskeheden ikke vil overleve de naturkatastrofer, som truer. Optagelserne rummer kompositioner af Sonja Labianca, som også spiller en række solosaxofonstykker, samt feltoptagelser, lyddesign og fortælling af Amalie Smith, og historien er indtalt af tre skuespillere. “51 e.DSO.” er optaget binauralt og blev “udstillet” som lydsiden til en naturvandring i området omkring kunstmuseet i sommers. Nu er den også gratis tilgængelig online; høretelefoner anbefales. (Simon Christensen)

Free The Land “Arctic Freedom” (digital installation, selvudgivet), “Bedside Ecology” (usb patch, selvudgivet), “Global Ecophony” (cassette, Ascetic House)
Det her er en blanding af ”udgivelser” eller transmissioner publiceret på forskellige tidspunkter og formater. Primært er Free The Land interessante ud fra deres kollektive tematikker om økologier, urbanisme og infrastrukturer, som behandles ud fra en optik som i højere grad har rødder i D.I.Y. end akademia. Samtidig er det et spændende output i konteksten af de involveredes øvrige praksisser; primært bestående af Jesse Sanes (Liebestod) med en roterende gruppe af samarbejdspartnere såsom Nial Morgan (Race to the Bottom), Frederikke Hoffmeier (Puce Mary), Henrik Söderström (Händer Som Vårdar) og Kali Malone. (Mikkel Rørbo)

Læs resten

Vort Fatum – New black metal festival arises at Mayhem in 2019

English December 7 2018

1

By Simon Christensen

Hosted by the people of Korpsånd and (the Copenhagen venue) Mayhem, a new two-day black metal festival is taking place for the first time in March 2019. The program is dedicated to the raw, contemporary black metal and will be headlined by Carved Cross from Australia and the two Montréalais bands Verglas and Akitsa, both bands released on the excellent label Tour de Garde, which is also founded by Akitsa’s main man Outre-Tombe. Akitsa is one of the longest-lived black metal-groups on the Canadian scene being active for almost 20 years with a series of releases on Profound Lore Records and Dominick Fernow’s Hospital Productions as well.

From the South of Sweden comes Jordablod, and from the local Copenhagen scene Grifla de la Secta, Jordslået and the debut of Ascendency, as well as more synth-based openers each night with Ærekær (Emil Toft, Jesper Bagger Hviid) and Henbane (Claus Haxholm). After the inaugural Vort Fatum Akitsa will proceed to play a few European concerts with Grifla de la Secta that confirms the transatlantic bond between Korpsånd and Tour de Garde.
Læs resten

Korpsånd – Black metal-heresy should be praised! (interview)

English November 22 2018

korpsaan

By Simon Christensen

In February this year the American tape label Fallow Field sent out a double cassette tape with a collection of new Danish black metal under the name Korpsånd, “an introduction to new wave of raw DKBM”. Korpsånd (en: corpse+spirit) that connotates both a brotherhood and rising from the dead, is a term coined by Jesper Bagger Hviid, musician, sound engineer and caretaker at the venue/rehearsing space Mayhem, and Emil Toft, musician and half of the label Hævngær.

Later “Korpsånd” was released on CD by Tour de Garde and it is now finally seeing a double-LP release in the winter as a conclusion of a great year, that also saw Korpsånd represented at the Festival of Endless Gratitude, touring abroad and playing several concerts at Mayhem in Ragnhildsgade.

However, despite the connotations to a brotherhood Korpsånd is neither the end nor the only means of this group of people who have also seen a number of international releases and individual paths through other genres than black metal. Rather it could be viewed as a banner for a series of black metal-bands who share a recording studio, a set of aesthetics and belong to the noise/experimental scene of Mayhem. Although they don’t see themselves as part of a greater metal scene in Copenhagen, Korpsånd have connections to other diy-establishments like Kill Town Death Fest, Extremely Rotten Store, Night Shroud Records, fellow Mayhem-band Slægt and the new label Nattetale.

How and where did you actually meet and when did you form this group?

Emil: “Before our bands started to affiliate there was a sort of void in the Copenhagen BM scene. I think we all shared a dissatisfaction with the contemporary metal and punk scene in Copenhagen, and of course a shared interest in wide variety of music. I believe the idea for the compilation spawned out of a show Lesion, Afkald, Blot & Bod, and Vaabnet played at Mayhem. The compilation was a good opportunity to start new projects, most of which have continued to make music since.”

Can you explain in more practical terms, what the core of Korpsånd is? Is it 12 people in a rehearsal space, or what is it exactly?

Jesper: “Not exactly. Korpsånd is merely the banner under which we move for now. Our studio at Mayhem, which is also the rehearsal space for every band that Erik, Jølle and I are in, has become the center of the group. This is where I record everything we release, but people are connected to different rehearsal spaces all over the city. Our group is tightly knit and rather few people make up a lot of different projects. For now, the Korpsånd banner still makes sense.”

In terms of artistic output and sound production, what is your common ethos and what is different among the members of the group? Listening to the compilation itself shows a variation within that black metal idiom. How do you see that? And some individuals even plays in other non-dkbm bands and projects, is that not considered heresy anymore?

Jesper: “I don’t even think we have a common ethos. We are all very different, yet very good friends. Every project has its own distinct life. This of course derives from the specific constellation of members and the common ground they establish.
The black metal idiom is extremely elastic. As are the agents within. Amongst the people of Korpsånd, there are people active in death metal, techno, power electronics, noise, abstract electronics and experimental music in general. Heresy should be praised!”

Listen to the compilation in full here: Læs resten

Festival of Endless Gratitude – Internationale outsidere, familiære åndsfæller og fuldt program til FOEG 10

Blog September 11 2018

Festival of endless Gratitude

Af Simon Christensen

Den 10. udgave af kunst- og musikfestivalen Festival of Endless Gratitude flytter tilbage til Remisen på Enghavevej med et velkurateret program af relativt sjældne danske og internationale optrædende. Med ni dage til festivalstart er arrangørerne klar med fuldt program, hvilket nærmer sig en ny rekord. Det betyder også, at den frivillige arrangørgruppe (Hovedstolen) i ti år har beriget den københavnske scene med New England-freefolk, kontinental krautrock, støjende singulariteter, techno, jazz og alskens forgreninger af eksperimenterende kunstmusik. Undervejs har det også medført venskaber med ligesindede, musikalske outsidere (såsom Ron Schneiderman, Cameron Stallone, Lorenzo Senni m.fl.).

I kategorien internationale ikoner finder man i år den 77-årige tyske instrumentbygger, improvisator og krautrock-inspirator Limpe Fuchs (udgav i mange år musik under navnet Anima Musica med Paul Fuchs), der tidligere på året gav en efter sigende fortryllende koncert på Fanø Free Folk Festival. Den amerikanske komponist og guitarist David Grubbs, som man vil kende fra avantrock-trioen Gastr Del Sol med bl.a. Jim O’Rourke i 1991-1998, har optrådt med Will Oldham, Pauline Oliveros og Tony Conrad. Han underviser i kompositionsteknikker på Brooklyn College og er et eksempel på, hvordan teori og energi kan mødes i virtuos freeform og ‘minimalistic guitar’ – og David Grubbs er sideløbende fortsat med at udgive en strøm af solo- og duoplader frem til i dag. Læs resten