Passive/Aggressive

Et afskedsbrev – Le Salon Pissoir est mort, vive Salon Pissoir!

Feature November 20 2017 Foto: Jonathan Hjorth

Kære København, musikelskere og kammerater

Vi er taknemmelige for alle de øjeblikke af stilhed mellem tonerne, og at vi sammen kunne skabe det rum. Et rum hvor livemusikken var det vigtigste, selvom højttalerne nogle gange slog fra og gik ud.

Ethvert miljø skal have sine scener, og vi føler, at vi skabte denne her scene sammen. En lille scene lavet af træ, som ikke ser ud af meget, men som holdt nogle af de stærkeste lydoplevelser for vores ungdom.

Den scene blev ramme for en serie af debutkoncerter, hvor bandets navn nærmest blev lavet til aftenen; Sink Ships og Pardans er blandt dem. Der var Dokument#1 releasefesten, hvor 180 mennesker var pakket ind i vores lille teater sammen med Iceage, Communions, Lower, Hand of Dust og Skurv. Loke ender dansende på baren, kaster sig ud for at gribe fat i loftsbjælkerne og falder ned midt i et vildt dansende, tætpakket publikum. Sofie Hvid, der rejste hele vejen fra en efterskole på Fyn, for at spille en uopfordret guitar-seance for Daniel Frank og Madeleine Kate på Morgenstedet, og senere blev inviteret ind som solo act før Less Win. Og vi, Madeleine Kate og Daniel Frank, har været omgivet af byens smukkeste til at lave Salon:Pissoir; Patrick Kociszewski har kørt gear. Bjørn Manniche fik skabt bro mellem miljøer. Matthew Moller bragte elegancen ind i baren. Jonathan Hjorth ikonificerede øjeblikke med sit kamera. Helene Gianakos, Sarah Armstrong, Victor Vejle og Soho Rezanejad var kattene i døren. Victor Nuno kom forbi og sagde, at Sisyfos-Myten var misforstået, at Sisyfos elsker at skubbe stenen op af bjerget, og så blev Victor hængende. Der var elektricitet, som forsvandt og bragt tilbage af et syngende rum. Læs resten

Khalil – Rekonfiguration af form og personlig lyd

Kritik August 25 2017 Khalil-Press-Pic-1-e1500560354527

Khalil “The Water We Drink” (Posh Isolation, 2017) – anmeldelse af Emil Grarup

I dag udkommer trioen Khalils debutalbum på pladeselskabet Posh Isolation. Dette album er blevet navngivet “The Water We Drink” og kan siges at samle trådene fra tre musikere, der tidligere har bevæget sig i noget forskellige musikalske retninger: Nikolaj Manuel Vonsild, som normalt figurerer som forsanger i electropop-kvartetten When Saints Go Machine og den alternative popduo Cancer, som begge har fået en del opmærksomhed i både nationale og internationale musikmedier. Simon Formann, guitarist i den nu hedengangne postpunkkvartet Lower, halvdelen af technoduoen Age Coin og motoren bag soloprojektet Yen Towers. Og til sidst Villads Klint, primært kendt under aliaset Minais B, gennem hvilket han bl.a. har udgivet to eksperimenterende techno-bånd på det netop opløste båndselskab Blodrøde Floder. Læs resten

Age Coin – Kreativ vitalitet i den golde monotoni

Kritik January 13 2017 A-C

Age Coin “Performance” (Posh Isolation/Alter, 2017) – Anmeldelse af Alexander Julin

Duoen Age Coin har siden udgivelsen af “Perceptions” i 2012 blot udgivet de to bånd “Hard Knit Part 1” og “Hard Knit Part 2” i 2014, hvor de har fastholdt et aldrig stillestående og unikt take på industriel techno. Sideløbende har Kristian Emdal og Simon Formann spillet i det nu hedengangne rockband Lower og siden hen markeret sig musikalsk i henholdsvis Marching Church og Yen Towers. Den ukontrollerbare støj er nu tæmmet og nærmest erstattet til fordel for et upoleret, men dog velproduceret udtryk på det netop udkomne album “Performance”, der lydmæssigt ligger i forlængelse af Formanns seneste udgivelser under Yen Towers-navnet (EP’en “Bidders Must Justify Their Price” og båndet “One Look From the Boss”).

Men Age Coin og “Performance” er noget andet og mere end Yen Towers. Læs resten

Første årgang af Knife Fest byder på vildt line-up (interview)

Blog August 18 2015 KNIFE

Af Simon Christensen

I slutningen af august byder KNIFE Magazine på første udgave af den nye to-dages KNIFE Fest med et imponerende line-up. Det består fortrinvis af bands fra den unge scene omkring Mayhem såsom Reverie, Sejr, Slægt og Lower, soloprojekterne Tradework, Argot, Soho Rezanejad, Mischa Pavlovski og Puce Mary, nye ting samt aarhusianske kræfter som Ærkenbrand og Narcosatanicos. Festivalen kommer i øvrigt midt i en forrygende malstrøm af uafhængige festivaler i august-september, som også tæller Flux, Festival of Endless Gratitude, Phono, Copenhagen Psych Fest, Hindsholm Festival og Aarhus Psych Fest med mere.

“Der er kræfter i os, som vi ikke helt forstår. Det skal ske i år. Måske er det ikke en forklaring. Men vi bliver nødt til at lave KNIFE,” forklarer én af festivalens anonyme arrangører i en mail til os.

“KNIFE fortsætter som hidtil med magasinudgivelser og koncerter. Vi har kun ét dogme, når det kommer til valg af kunstnere, og det er kvalitet. Vi har udvalgt og håndplukket 20 af vores egne favoritbands fra Danmark og sammensmedet et fantastisk line-up, bedre end vi havde håbet. Læs resten

Communions vs. Spot Festival

Feature May 13 2014

F001925-R1-13-14 Læs resten

20 år efter Kurt – en lakmustest fra noiselandia på Girl Band, Viet Cong, Odonis Odonis og Lower

Blog April 5 2014 noiselandia

Af Adam Thorsmark

Det er i dag 20 år siden Kurt Cobain – tragisk men næppe overraskende – tog sig eget liv. Det er derfor på sin plads at tage en lakmustest på den nye alternative, støjende rockmusik, som den ser ud her et kvartal inde i 2014 med fire debuterende rockbands.

Vi starter i Dublin, Irland. Her finder vi Girl Band, der består af fire fyre. På ”Lawman” lokker de på skummel vis den uforvarende lytter til sig med mild (falsk) vokal, drilsk basbåret melodi og en omgang på overfladen ekstremt ufarlige trommer. I løbet af sangens 6 minutter flashes dog en skurrende no-wavet dna, som man kender det fra, ja, DNA, og ”Lawman” ender i Cobain-vrængende hyl og kakofoniske støjflader. En af kvartalets stærkeste sange. Læs resten

Salon:Pissoir – En platform for expression og explosion (interview)

English Feature November 29 2013 TLDSUPER80

Af Simon Christensen. På billedet TL-D SUPER80 fra et Salon:Pissoir arrangement.

Et musikmiljø kræver sine spillesteder og arrangører, og én af de mest ideologiske i København er Salon:Pissoir, der står stærkt på at give plads til nye bands og nye steder. De fremhæver en lokal kultur gennem et oplevelsesfilter, der også formidler og udfordrer musikken omkring dem. Vi bringer et mailinterview med initiativtagerne. (Og undskyld. Jeg aner virkeligt ikke, hvordan det her interview pludselig blev på engelsk, red.)

P/A: What is the background for starting Salon:Pissoir – and if any relevance to the subject, who are you?
Madeleine Kate, Salon:Pissoir: “Back in 2010, somewhere in the Copenhagen Meatpacking District, Salon:Pissoir revealed itself as a new monthly club. Established by Madeleine Kate McGowan (Henrys Dream, Club de la Faye) and Daniel Frank Christensen (Radio Saigon), at a time where all the nightclub venues and music scene hangouts we take for granted today, were only just opening up their doors, or didn’t even exist yet. Back in 2010, the Copenhagen scene was ruled by small groups of people and established venues. There was no powerful circulation of expression and live music experiences, the scene was fragmented and kind of boring. Yet there was a sense of something more powerful stirring. It was in the midst of this, that we wanted to start Salon:Pissoir. Something to activate movements, expressions, exchanges, explosions. A place that wasn’t a closed selective inbred community, but a generous space for high quality expression. A place where we could all meet up freely, not dictated by opening hours, noise levels or smoking rules.

We created some dogmas back then, which we still uphold: *strive to have a debut act each time. *shift locations to avoid stagnation. *Love for music not for fashion. *Poetic Revolution!

The Felines, Sink Ships, b r o k e n, The Monoliths and Gutten & Gutten are among some of our debut acts. Since we started, Salon:Pissoir has grown into a beautiful vessel, always carrying a varied set of musical experiences, late night extravaganza and new friendships. We are now joined by the forces of Matthew Møller (Less Win, Sink Ships) and Bjørn Hemmeth Manniche (Red Tape), which has added to the universe a new sense of power and exquisiteness.”

P/A: What are you trying to do, and what is the prime setup at your shows?
S:P: “We have a strong intention behind the whole Salon:Pissoir universe – visual identity, bookings etc. Yet we work very freely and intuitive. It’s a serious playground. The genres we present vary from evening to evening, yet we always have a line-up with three or four acts. We have also ‘commissioned’ musicians by activating new formations cross bands, or inviting artists to do solo acts. Lately Bjørn has initiated a cooperation with the small cinema, Vester Vov Vov, on Vesterbro. This has opened up a new form of concerts, the cinema gigs. Further, we have added poetry readings and performance acts to our arrangements. Some of the poetry presented at Salon:Pissoir, is exhibited on our tumblr: http://salonpissoir.tumblr.com/

P/A: What does your club try to add to the music scene in CPH, and what do you think is the good/bads things about live scene in Copenhagen right now?
S:P: “The Copenhagen music scene is very vibrant, and there is a confidence in expression and an ability to establish strong music communities. There are so many live concerts, that we get dizzy trying to get to all of them. New bands emerge all the time. The shadow to this though, could be a ‘fashion mentality’. With ‘fashion mentality’ the people of the scene, promoters and clubs, become vampires, metaphorically speaking, feeding on and scouting for the freshest and hippest blood. The competition is high, which is healthy and creates dynamics and circulation, but it can also turn its flip side, and become a cultivator of fragmentations and create a mentality where people who are not ready to ‘loose their cool’ if things get rough.

Salon:Pissoir presents variation and diversity of expression and sound. We focus on quality, but at the same time our stage is also a place for new artists who have never played a live gig before. So the Salon:Pissoir arrangements should be a good mix of established underground bands and at the same time we force people out of their rehearsal spaces.” Læs resten