Af Claus Haxholm Jeg burde nok fortælle lidt om den første af aftenens to koncerter, da den muligvis bliver et referencepunkt, om end af en vis flydende karakter. Ja, det gør hele denne skrivelse nok. Men Boujeloud spillede friskt, skarpt, mindre Balkan end jeg husker dem fra før, mere zornisk “free” – der var riffs, og der var kung fu og hvad der ...