Passive/Aggressive

Dokumentation af den danske musik

February 22 2013 poshisolation

Posh Isolation, Mayhem og Hovedbiblioteket præsenterer ni kunstnere på to dage som “D O K U M E N T”, en dokumentation af en bestemt yngre gren af Københavns musikscene, som har sat dagsordenen inden for noise og punk. Koncerterne optages og tilføjes andre uudgivne numre, som udkommer som en dobbelt-lp til efteråret. Dermed samles trådene dels fra “Pære Punk” (1979) og posh isolations egne compilations som “Grå Fraktion” (2010), “Anything’s Better” (2010) og “Port Out, Starboard Home” (2012).

På aftenerne udgives det seneste batch af posh isolation-bånd.

Kunstnerne er Iceage, Lower, Lust for Youth, Forza Albino, Zero Figure, Hand of Dust, Age Coin, Damien Dubrovnik og Puce Mary. Vi har skrevet om de fleste, men læg særligt mærke til Puce Mary, alias Frederikke Hoffmeier, som har udgivet tre bånd og lp’en “The Closed Room” med LR. “Sensual lofi post industrial. Aggressive hypnotic loops and buzzing yet atmospheric synthworks. Strong tape documenting the project’s recent activity.” Puce Mary tager i næste uge på tre ugers supportturné for Iceage i Europa.

Læs resten

Boujeloud – psykedelisk punkjazz og en smag af Svendborg Snaps

February 21 2013 CIMG0195corr

Henning Young i efteråret. Stuen flyder med knytnæver, dansende og væltende Undertoner-skribenter og katalyserende Svendborg Snaps. På scenen finder man blandt Boujeloud (udtales således), en punkjazz-gruppe med et uforligneligt groove med den ene fod i hollandsk world-induceret Ex’ess, marokkansk Master Musicians of Joujouka (reference) og frigørende Ornette Coleman, og den anden fod i ung dansk velfriseret konservatorieaskese fra Albertslund (!).

Gruppen består af Xenia, Mads, Phillip, Oliver og Emil Palme – som komponist og bandleder, der har kastet sig ud i repetative og cirkulære guitarfigurer med et yderst dansabelt og catchy tema. Debutalbummet med en messianske titel “Går På Vandet” står ganske vist på skuldrene af andre impro-free-trashjazz-orkestre, men her får du muligheden for at høre dem helt tæt i din hjemlige stratosfære på ganske levende og uafhængig manér. Læs resten

Jooklo Duo/Danish Group – Frie italienske slangehug

February 16 2013

jooklo poster

Af Peter Svendsen

I den seneste tid er Københavns jazzscene igen begyndt at vise sig fra den side, der gjorde byen til en af de mest centrale scener på det europæiske landkort. Senest med Peter Brötzmann (tre koncerter), Roscoe Mitchell og The Thing, der består af tre af de mest centrale musikere på den samtidige europæiske jazzscene; Mats Gustafsson, Paal Nilssen-Love og Ingebricht Haker Flaten. Det er allerede offentliggjort, at Peter Brötzmann igen vil være at finde på dansk grund den 4. april, og Gush, der inkluderer Mats Gustafsson fra ovennævnte The Thing, er på plads i maj, såvel som Wadada Leo Smith er det i juni.

Herudover får Danmark igen besøg af italienske Jooklo Duo, der først kigger forbi Aalborg d. 2. marts og København dagen efter, som Jooklo Danish Group, hvor de udvider bemandingen til at inkludere Maria Bertel (Gud Er Kvinde mm.) og Johns Lunds (Yoke & Yohs, Kirstein/Lunds mm.). Læs resten

Perfect prescription: Electronic Mayhem II

November 12 2012

Den 24. november 2012 vil være et essentielt dokument i dansk elektronisk musik. Electronic Mayhem vender tilbage med en lang aften i det industrielle lys med musik af Marcel Petiot, Perpetrators (debutkoncert), Comandos Novo Progresso, Olymphia (debutkoncert) og Henfaren (debutkoncert). Aftenen fejrer to nye labels med forkærlighed for industriel musik, Angeldust og Kollaborateur, der samtidig udgiver en kompilation.

I en mail fra én af arrangørerne bliver følgende oplyst: Alle fem projekter er fra KBH, involveret i lokale projekter, men det bør ikke forventes at lyden vil være velkendt eller imødekommende. Hvert projekt bidrager med en intens særpræget lyd, rodfæstet i tung industriel arv. Der vil blive lagt vægt på de to nye labels, dansk industriel musik og være en vis anonymitet omkring, hvem der spiller. Det er ikke af arrogance, men for at skabe et nyt rum. Desuden kommer de fleste nok til at spille maskeret, så det gør måske ikke den store forskel. Projekterne er alle med folk, der ikke burde være ukendte for læsere af passive/aggressive. Der er tre debutkoncerter, og vi vil gerne holde aftenen som et selvstændigt arrangement, hvor der ikke trækkes på, hvad folk ellers har gang i. Læs resten

toto – slagkraftig radikalitet

Blog August 2 2012

toto er en bombende dansk trommeduo bestående af Yoke og Tobak (Toke Tietze fra Yoyooyoy & Tobias Kirstein fra Mayhem), som har spillet nogle få liveshows, blandt andet på den netop overståede Fanø Free Folk Festival, hvor de spillede et intensivt 30 minutters sæt på delt stortromme og et symmetriske setup med mange tammer. Det er en hypnotiserende spænding i det overskuelige format mellem to slagkraftige trommeslagere og enkelte elektronisk ambiens, hvor tempoet og kompleksiteten er let stigende. Formen er fast, men variationerne er frie – interaktion mellem to instrumentalister med samme stil og drøjde. Der må danses!

“Two of Denmark’s most adventurous and radical drummers – Tobias Kirstein and Toke Tietze – team up in this explosive duo that will guarantee a true extravaganza of powerful percussion and tribal energy.” (via Geiger)

Info: toto giver koncert på Sejerø Festival i denne weekend.