Passive/Aggressive

Signe Dahlgreen – En mulig vækkelse af en ny stemme i dansk freejazz?

Kritik November 8 2018 yesdeerbypetergannushkin

Anmeldelse af Signe Dahlgreen “Kunki Snuk” (Insula Jazz/Astral Spirits, 2018) af Simon Christensen. Yes Deer-foto af Peter Gannushkin.

At saxofonen er et både velegnet og mangefacetteret soloinstrument, det har utallige udgivelser og koncerter gennem historien bevidnet. I lighed med danske musikere som Mette Rasmussen, Sonja LaBianca, Laura Toxværd (med videre) er Signe Dahlgreen på sin solodebut også på udforskning af rumlighed, tekstur, extended techniques og en form for gennemgående ‘lydlig fortælling’ – elementer som man også finder hos de tre førnævnte, der både relaterer sig til freejazz-forbillederne og lydeksperimentalister. Læs resten

Festival of Endless Gratitude – Internationale outsidere, familiære åndsfæller og fuldt program til FOEG 10

Blog September 11 2018 Festival of endless Gratitude

Af Simon Christensen

Den 10. udgave af kunst- og musikfestivalen Festival of Endless Gratitude flytter tilbage til Remisen på Enghavevej med et velkurateret program af relativt sjældne danske og internationale optrædende. Med ni dage til festivalstart er arrangørerne klar med fuldt program, hvilket nærmer sig en ny rekord. Det betyder også, at den frivillige arrangørgruppe (Hovedstolen) i ti år har beriget den københavnske scene med New England-freefolk, kontinental krautrock, støjende singulariteter, techno, jazz og alskens forgreninger af eksperimenterende kunstmusik. Undervejs har det også medført venskaber med ligesindede, musikalske outsidere (såsom Ron Schneiderman, Cameron Stallone, Lorenzo Senni m.fl.).

I kategorien internationale ikoner finder man i år den 77-årige tyske instrumentbygger, improvisator og krautrock-inspirator Limpe Fuchs (udgav i mange år musik under navnet Anima Musica med Paul Fuchs), der tidligere på året gav en efter sigende fortryllende koncert på Fanø Free Folk Festival. Den amerikanske komponist og guitarist David Grubbs, som man vil kende fra avantrock-trioen Gastr Del Sol med bl.a. Jim O’Rourke i 1991-1998, har optrådt med Will Oldham, Pauline Oliveros og Tony Conrad. Han underviser i kompositionsteknikker på Brooklyn College og er et eksempel på, hvordan teori og energi kan mødes i virtuos freeform og ‘minimalistic guitar’ – og David Grubbs er sideløbende fortsat med at udgive en strøm af solo- og duoplader frem til i dag. Læs resten

Jomi Massage – Et uddybende interview om et kunstnerisk nu / nu

Feature May 26 2014
jomimassage foto_wundergrund

Af Simon Christensen. Foto af Wundergrund.

Signe Høirup Wille-Jørgensen er under sit alias Jomi Massage (også Speaker Bite Me og Dråbers Logik) – om hun vil det eller ej – blevet ét af de mest relevante symboler på en kvindelig eksperimenterende instrumentalist og komponist i forlængelse af kønsbalance-debatten, som har konkluderet, at langt de fleste musikbranchefolk og musikere, i særdeleshed instrumentalister, er mænd. Heldigvis er symbolikken som sådan ikke forceret i [oplevelsen af] Jomis musik, for hun er i hele sin udtryksform først og fremmest optaget af det konkrete kunstneriske output og vokalen som instrument. Der er nemlig en tendens til at være på samme tid ude på herligt dybt vand og særdeles nede i stoffet, også selvom det kan balancere på grænsen til det fortænkte til min personlige smag. Vi har på Passive/Aggressive en subtil idé om at skrive om kunstnere, der enten er blevet underset, eller skrevet meget, men ikke tilstrækkeligt oplysende om.

Desuden har Signe Høirup Wille-Jørgensen for nyligt startet The Being Music – et koncertarrangerende DIY-label, der inkluderer Jomi Massage, violinisten Birgitte Alsted, bandet We Like We, videokunstneren Anna Maria Hellgadottir og samarbejdsprojekter med blandt andre Maria Laurette-Friis, Anne Lise Marstrand-Jørgensen og Mette Rasmussen. Læs resten