Passive/Aggressive

Roberto Cacciapaglia – Hypnotisk minimalisme for tidlige computere, kor og orkester

September 15 2017

cacciapaglia Det Glemte Guld – En serie af Mikkel Kongstad Roberto Cacciapaglias ambitiøse minimalistiske værk for orkester, computer og kor – “Sei Note In Logica” fra 1979 – er ikke alene enestående for Cacciapaglias egen diskografi (Cacciapaglia har, mildt sagt, taget en noget tvivlsomt søgende rejse gennem sin musikalske karriere), men albummet er også bemærkelsesværdig i forhold til sin tid og den minimalistiske ...

Læs resten

John Chantler & Johs Lund – Singulære tilstande af ro og vildskab

Kritik August 29 2017

endlesssky0010652014_10 John Chantler & Johs Lund “Endless Sky” (selvudgivet, 2017) – anmeldelse af Simon Christensen Vi får at vide, det er en synthesizer, men det lyder som et strengeinstrument, der producerer en lang meditativ drone. Samtidig hører vi ‘cirkular breathing’ på altsaxofonen fra Johs Lund, som hele tiden overskrider den rene tone og bliver gradvist mere abstrakt i løbet af albummets første side. Den anden ...

Læs resten

Monte Burrows & Escape Hatch – I kassettebåndets knusende, snævre lydrum

Blog June 28 2017

FranskeBaand Af Mads Kjeldgaard Falt er et xerox-/kassettebåndslabel med hovedsæde i Marseille i Frankrig. Her duplikerer den tyske bagmand hvert eneste af selskabets bånd på sin egen båndoptager, båndets label skrives på skrivemaskine, og omslaget kopieres på kopimaskine. Falt har indtil videre kun udgivet fire værker, men er allerede det fremmeste eksempel i Frankrig på den ultimative DIY-ånd, som kassettebåndsmediet muliggør. Man kunne argumentere for, ...

Læs resten

Kara-Lis Coverdale – Elektroakustisk minimalisme i opløftelsens tegn

Kritik May 29 2017

coverdale Kara-Lis Coverdale “Grafts” (Boomkat Editions, 2017) – anmeldelse af Emil Néné Rasmussen Den canadiske komponist og musiker Kara-Lis Coverdale har udgivet flittigt siden 2014: tre plader og for nylig en EP. Først kom den sample-opbyggede “A 480”, der måske bedst kan sammenfattes som en selvkritisk øvelse i kompositions- og tidsbrud. Coverdales stilarter spænder meget vidt, så det er svært med ord at tegne et ...

Læs resten

Colin Potter – Fandenivoldsk minimalisme svøbt i nødvendig kassettebåndsæstetik

May 19 2017

Colin Potter Det Glemte Guld – en serie af Mikkel Kongstad. Denne uges indlæg i Det Glemte Guld zoomer ind på debutudgivelsen fra Colin Potter (Nurse With Wounds/Current 93) “The Ghost Office” fra 1980, der blev genudgivet tidligere på året. Selvom vi i 2017 oplever, at genreskellene er mere opblødte end nogensinde, så viser “The Ghost Office”, at ‘Berlinmuren’ mellem krautrock, post-punk, techno ...

Læs resten

Nick Klein – Repetitive musikalske skulpturer

Blog April 1 2017

1476899886_iqpmoxt Af Nils Bloch-Sørensen Den amerikanske elektroniske musiker Nick Klein lagde for et par uger siden albummet ”The Final Elevator” ud på Soundcloud. Det består af fem dragende, minimalistiske numre, der alle benytter gentagelsens kraft til at udvide noget i lytteren.

Læs resten

Futuro Antico – Globale tankestrømme bygget på musikalske oldtidsstudier

March 31 2017

futretro Det Glemte Guld – En serie af Mikkel Kongstad. I sidste uge var denne signatur på kosmologisk rejse i planteriget med Mort Garson. I denne uge skal vi også på en rejse. En rejse ud i hele verden (faktisk videre end det) og så lige et smut forbi en term, der egentlig burde være lagt i graven før den overhovedet dukkede op. You guessed ...

Læs resten

Echoes of the Forest – Ceremonielle lydstrømme fra hjertet af Afrika

March 17 2017

Pygmæ Det Glemte Guld – en serie af Mikkel Kongstad Denne uges bidrag til “Det Glemte Guld” kommer fra hjertet af Afrika; dybt inde i den centralafrikanske regnskov, hvor ituri-pygmæernes sang leverer livgivende lyd og puls til lokalmiljøet og hele verden omkring dem. Der er tale om noget så usexet som en CD-only udgivelse fra 1995 af alle år. Men lad det ikke stoppe dig ...

Læs resten

UIQ – En platform for progressiv leg

Blog November 9 2016

0008057580_10 Af Alexander Julin Lee Gamble var et af de første navne, jeg stiftede bekendtskab med fra Bill Kouligas’ label, PAN. Derfor er Lee Gamble nok den kunstner, jeg i allerhøjest grad associerer med selskabet og dets vanvittigt høje kvalitetsniveau – og Gamble har udgivet hele fem udgivelser hos PAN siden 2012. Det virkede derfor også som et decideret befriende initiativ, da Lee ...

Læs resten