Passive/Aggressive

Rabit – Et unikum i musikalsk grænseoverskridelse

Kritik November 28 2017

Rabit

Rabit “Les Fleurs Du Mal” (Halcyon Veil, 2017) – anmeldelse af Alexander Julin

Texanske Eric Burton, bedre kendt under sit alias Rabit, har på mange måder været en hovedaktør inden for det, man med en lidt gennemtærsket term kan kalde kluborienteret eksperimentalmusik. Sammen med adskillige producere, der bl.a. har udgivet på Halcyon Veil, PAN, NON, Janus, Quantum Natives og Tri-Angle, har Burton med sine udgivelser redefineret eller måske snarere dekonstruere, hvad der alment forstås ved klubmusik, og opløse de æstetiske grænser, der traditionelt har omkranset klubmusikken.

Jeg vil ikke plædere for, at vi musikhistorisk nu står over for et kvantespring, hvad angår en ny forståelse af såkaldt “klub-orienteret musik”. Denne undersøgelse og eventuelle ødelæggelse af grænser er sket processuelt takket være adskillige artister gennem musikhistorien. Alligevel er der dog ingen tvivl for mig om, at der i de senere år har været et væld af kunstnere, der har etableret en friere forståelse af, hvad der ofte forbindes med “klubmusik” i en bred forstand. Det skyldes at mange af artisterne – heriblandt Rabit og flere af kunstnerne på hans label, Halcyon Veil – har bidraget med nye perspektiver på og indgangsvinkler til at skabe musik. Deres udgivelser har haft en helt primal nerve, man oftest kun finder i musik, der netop har givet afkald på at være fortænkt. Musik, der har indeholdt en ambivalent energi som sin grundkerne, der simultant har lydt sensuelt og dragende, lige så vel som den har virket voldelig og ødelæggende. Andre eksempler kunne være Elysia Cramptons “Demon City (Break World Records) eller Chino Amobis “Paradisio” (NON); værker, som Rabit selv medvirker på og har foreslået , at nærværende album skal ses i forlængelse af. Det er desuden plader, der også har sat spørgsmålstegn ved seksuel og racemæssig diskrimination. Læs resten

Klein – Auditiv ustabilitet og fremmedgørelse

Kritik October 18 2017 0011004612_10

Klein “Tommy” (Hyperdub, 2017) – anmeldelse af Alexander Julin

Den engelske producer Klein havde et produktivt ‘opstartsår’ i 2016, der både talte de to digitalt selvudgivne albums “Lagata” og “Only” (senere udgivet på USB, LP og CD) samt den digitale EP “Bondage 007” på NON. I år har der imidlertid været stille på udgivelsesfronten, indtil hun for nylig udsendte EP’en “Tommy”, hendes første udgivelse på Hyperdub.

Rent stilistisk lægger “Tommy” sig i forlængelse af Kleins to forrige udgivelser: Enkelte melodilinjer holdes i korte og begrænsede loops og akkompagneres af vokalsamples, der enten får lov at ligge i front som et mere dikterende element i musikken eller i baggrunden under de simplistiske klaver-samples. Udgivelsen fremstår mere koncentreret end forgængerne, fordi det virker, som om sangene er mere nøje udvalgt. Men grundessensen af Kleins musik er det fragmenterede udtryk af enormt minutiøse sample-strukturer, der enten får lov til at være konstante eller udvikle sig ganske begrænset i løbet af numrene. Ofte pitches de blot og forgår så siden hen.
Læs resten

Kvartalets bedste singler – passiv voldsvoyeurisme, Helmigficering og en ruskende doom-orkan

Blog July 1 2016 Chino Amobi

Kvartalets bedste singler – udvalgt af Adam Thorsmark

Fire gange om året samler jeg med vanvittigt subjektiv facon op på de bedste nye sange fra ind- og udland (samt en enkelt perle fra gemmerne), som har sat det tydeligste præg på mig i det forgangne kvartal. Et miskmask af både oversete og mere kendte sange, med fællestråden: ren kærlighed til det, der har gjort størst indtryk. Her er mine highlights fra andet kvartal af 2016. På gensyn, når september er omme! Læs resten

Angel-Ho – Opgør med den postkoloniale undertrykkelse

Blog February 8 2016 angel-ho

Af Alexander Julin

Sydafrikanske Angel-Ho (Angelo Antonio Valerio) udgav sine første mixtapes sidste forår, og allerede måneder senere kunne han debutere med EP’en “Ascension”, der udkom via hans eget label, NON, og Rabits label, Halcyon Veil, der blandt andet også udgav “Snipestreet” af Why Be sidste år.

Med sin eksplosive og utilregnelige rytmik udgør Angel-Ho en del af den fortsat ekspanderende scene af musikere, der på hver sin vis tager deres egne opgør i et spændingsfelt mellem sensualitet med klubassociationer og en form for ambiens eller noise. Det giver derfor også meget god mening ud fra et visionært synspunkt, at Arca har mastereret “Ascension”, der er et opråb mod den undertrykkelse, der gør sig gældende i Cape Town, Valerios hjemby. Der løber altså fortsat en rød tråd gennem bl.a. Arca, Lotic og Angel-Hos værker, da den musikalske motivation og ofte også tematik er kendetegnet ved en hyldest af netop det, som de ellers selv oplever som assimileret af deres miljø (race & seksualitet). Læs resten